Til vor ærværdige Broder Biskop Henrik af Reval. Vi, som uden egen Fortjeneste ved Guds Forsyn er blevet stillet paa den højeste Værdigheds Tinde, nages og plages af stadig Omsorg og Bekymring for, at de Kirker, som er berøvet deres Hyrder, maa blive tildelt saadanne Personer, ved hvis Nidkærhed og Dygtighed disse Kirkers Rettigheder og Friheder kan bevares, og mere Ro kan skabes om Gejstlighedens Stilling og Folket kan glæde sig over Frelsen og den evige Salighed. Da i sin Tid Kirken i Reval ved Biskop Jens af Revals Død, salig Ihukommelse, var berøvet sin Hyrdes Trøst, valgte vore elskede Sønner Kapitlet ved samme Kirke Johannes, kaldet Trestevere, som da var Kannik ved Kirken, men siden er død, til Biskop i Reval. Da saa denne Jens i Betragtning af, at Stedets Overhyrde, vor ærværdige Broder Ærkebiskop Jens af Lund holdtes i Fangenskab af vor højtelskede Søn i Kristus Erik, Danmarks høje Konge, og fornævnte Jens saaledes ikke let kunde faa Adgang til Ærkebispen for at begære hans Stadfæstelse af Valget, personlig havde begivet sig til det apostoliske Sæde, døde han her ved Sædet, medens han var i Færd med at faa Sagen med dette Valg bragt i Orden. Vi erklærede da for ugyldigt og magtesløst, hvad der var foretaget af Kongen med Hensyn til at udnævne Dominikanerbroderen Knud til Kirkens Biskop og tænkte omhyggeligt paa at faa ordnet Forholdene ved Kirken; da vi ønskede, at der ved Hjælp af vort Fremsyn i Spidsen for Kirken skulde staa en Biskop, om hvem vi med Bestemthed vidste, at hans berømmelige Fortjenester vilde smykke ham, og at der ikke var nogen Tvivl om, at Menigheden, som skulde betroes til hans Styrelse, havde hans Kærlighed, rettede vi vor Sjæls Øje mod Dig, som var Lærer i Franciskanerbrødrenes Orden og den Gang vor Pønitentiar, en Mand, der i alle Retninger var udmærket ved Gudsfrygt, i Besiddelse af boglig Kundskab, gode Sæder og andre Dyder, og efter vore Brødres Raad og af apostolisk Magtfuldkommenhed stiller vi Dig i Spidsen for denne Kirke som dens Biskop og Hyrde, hvorefter vi ved vor ærværdige Broder Gerhard, Biskop af Sta. Sabina, har tildelt Dig Indvielsens Naadegave, da vi har fast Haab og Tillid til, at samme Kirke ved Din nidkære Omsorg vil blive forskaanet for Møje og Modgang og med Guds Bistand bestandig vil gaa frem i aandelige og timelige Anliggender. Tag derfor med Ærbødighed Herrens Aag paa Dig, bøj ydmygt Din Nakke under hans Byrde, og idet Du mandigt tager Arbejdet opN, skal Du med Iver bestræbe Dig for klogt at styre og forvalte denne Kirke og omhyggeligt vaage over den Hjord, som er Dig betroet, for at Du med Omhu og Fasthed kan stille Dig som en Mur for Guds HusN mod dets Modstandere, saa at Du paa den strenge Dommens Dag efter at have aflagt et rosværdigt Vidnesbyrd om denne Hjord kan modtage den evige Faders Rige, som fra Verdens Skabelse er beredt for de udvalgteN, og med Fryd kan indtræde i Herrens salige Boliger. Givet i Rom i S. Pietro den 20. April i vort Pontifikats 4. Aar.