..... Da paa Grund af Hedningernes ødelæggende Angreb, ved hvilke vi hyppigt besværes og hærges paa Liv og Gods, vore Lande i den Grad er og var blevet fuldstændig plyndret og ødelagt gennem mange Aar, saaledes som det tydeligt kan ses i Landskaberne Semgallen, *Valez og Gercike, og navnlig paa Grund af de uhyrlige Forfølgelser, som vi har lidt og lider under fra de tyske Ordensbrødres Side i Livland ved vore Prælaters Fangenskab og Fængsling, ved at vore Mænd dræbes og vor Stad Riga belejres, vore Besiddelser og mange af vore Godser plyndres, brændes og røves, ved at vore Mænd tages fra os og fra Kirken, og ved at alle vore Borge svigagtigt unddrages os imod den Troskab, som de skylder vor Ærkebiskop, os og Kirken paa Grund af det Gods, som de vides at have i Forlening af os, har vi af Frygt for endnu alvorligere og maaske uafvendelig Fare for Kristenhedens Nyplantning i vore Egne, hvis der ikke træffes hurtige og kloge Forholdsregler, besluttet at paakalde den verdslige Arm imod førnævnte Forfølgelser, Overgreb og Farer, ved hvilken baade vi og Gudstjenesten og Beboerne i vore Egne vil kunne bevares og forsvares. Derfor erklærer vi med dette Brev, at der efter modent Overlæg og fælles Samtykke af vort Kapitel, vore Borgere i Riga og alle vore andre tro Mænd, som det vedrører, har fundet saadanne Forhandlinger Sted og er blevet sluttet den Overenskomst mellem den glorrige Fyrste, Herr Erik, Danskernes Konge paa den ene, og os og vor Stad Riga paa den anden Side, at vi med de fornævntes Raad og Samtykke giver ovennævnte Lande ind under Danskernes fornævnte Konge, ligeledes at vi har givet og med dette Brev afhænder dem til den Herre, Danmarks Konge og til dem, der til enhver Tid maatte være hans Efterfølgere som Konger af Danmark i Kronens NavnN, dog paa den Betingelse, at Kongen, saa ofte Gods bliver ledigt ved en Besidders Dødsfald uden rette Arvinger, skal indstille en anden eller andre til Godset, og den indstillede skal atter modtage det som Len af Kirken, indtil Godsets Besiddere faar rette Arvinger, og da skal Kirken frit raade over dette Gods uden Strid. Vi tillader ydermere, at hvad vi af det Gods, som indtil nu er tilstaaet Ordensbrødrene af vor Kirkes Gods, og som nu paa Grund af deres Lovovertrædelse er hjemfalden til os og vor Kirke efter Loven og den kanoniske RetN, vil kunne tage tilbage og fravriste dem med Kongens Hjælp — eller Kongen med vor Hjælp — det skal som Len paa Kirkens Vegne overlades til Mænd, som samme Herre Konge hertil vil udpege eller udnævne, dog saaledes, at disse paa Grund af det modtagne Gods ved Mandsed bindes til vor Kirke i Overensstemmelse med, hvad de andre af Kirkens Vasaller har været bundet til fra Arilds Tid paa Grund af den Belening, som de har modtaget af Kirken. Og vor Stad Riga og alle Borge, som vi kan generhverve paa en eller anden Maade fra Ordensbrødrene, skal stilles til Raadighed for Herr Kongens Foged eller være aabne for ham og hans Mænd — saa tit og ofte de maatte ønske det — saalænge den fornævnte Krig mellem os og Ordensbrødrene varer, og vi vil aldrig indlade os i Forhandlinger eller afslutte Forlig med Ordensbrødrene inden den endelige Afslutning af den nu opstaaede Krig eller de Krige, som paa Grund af den kan opstaa i Fremtiden, uden med den Herre Kongens Bifald og Samtykke, eller deres Bifald og Samtykke, som til enhver Tid maatte være hans Efterfølgere som Konger af Danmark. Vi vil og lover fuldstændigt at leve i Fred og evigt Venskab med den Herre Kongen og hans Vasaller og Mænd, naar denne Krig fuldstændigt er bragt til Afslutning, og at staa sammen med og støtte dem efter Evne imod alle Voldsmænd, saaledes som den Herre Kongen omvendt ogsaa har lovet os ...