Tekst og udgave
forrige næste

Omnibus presens scriptum cernentibus/ Petrus Saxonis prepositus Roskildensis/ Benedictus aduocatus ibidem/ et Iohannes dictus Franz monetarius Roskildensis in domino salutem/ ♦ Noueritis quod Klaus formator laterum confessus est coram nobis se talem conuencionem cum sororibus sancte Clare Roskildis inclusis fecisse silicet anno domini .mo. ccco. secundo. die beati Iohannis ante Portam Latinam/ hoc modo quod debet habere pro quolibet millenario laterum pro muro construendo conpetencium .xii. oras denariorum/ et debet esse maius centenarium silicet in quolibet centenario sexies .xx. lateres/ et in quolibet millenario unum centenarium soluet in dimidiis lateribus pro muro conpetentibus. ♦ Pro aliis uero lateribus concauis electis et optimis pro tectura debet habere duas marchas denariorum et dimidiam. sed de non tam bonis qui tamen ualent pro simplici tectura .x. oras. ♦ Omnia autem fragmenta utrorumque laterum cedent sororibus/ et debet concauos lateres facere in medio glasæt/ si placet sororibus addere expensam ♦ Nec debet alienare unicum laterem sine consensu sororum. ♦ Preterea debet habere in principio omnia instrumenta sibi necessaria pro opere a sororibus/ uidelicet unam karram .vi. hiulbør. cum aliis .vi. gerulis simplicibus/ ♦ Item unam ruthackæ .ii. fossaria .ii. urnas .ii. capisteria. ♦ Item .iiiior. formas pro utrisque lateribus. ♦ Ista tenetur obseruare. et reparare cum necesse fuerit. et integraliter conpleto opere restituere. ♦ Pro ista supradicta conuencione debet et tenetur in omnibus ad opus suum pertinentibus prouidere. uidelicet primo debet fodere argillam/ ducere eam ad domum latriceam/ tenere omnes pueros laborantes in suis expensis. formare lateres. incidere. conponere, inplere fornacem/ et conburere. et nichil de carbonibus ad suum usum recipere uel alias distrahere/ ne inputetur sibi quod consumat ligna superflue et inutiliter/ ♦ Item tenetur deportare lateres de fornace ad .x. ulnas/ sed ligna ad conburendum debent sibi adduci. et incindi. pro suo uelle. et sororum utilitate/ ♦ Unde sciendum est quod iam receperat pro opere inchoato uiginti marchas. pro quibus debet satisfacere sororibus ad ultimum ante festum beati Olaui/ recipiendo exnunc tres marchas per septimanam si tenuerit .vi. pueros. si uero tenuerit .viii. pueros. habebit .iiiior. marchas/ ♦ Istam conuencionem debet tenere quousque pro predictis .xx. marchis satisfecerit/ ♦ Postea recipiet dimidiam mercedem ante conbustionem laterum/ et dimidiam post. prout utilitas operis requirit. ♦ Ne igitur super omnibus predictis ad hanc conuencionem inter sorores et prefatum Klaus factam spectantibus possit inposterum aliqua dissensio seu dubieitas suboriri. sigilla nostra presenti scripto duximus apponenda/ in testimonium huiusmodi conuencionis et certitudinem pleniorem. ♦ Actum et datum Roskildis anno et die supradictis ♦ Item habet in estimacione unam uaccam unum iumentum et unum talentum ordei . . .

4 silicet] tilf. o. l. – centenario] herefter underprikket og gennemstreget uidelicet. 5 in] tilf. o. l. 8 de] tilf. o. l. 14 ruthackæ] oprindeligt skrevet rothackæ, 0 derefter underprikket, d. v. 8. slettet og et u skrevet ovenover. 19 pueros] herefter overstreget circa argillam. 28 satisfecerit] oprindeligt skrevet satisfaacerit, aa derefter underprikket og e skrevet ovenover.

2 dubieitas] eller maaske dubiditas. 5–6 Slutningen fra Item habet og ud er tilføjet efter brevets besegling og delvis skrevet under den ombøjede plica med en anden haand og blæk. Læsningen af det sidste ord umuliggøres ved, at blækket er løbet ud; Suhm rekonstruerer pro opera, hvilket ikke er foreneligt med de bevarede skrifttræk.

Peder Saksesen, Provst i Roskilde, Bent, Foged sammesteds, og Johannes kaldet Franz, Møntmester i Roskilde, til alle, som ser dette Brev, Hilsen med Gud.

I skal vide, at Klaus Teglbrænder i vor Nærværelse har erklæret, at han i det Herrens Aar 1302, lille St. Hans Dag, har sluttet følgende Overenskomst med Clarasøstrene i Roskilde, nemlig at han for hvert Tusind Teglsten brugelige til Murbygning skal have 12 Øre Penge — og det skal være et stort Hundrede, nemlig 6 Gange 20 Teglsten i hvert Hundrede — og af hvert Tusinde Sten, han leverer, skal et Hundrede være Halvteglsten brugelige til Mur; men for andre Teglsten, udsøgte og fine Hulsten til Tækning, skal han have to og en halv Mark Penge, derimod kun 10 Øre for mindre gode Sten, som dog kan bruges til tarvelig Tækning; men alle Brokker af begge Slags Teglsten skal tilfalde Søstrene; og han skal lave Hulsten, glaserede midt paa, hvis Søstrene er villige til at tage Merudgiften hertil; og ikke maa han afhænde en eneste Sten uden Søstrenes Samtykke. Iøvrigt skal han lige straks have alle de til Arbejdet nødvendige Redskaber af Søstrene, nemlig en Karre, 6 Hjulbøre tilligemed 6 andre almindelige Børe. Ligeledes en Ryddehakke, 2 Spader, 2 Spande og 2 Baller. Ligeledes 4 Forme for begge Slags Teglsten; disse Redskaber skal han passe paa og istandsætte, naar det er nødvendigt, og levere tilbage i god Stand, naar Arbejdet er færdigt. Til Gengæld for det ovennævnte har han Pligt og Skyldighed til at drage Omsorg for alt, hvad der vedrører hans Arbejde: for det første skal han grave Leret, dernæst føre det til Teglværket, udrede alle Arbejdernes Løn, forme Teglstenene, skære dem og stable dem, stikke dem i Ovnen og brænde dem og ikke tage noget af Kullet til eget Brug eller iøvrigt underslaa (eller afhænde) det, for at han ikke skal blive beskyldt for at have anvendt Træet paa ødsel og unyttig Maade. Fremdeles paahviler det ham at bringe Teglstenene henved 10 Alen fra Ovnen. Men Træ til at brænde (til Kul) skal leveres ham og skæres efter hans Ønske og til Søstrenes Gavn. Ydermere skal man vide, at han allerede har modtaget 20 Mark for det paabegyndte Arbejde, for hvilke han skal gøre Søstrene Fyldest senest før St. Olufs Dag, idet han fra nu af modtager 3 Mark om Ugen, hvis han holder 6 Arbejdere, men hvis han holder 8 Arbejdere, skal han have 4 Mark. Han skal holde denne Overenskomst, indtil han har gjort Fyldest for de nævnte 20 Mark; senere skal han modtage halv Betaling før Teglstenenes Brænding og halv bagefter, eftersom Arbejdets Tarv kræver det. For at der altsaa ikke angaaende alle de nævnte til denne Overenskomst mellem Søstrene og nævnte Klaus hørende Bestemmelser i Fremtiden skal kunne opstaa nogen Strid eller Tvivl, har vi ladet vore Segl vedhænge denne Skrivelse til Vidnesbyrd om og større Sikkerhed for denne Overenskomst. Handlet og givet i Roskilde ovennævnte Aar og Dag. Fremdeles skal han som Virning have en Ko, en Hest og et Pund Byg ...