© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter Aa1:
Illustri ac magnifico principi, domino suo E. dei gratia <Danorum> Schlauorumque regi, duci Estoniæ, Ioannes de Reualia, Theodoricus de Thois, Henricus et Hermannus de Lode, Theodoricus et Otto de Kivele, Woldemarus de Rosen, Ioannes et Odewardus de Dolen, Ioannes de Leuenwolde, Ioannes de Uxkul, Petrus de Haudss, Ioannes de Wagguthe, Conradus de Saga, Woldemarus et Fredericus de Wrangell, Otwardus de Reualia, Claws de Havenfort, Bartoldus et Henricus de Lechis, Bartholdus de Körbis, Nicolaus de Dolen, Ludolphus et Iacobus de Parenbeck, Nicolaus Ascersen, Leo de Orgis, Albertus de Alfen, Ioannes de Wacholt, Gotfridus Daniel, et Henricus de Brackel Wilhelmus de Embeck, Ioannes de Wesenberch, Gerhardus de Ferckis, et Ioannes Diser, milites nec non uniuersitas uasallorum suorum in Estonia, tam peractam, quam debitam totius fidelitatis semper constantiam, cum obsequiis indefessis. ♦ Ut ueritatis radius inter condensas detractationum nebulas clarius elucescat, ac detractatori obtutus ueritate efficaciter irradiante in patulo euidentius retundatur, uestræ regiæ excellentiæ notum facimus per præsentes, quod postquam castra uestra et munitiones ad honorem coronæ Daciæ per nos conseruatas, ne alienarentur ab eadem, ad uestram uoluntatem et mandatum, ut de iure constringimur, debuimus resignare, potiori beneuolentia, libentius uenerabili domino nostro Henrico Reualiensi episcopo, quam alicui alii <resignamus>: tum propter ipsius erga uestram excellentiam expertam fidelitatis euidentiam, tum etiam erga terram nostram securitatem indubitabilem iam probatam ♦ Quare omnia quæ uobis et sibi legaliter debebantur, cum omni mansuetudine, usque in præsentem diem fideliter exegerat, omnia negotia uestra, extra et intra ducatum uestrum honeste et pacifice promouendo, et neminem in tota Estonia talliando, nec quisquam ad nostram audientiam peruenit, nec est qui dictum nostrum episcopum, uel suos super aliquibus iniuriis ualeat aliquatenus incusare et hoc præsentibus protestamur. ♦ Propter quod uestræ supplicamus ingenuitatis magnificentiæ, quatenus si qua dominationi uestræ per quempiam in contrarium relata sint uel fuerint. uestræ dignitatis animus aduertere dedignetur. ♦ In præmissorum quidem testimonium sigilla nostra, una cum sigillo communitatis nostræ, præsentibus litteris sunt appensa. ♦ Datum Wesenberch anno domini m. ccc. vi. in die beati Mauritii sociorumque eius, in <placito> generali.
5 E.=Erico.
– <Danorum>] Wandalorum Aa1; Danorum Aa2, Aa2a.
7 de Lode] Rode Aa2, Aa2a: Rode; i marg.: Rectius Lode.
– Kivele] Nivele Aa2, Aa2a.
15 Diser] Dise Aa2, Aa2a.
17 de tractationum] obtrectationum Aa2, Aa2a.
22 potiori beniuolentia] beniuolentia potiori Aa2, Aa2a.
24 <resignamus>] mgl. Aa1, Aa2, Aa2a.
26 indubitabilem] indubitatam Aa2, Aa2a.
6 <placito>] palatio Aa1, Aa2, Aa2a.
Johan af Reval, Didrik af Thoys, Henrik og Herman af Lode, Didrik og Otto af Kivel, Valdemar af Rosen, Johan og Odvard af Dolen, Johan af Lewenwolde, Johan af Yxkyll, Peter af Haudes, Johan af Wagithæ, Konrad af Sage, Valdemar og Frederik af Wrangel, Odvard af Reval, Klaus af Haversforde, Bertold og Henrik af Lechtes, Bertold af Körbis, Nicolaus af Dolen, Ludolf og Jakob af Parembeke, Niels Assersen, Leo af Orghys, Albrecht af Alwen, Johan af Wachholtz, Gotfred, Daniel og Henrik af Brakel, Vilhelm af Embeke, Johan af Wesenberg, Gerhard af Virkes og Johan Diser, Riddere, og alle Kongens Vasaller i Estland til den berømmelige og stormægtige Fyrste deres Herre Erik, af Guds Naade de Danskes og Venders Konge evigtvarende Troskab i Fremtid saavel som i Fortid med altid redebon Tjeneste.
For at Sandhedens Straaler kan bryde klarere igennem Fornægtelsens tætte Taager og Fornægterens Blik kan lammes, naar Sandheden udsender sit uimodstaaelige og for alle aabenbare Lys, gør vi vitterligt for Eder, høje Konge, ved dette Brev, at vi — efter at vi, som det rettelig er vor Pligt, efter Eders Vilje og Befaling har maattet oplade Eders Borge og Befæstninger, som vi til Ære for den danske Krone har bevaret for at blive afhændet fra denne — hellere og med større Beredvillighed (oplader dem) til vor Herre Biskop Henrik af Reval end til nogen anden saavel paa Grund af hans aabenlyst prøvede Troskab over for Eders Højhed som ogsaa paa Grund af hans utvivlsomme og allerede prøvede Paalidelighed over for vort Land. Derfor har han indtil denne Dag trofast med Mildhed inddrevet alt, hvad der skyldtes Eder og ham paa lovlig Maade, idet han paa hæderlig og fredelig Vis fremmede alle Eders Anliggender baade indenfor og udenfor Hertugdømmet uden dog at beskatte nogen uretmæssigt i hele Estland; og ingen har henvendt sig til os, og der er ingen, der paa nogen Maade kan beskylde vor nævnte Herr Biskop eller hans Mænd for nogle Overgreb, og dette erklærer vi ved dette Brev. Derfor bønfalder vi Eders ædle Stormægtighed om, at Eders Majestæt, dersom noget i modsat Retning er blevet eller maatte blive meddelt Eders Herlighed, vil se bort fra det. Til Vidnesbyrd om det forudskikkede er vore Segl tillige med vort Fællesskabs Segl hængt under dette Brev. Givet i Wesenberg i det Herrens Aar 1306 paa den hellige Mauritius' og hans Fællers Dag paa det almindelige Ting.