Tekst og udgave
næste

1. Hvitfeld:

Aar 1307. haffuer kong Erich effter bisp Isarni raad vdi Lund/ Suerigis første/ Berthold til Slesuig/ Christiern til Ribe Peder til Viborg oc Esker til Aarhus/ bispers/ oc met hans raads raad/ hertug Woldemar aff Iudland/ Ioen Litle/ Aage fordum drostis/ N. hans camerers/ Iohannes hans marskalckis/ Knuds fordum camerer/ Oluff Tagessøns/ Peder Ioenssøns N. Rani/ N. Lendi/ Gunolff Suendssøns/ Suend Bondis/ Iohannis Nicklessøn aff Kaas Esger Apissøn/ Aage (!) Saxessøn/ Peder Saxessøn/ N. Brocks Lauritz Ioenssøns/ Lauge Aagessøns/ Inguor Hiort/ Iohannis Nicklessøns Saltense/ N. Vbissøns/ Peder Vbissøns/ Henrich Albretssøns/ oc Niels Hartuigssøns raad oc samtycke/ forlænte hans broder Christoffer fordum hertug i Estland/ oc effter hannem hans ældste søn/ oc saa fremdelis hen at/ den ældste søn effter faderen/ gantske Sønder Hallind oc Samsøe/ som vaar ledig bleffuen effter hertug Erich Knudssøn/ som døde aar 1304. met alle kronens tienere/ vndertagendis erchebispen aff Lund/ oc Aarhus domkirckis rettighed oc tilhørende/ som nu er eller komme skulde/ met all kongelig ret oc rettighed vdi vdbuds penninge/ sagefald/ kongelig ret at dømme/ dog at hues priuilegier kongen haffuer giffuet nogen/ oc anden breffue/ skal bliffue ved deris fuldmact/ ♦ Hand skal giffue der aff aarligen 1000. marck Skaanske/ halffdelen til pintzdag vdi Lund/ anden halffpart vor frue dag til Skanørmarcket/ ♦ Dette gods haffuer wi giffuet hannem til it førstendømme fane<l>endsuijs/ ♦ Om hand døde barneløs/ oc vden mandelig arffuing/ skal samme gods igen komme til kronen/ ♦ Hand skal intet haffue met mynten at bestille/ ♦ Hand oc hans arffuinge skulde inden tre maaneder effter kongeskiffte skeer/ søge deris læn hos oss oc vore effterkommere oc giøre oss deris eed/ vden de lowligen ere forhindret/ ellers skal alt forneffnde gods met all ret vere oss forfalden. ♦ Hand oc hans effterkommere maa sig ingen tienere tage vden sit herredømme/ hand skal ingen tage vdi tieneste/ oss met eed er forplict/ vden vor vilge oc samtycke/ ♦ Hans vndersaatte skal nyde slig frihed offuer deris gods oc tiener/ vden hertugdommet/ som wi oc voris tienere haffue deris vdi hertugdommet/ ♦ ♦ Naar læding vdbiudis/ skal hand/ hans folck/ skibe oc vndersaatte vdi førstendommit komme oss til hielp/ som andre indbyggere/ ♦ Item hand skal møde til almindelig herredage som paabiudis/ som andre kronens vasaller/ oc tienere/ aff hans yderste mact/ imod alle rigens fiender/(!) ♦ Hand skal ingen førster eller herrer mue forbinde sig til/ huor aff oss oc riget kand komme nogen skade/ ♦ Hand skal ingen ny festninge bygge/ vden vor vilge/ ♦ Naar wi oc vore effterkommere legge nogen almindelig skat paa/ skulle de i hans førstendomme boendis/ i lige maade skatte oss/ som andre indbyggere/ icke hannem. ♦ Kommer der tuist imellem hannem oc hans vndersaatte/ da maa de frit appellere til oss/ oc vore effterkommere/ ♦ Kommer der andre mangel vnder oss oc vor broder/ hannem oc hans effterkommere/ oc vore effterkommere/ som icke i dette breff faare sæt ere/ da paa det wenigheds materi kand bliffue borte/ haffue wi for gaat anseet/ at der skal vdneffnis forstandigt folck aff vort rige/ at de ved deris eed skal kiende der om/ huad de sige/ der ved skal det bliffue. ♦ Hues vor broder icke vil rette sig der effter/ skal hand steffnis for oss oc vore effterkommere/ oc staa til rette/ effter landslowen/ ♦ Oc om hand icke endda vil møde eller giøre huad ret er/ da skal hand staa derfaare til rette/ som rigens raad siunis/ effter lowsens strenghed/ Oc effter wi haffue den forhaabning/ at hand skal skicke sig effter vor befalning/ som en god broder/ oc tro vasal/ saa ville wi oc vide hans beste/ hannem forhøye/ oc fra alle wuenner beskytte/ som en god herre bør sin lænmand.

2. Stephanius:

Placitationem inter Christophorum ducem et Ericum regem, fratrem suum.

14 N.=Niels.

15 N.=Niels.

– N.=Niels.

17 Aage=Ove.

– N.=Niels.

18 N.=Niels.

19 Niels Hartvigsen = Niels Herlugsen?

30 fane<l>endsuijs] fanehendsuijs Hvitfeld.

9 aff... fiender kan ikke høre til denne sætning, men hører til ovenfor efter: som andre indbyggere.

1. Udtog hos Hvitfeld:

Aar 1307 har Kong Erik efter Raad af Biskop Isarn af Lund, Sveriges Primas, Bertold af Slesvig, Kristian af Ribe, Peder af Viborg, Esger af Aarhus, Bisper, og med hans Raads Raad, nemlig med Raad og Samtykke af Hertug Valdemar af Jylland, Jon Lille, Aage, forhenværende Drost, Niels, hans Kammermester, Jens, hans Marsk, Knud, forhenværende Kammermester, Oluf Tagesen, Peder Jonsen, Niels Rane, Niels Lende, Gunnulv Svendsen, Svend Bonde, Jens Nielsen af Kaas, Esger Apesen, Ove Saksesen, Peder Saksesen, Niels Brok, Lars Jonsen, Lave Aagesen, Ingvar Hjort, Jens Nielsen Saltense, Niels Ubbesen, Peder Ubbesen, Henrik Albertsen og Niels Hartvigsen forlenet sin Broder Kristoffer, fordum Hertug af Estland, og efter ham hans ældste Søn og saaledes fremdeles i Fremtiden, at den ældste Søn følger efter Faderen, med det hele Sønderhalland og Samsø, som var blevet ledigt efter Hertug Erik Knudsen, som døde Aar 1304, med alle Kronens Tjenere, med Undtagelse af Ærkebispen af Lunds og Aarhus Domkirkes Rettighed og Tilhørende, som nu er eller komme skulde, med al kongelig Ret og Rettighed i Udbudspenge, Sagefald og kongelig Domsmyndighed. Dog skal de Privilegier, Kongen har givet nogen, og andre Breve staa ved Magt. Han skal give 1000 Mark skaansk deraf aarligt, Halvdelen Pinsedag i Lund, den anden Halvpart vor Frue Dag paa Skanør Marked. Dette Gods har vi givet ham fanelensvis til et Fyrstendømme. Hvis han dør barnløs og uden mandlig Arving, skal det samme Gods igen komme til Kronen. Han skal intet have med Mønten at gøre. Han og hans Arvinger skal inden tre Maaneder efter, at et Kongeskifte sker, søge deres Len hos os og vore Efterkommere og gøre os deres Ed, med mindre de er lovligt forhindrede; ellers skal alt det fornævnte Gods med al Ret tilfalde os. Han og hans Efterkommere maa ikke tage sig nogen Tjenere uden for deres Herredømme; han skal ikke uden vor Vilje og Samtykke tage nogen i sin Tjeneste, der ved Ed er bundet til os. Hans Undersaatter skal nyde saadan Frihed med Hensyn til deres Gods og Tjenere udenfor Hertugdømmet, som vi og vore Tjenere har med Hensyn til vort Gods i Hertugdømmet. Naar Leding udbydes, skal han og hans Folk, Skibe og Undersaatter i Fyrstendømmet komme os til Hjælp som andre Indbyggere. Ligeledes skal han møde til almindelige Herredage, som paabydes, og som andre Kronens Vasaller og Tjenere af yderste Magt (gaa) imod alle Rigets Fjender. Han skal ikke slutte Forbund med nogen Fyrste eller Herrer, hvorved vi og Riget kan lide Skade. Han skal ikke bygge nye Fæstninger uden vor Vilje. Naar vi og vore Efterkommere paalægger en almindelig Skat, skal de, der bor i hans Fyrstendømme, skatte os i lige Maade som andre Indbyggere, ikke ham. Opstaar der Tvist imellem ham og hans Undersaatter, da maa de frit appellere til os og vore Efterkommere. Opstaar der andre Vanskeligheder mellem os og vor Broder, mellem ham og hans Efterkommere og vore Efterkommere, som ikke er forudset i dette Brev, da har vi besluttet, for at der ikke skal være nogen Anledning til Uenighed, at der skal udnævnes kyndige Folk fra vort Rige, for at de ved deres Ed skal afsige Kendelse derom; hvad de siger, derved skal det blive. Hvis vor Broder ikke vil rette sig derefter, skal han stævnes for os og vore Efterkommere og staa til Rette efter Landsloven. Og hvis han endda ikke vil møde eller gøre, hvad Ret er, da skal han staa til Rette derfor efter Lovens Strenghed, som Rigens Raad bestemmer. Og eftersom vi har den Forhaabning, at han skal skikke sig efter vor Befaling som en god Broder og tro Vasal, saa vil vi ogsaa vide hans Bedste, ophøje ham og beskytte ham mod alle hans Uvenner, som en god Herre bør beskytte sin Lensmand.

2. Registratur hos Stephanius:

Forhandlingen imellem Hertug Kristoffer og hans Broder Kong Erik.