Tekst og udgave
forrige næste

\ Dominis suis consulibus · nuncii eorum in Imbria · seruicium · ♦ Secunda feria festi pentecostes circa meridiem uenimus in Imbriam · nec tunc rex uenerat · ♦ Sequenti die eciam non uenit · ♦ Tunc in uespere uenerunt ad nos dominus Kanutus et dominus Thimmo. rogantes/ quod tedium non haberemus/ recesserint enim sic a rege/ quod finaliter sit uenturus. ♦ Nec adhuc feria quarta uenerat/ orto sole/ ♦ Quid in hiis dependeat nos nescimus. ♦ Nos uero resspondimus dictis militibus quod regem libenter expectare uelimus/ nam ipse creditur esse uenturus. ♦ In Imbria sunt eciam illi rumores/ quod dux Iucie/ cum comitibus Holtsacie concordasset/ et quod mandauerit suis/ quod stipendiarios/ recedere faciant/ et quod homines comitum Holtsacie/ tendant uersus ciuitatem uestram. ♦ Utile uidetur nobis/ quod tempestiue/ nuncios uestros in marchiam ad illa placita transmittatis/ super euentum/ utrum hic aliquid aut nichil expediatur. ♦ Comes Gerardus/ et dominus de Mekelenburg. ut percepimus/ non longe iacent de Vemerssund/ regem eciam expectantes. ♦ Utile est eciam/ quod unus illorum nunciorum qui mittuntur in marchiam/ transeat ulterius ad dominum nostrum regem/ et quod ille nuncius/ expectet in marchia reditum nostrum ut ei demandetur ibi/ quomodo nobis hic successerit coram rege · quia bonum uidetur nobis/ si pacem hic consequi non poterimus/ quod dominum nostrum rogemus/ quod ipse citet ad suam presenciam dominos/ hostes nostros/ nos contra iusticiam impungnantes/ et hic iura imperii subuertentes. ♦ Datum quarta feria hora prima.

7 resspondimus =respondimus.

Til hans Herrer Raadmændene deres Gesandt paa Femern skyldig Tjeneste.

Pinsemandag ved Middagstid kom vi til Femern, men Kongen var endnu ikke kommet. Han kom heller ikke den følgende Dag. Saa om Aftenen kom Herr Knud og Herr Timme til os og bad os om ikke at tage det fortrydeligt op; thi de havde forladt Kongen med den Overbevisning, at han sluttelig vilde komme. Han var heller ikke kommet endnu Onsdag ved Solopgang. Hvad Grunden er hertil, ved vi ikke. Men vi svarede nævnte Riddere, at vi gerne skulde vente paa Kongen. For man tror, at han vil komme. Paa Femern gaar der de Rygter, at Hertugen af Jylland skulde være kommet overens med Greverne af Holsten, og at han har paalagt sine Mænd, at de skal afskedige deres Lejetropper, og at Greverne af Holstens Mænd drager imod Eders Stad. Vi tror, det er nyttigt, at I til rette Tid sender Eders Gesandter til Markgrevskabet til Forhandlinger angaaende Udfaldet (af dette Møde), hvad enten der opnaaes noget her eller ikke. Grev Gerhard og Herren af Meklenborg ligger, efter hvad vi har hørt, ikke langt fra Femernsund og venter ogsaa paa Kongen. Det er ogsaa nyttigt, at en af de Gesandter, som sendes til Markgrevskabet, drager videre til den Herre, vor Konge, og at den Gesandt afventer vor Tilbagekomst i Markgrevskabet, for at det der kan meddeles ham, hvorledes det er gaaet os her hos Kongen, da det synes os godt, hvis vi ikke kan opnaa Fred her, at vi beder vor Herre om, at han stævner for sig de Herrer, som er vore Fjender og uretfærdigt angriber os og her kuldkaster Rigets Ret. Givet Onsdag i den første Time.