© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Ericus [dei] gracia Danorum Slauorumque rex omnibus ad quos scriptum presens peruenerit salutem in domino sempiternam · ♦ Presencium testimonio recognoscimus et constare uolumus uniuersis/ nos communicato consilio et consensu principum dominorum ac nobilium regni nostri consules et burgenses ciuitatis Lubicensis et eciam ipsam ciuitatem per. decem annos/ proximo nunc instantes in defensionis nostre presidium recepisse ut eos in omni iure/ iusticia et libertate/ sicuti nunc eos inuenimus conseruemus et eos sicut nostras ciuitates et hereditatos nobis uasallos et homines undique defendemus/ ♦ Et si quisquam maior uel minor presidii nostri tempore eos contra ius et equum molestauerit nos illud debemus placitacionibus litteris/ nunciis/ et aliis modis congruis retractare/ et si tali modo de suis iniuriis finem eis debi tum procurare nequiuerimus/ nos eis astabimus in iuuamine manuali et hoc totaliter in nostris lucris dampnis et expensis/ quousque in huiusmodi grauaminibus finem congruum consequantur. ♦ Si uero nos interim quod deus auertat de medio fuerimus euocati tunc presentis defensionis presidium exspirauit et tunc inter regnum nostrum et [h]omines regni nostri et dictam ciuitatem et consules ac burgenses racione premissorum nullum est uinculum hinc et inde/ sed sicut in amicicia conuenimus sic et tunc debemus in amicicia separari/ ♦ Pro quibus nobis septingentas et quinquaginta marcas denariorum Lubicensium · dimidias in natiuitate domini et dimidias in [natiuitate] Iohannis Ba[ptiste a]nnis singul[is] ministr[a]bunt ♦ Et si fortasse terminum solucio[nis ... nos ipsi...] non attigeri[mus] tamen quantum pertinet ad tempus in quo decedimus/ nostro successori [... mi]nistrabunt/ ♦ Si preterea nos ab imperio Romano consequi potuerimus quod ipsa ciuitas [...] attinere in eo nos debent dicti consules in omnibus possibilibus promouere. ♦ Iidem eciam consules non permittent hostes nostros contra nos cibos aut arma comparare/ aut homines conducere in ipsa ciuitate/ nec eciam contra nos sinent educi talia ♦ In quibus si fortassis eos incusauerimus/ duo consules eorum omnium nomine intra ipsam ciuitatem iuramentis/ suam innocenciam confirmabunt/ ♦ Quamuis eciam hostilitates habeamus contra reges/ principes/ regna prouincias/ siue terras/ tamen ciues ipsius ciuitatis ad fines illos suis mercibus more mercatorum se transferent/ ♦ In quibus quilibet incusatus qui modo processerit hostili se probabit innocentem proprio iuramento/ ♦ Homines regni nostri et burgenses Lubicenses tamquam unum par hominum ubique locorum fideliter utrobique/ in iure suo quiuis alium promouebit/ ♦ In cuius rei testimonium/ sigillum nostrum presentibus est appensum. ♦ Datum/ Othonie/ anno domini · mo · ccco ♦ viio . feria. tercia infra octauas beatorum apostolorum Petri et Pauli in presencia nostra.
21 Ericus kan skimtes under rasur, dei er helt forsvundet; gracia Danorum viser ogsaa spor af rasur.
30 c underprikket foran litteris.
10 Et si fortasse] Hvitfeld gengiver denne sætning saaledes: Døer hand før terminet falder/ da skal vdi summen kortis hos hans effterkommere/ saa meget i tiden fattis/
11... nos ipsi ...] saaledes Lüb. UB. l.l.; nu ulæseligt.
12 e. successori lakune med plads til 7–8 bogstaver.
13 e. ciuitatis lakune med plads til 9–10 bogst.; skal udfyldes med: nobis debet ell. lign.
26 beatorum) Lüb. UB. l. l. læser sanctorum; da de første bogstaver er utydelige, er en sikker afgørelse vanskelig at træffe.
Erik, af Guds Naade de Danskes og Venders Konge, til alle, der ser dette Brev, Hilsen evindelig med Gud.
Ved dette Brevs Vidnesbyrd erkender og kundgør vi for alle, at vi efter at have holdt Raad med og opnaaet Samtykke af vort Riges Fyrster, Herrer og ædle Mænd har taget Raadet og Borgerne i Staden Lübeck og Staden selv i de kommende ti Aar under vor Beskyttelses Værn for at bevare dem med al Rettighed, Indtægt og Frihed, saadan som vi nu har forefundet dem, og for at forsvare dem i alle Henseender som vore Stæder og vore Vasaller og Mænd, som vi har taget i Arv. Og hvis nogen, mægtig eller mindre mægtig, krænker dem i den Tid, vor Beskyttelse varer, mod Ret og Billighed, bør vi tage det op ved Forhandling, Breve, Gesandter og andre passende Maader; og hvis vi ikke paa den Maade kan fremskaffe en Afslutning, som de kan være tjent med, paa de Uretfærdigheder, de lider, vil vi bistaa dem med en hjælpende Haand, og vi vil gøre dette fuldstændigt paa vor egen Fordel, Tab og Bekostning, indtil de opnaar en passende Afslutning paa disse Tynger. Men hvis vi i Mellemtiden, hvad Gud forbyde, skulde dø, da er denne Beskyttelses Værn dermed ophørt, og da skal der mellem vort Rige og vort Riges Mænd og nævnte Stad og Raadmænd og Borgere ikke i Kraft af det fornævnte være noget Baand fra nogen Side, men ligesom vi har forenet os i Venskab, saaledes bør vi ogsaa da skilles i Venskab. Til Gengæld skal de yde os hvert Aar 750 Mark lybske Penge, de halve til Jul og de halve til St. Hansdag. Og hvis vi maaske ikke selv oplever Betalingsterminen, skal de dog til vor Efterfølger ... udrede saa meget, som er forfaldet indtil det Tidspunkt, hvor vi dør. Hvis vi fremdeles af den ro merske Kejser kunde opnaa, at Staden selv (skal) tilhøre (os), bør de nævnte Raadmænd med alle Midler støtte os deri. Fremdeles maa de samme Raadmænd ikke tillade, at vore Fjender erhverver Proviant eller Vaaben mod os eller lejer Tropper i samme Stad, eller taale, at den Slags Ting udføres imod os. Hvis vi skulde beskylde dem herfor, skal to Raadmænd med deres Ed i alles Navn, der er i Staden, bekræfte deres Uskyld. Fremdeles: ligegyldigt hvilke Fjendtligheder vi har mod Konger, Fyrster, Riger, Provinser og Lande, skal dog samme Stads Borgere paa Købmands Vis kunne begive sig med deres Varer til de Lande. Enhver, der anklages for, at han dér er optraadt paa Fjendevis, skal bevise sin Uskyld ved sin egen Ed. Vort Riges Mænd og Borgerne i Lübeck skal ligesom forenet til eet Menneskepar allevegne trofast paa begge Sider støtte hinanden i deres Ret. Til Vidnesbyrd herom er vort Segl hængt under dette Brev. Givet i Odense i det Herrens Aar 1307 Tirsdagen i Ugen efter de hellige Apostle Petrus' og Paulus' Dag i vor Nærværelse.