Erik, af Guds Naade de Danskes og Venders Konge, til alle, der ser dette Brev, Hilsen evindelig med Gud.

Vi gør vitterligt for alle nulevende saavel som tilkommende, at vi har givet de kyndige og gode Mænd, vore elskede Raadmænd, Borgere og Købmænd i Staden Lübeck og deres Udsendinge Fuldmagt og Frihed til i Sikkerhed og med frit Lejde at drage igennem og at drive Handel i hvilkesomhelst af vort Riges Lande, hvad enten de ønsker at drage til Flandern eller til andre Landskaber eller Provinser over Vesterhavet, eller de ønsker at drage over Østersøen og at opholde sig i hvert enkelt af vort Riges Lande og især i hele Estland og Virland lige til Floden Narva og paa den Maade hen mod Novgorod, hvad enten de i det forudskikkede foretrækker at benytte Landevejen eller Søvejen; og paa samme Maade giver vi dem den samme Tilladelse til at gøre det overalt i vort Rige, hvor de maatte ønske, og Tilladelse til at vende tilbage til deres eget Land derfra uden Hindring fra vor, vore Fogeders, deres befuldmægtigedes og enhversomhelst andens Side, der staar under vor Vilje og Befaling. Vi erklærer fremdeles ved dette Brev, at hvis nævnte Borgere eller deres Udsendinge indenfor vort Riges Grænser ved Vold eller Rov skulde miste noget Gods, hvad Gud forbyde, skal vi i hvert Tilfælde gaa frem med Rettens fulde Strenghed mod dem, der har forurettet dem, indtil de opnaar passende Oprejsning og fuld Erstatning, som om det var vort eget Gods eller vore egne Sager, som de havde røvet ved dette Røveri. Iøvrigt tilstaar vi dem naadigt, at hvis de selv eller nogen af deres Folk lider Skibbrud, det Gud forbyde, nogetsomhelst Sted indenfor vort Riges Grænser eller Omraade, skal de have Fuldmagt og Frihed til, saa længe de kan redde deres Sager og Skibe selv eller ved Hjælp af andre, at gøre dette, og de bør ikke paa nogen Maade hindres heri af vore Fogeder, deres befuldmægtigede eller nogensomhelst anden af vort Riges Indbyggere, ligegyldigt hvilket Navn de nævnes med. Derfor forbyder vi strengt under Trusel om vor Naades Fortabelse, at nogen af vore Fogeder, deres befuldmægtigede og enhver anden, af hvad Stilling og Stand han end maatte være, vover imod dette Brevs Ordlyd at krænke dem eller nogen af dem med Hensyn til det forudskikkede eller noget af det forudskikkede, saafremt han vil undgaa vor Vrede og den kongelige Hævn. Til Vidnesbyrd herom er vort Segl hængt under dette Brev. Givet i Örkelljunga i det Herrens Aar 1307 Ottendedagen efter den hellige Jomfrus Fødselsdag i Nærværelse af de ærværdige Fædre, de Herrer Bisperne Oluf af Roskilde og Esger af Aarhus og vore øvrige Raader.