Til vor ærværdige Broder Biskop Jens, tidligere Ærkebiskop i Lund, nu udvalgt til Ærkebiskop i Bremen. Blandt andre Bekymringer, som Udøvelsen af vor sorgfulde og af mangfoldige Anstrengelser tyngede Hyrdeembede lægger som en Byrde paa vore Skuldre, optages, plages og nages vort Sind dog navnlig af, at vi skal stille egnede Hyrder i Spidsen for de forladte Kirker, for at de ikke skal udsættes for Ulemperne ved længere Ledighed og lide Tab ved, at ondsindede Personer med graadig Haand splitter og slette Mennesker i forvoven Dumdristighed tilegner sig deres Gods og Rettigheder, medens de er berøvet deres Beskytters Værn; (vi opfyldes af Bekymring ved Tanken om), at vi skal give dem kloge Ledere, saa at Kirkerne ført frem ved deres frelsebringende Styrelse, støttet til deres Værn og ledet ved deres rosværdige Styre kan gaa frem baade i det aandelige og det timelige. Da nu Kirken i Bremen allerede længe har staaet ledig paa Grund af salig Ihukommelse Ærkebiskop Giselbert af Bremens Død, valgte vore elskede Sønner Kapitlet ved samme Kirke i Enighed Kirkens Dekan, den nu afdøde Henrik, som da endnu levede, til Ærkebiskop i Bremen. Men da samme Henrik paa Grund af de krigeriske Forviklinger, som da truede i hine Egne, ikke selv kunde komme til det apostoliske Sæde for at søge Stadfæstelse paa dette Valg, og da derfor baade han og fornævnte Kapitel havde udsendt deres særlige befuldmægtigede til dette Sæde for at søge fornævnte Stadfæstelse, afgik ovennævnte Henrik ved Døden, medens samme befuldmægtigede opholdt sig her ved nævnte Sæde for at virke for denne Sag. Og saaledes mødtes da ovennævnte Kapitel efter forud at have berammet en Dag til Valget af den kommende Ærkebiskop; da de var til Sinds at skride til Valget ved AfstemningN, endte Valget i Uenighed, idet fem af Kapitlet stemte paa Provst Bernhard og seks af nævnte Kapitel paa samme Kirkes SkolastikerN, nu afdøde Florentius, som da endnu levede, medens de andre Medlemmer af Kapitlet ikke vilde vælge nogen til Ærkebiskop i Bremen. Nævnte Provst og SkolastikerN gav deres Samtykke til de paa dem faldne Valg og drog ned til samme Sæde her for at varetage deres Interesser med Hensyn til disse deres Valg. Men da samme Sag var forelagt os i Konsistoriet, overgav vi den til vor elskede Søn Thomas, Kardinalpræst af Sta. Sabina, for at han skulde paahøre Sagen og siden referere den for os, men i Tidens Løb forlod fornævnte Bernhard, inden Sagen angaaende Valget var afgjort, og uden vor Tilladelse, den romerske Kurie og vendte hjem, medens ovennævnte Skolastiker afgik ved Døden ved samme Sæde. Idet vi dernæst fastslog, at fornævnte Provst paa Grund af sin Bortrejse havde forspildt den Ret, han ved det nævnte Valg maatte have opnaaet, og idet vi omhyggeligt betænkte Kirkens sande Vel og tog os for med Omhu at skride til en hastig Provision af Kirken, saaledes som vort Embedes Skyldighed kræver det, for at den ikke skulde udsættes for Ulemperne ved yderligere Ledighed, providerer vi — i nøje Betragtning af Din Retsindigheds mangfoldige Fortjenester, eftersom Du vides at udmærke Dig ved boglig Kundskab, hæderlig Vandel, adelig Byrd, omsigtsfuld Dygtighed og de andre Dyder, hvormed Du er smykket —, ovennævnte Kirke i Bremen med Din Person, som er fremsynet i det aandelige og timelige, som har Evne og Vilje til paa nyttig Maade at forsvare og beskytte nævnte Kirkes Ret, og som paa Grund af Dine Fortjenester er os og vore Brødre bekendt og velbehagelig; skønt Du er fraværende, stiller vi Dig, efter fornævnte Kardinal Thomas' og vore andre Brødres Raad i Spidsen for denne Kirke som dens Ærkebiskop og Hyrde, idet vi betror Dig dens fulde Sjælesorg og Styrelse i aandelige og timelige An liggender, da vi har faaet den faste Tro og fattet det sikre Haab, at samme Kirke ved Din kloge Omsigt og omsigtsfulde Klogskab med Guds Hjælp vil opnaa den ønskede Fremgang og krones med mangfoldig Hæder. Tag derfor med Ærbødighed Herrens Aag paa Dig, bøj Din Nakke for hans kære Byrde og led trofast og klogt den nævnte Kirke saaledes, at den kan glæde sig over at have faaet en nyttig Husbond og klog Styrer, og vi med Rette kan glæde os i Herren, naar vi ikke skuffes i det Haab, vi har fattet om Din Retsindighed. Givet i Avignon den 11. Februar i vort Pontifikats 5. Aar.