Tekst og udgave
forrige næste

Tryk: Stadfeldt 22. Neckelmann, Randers Kjøbstads Beskrivelse. Den almindelige Deel I. 19. Kolderup-Rosenvinge V 276 – Reg. Dan. nr. 1742*; Rep. nr. 940. Tekst efter Aa:

Ericus dei gratia Danorum Sclauorumque rex omnibus presens scriptum cernentibus salutem in domino sempiternam. ♦ Antiqua decreuit auctoritas, ut ea que geruntur solempniter, ne cum lapsu temporis simul labantur, scripture testimonio perhennentur. ♦ Inde est quod constare uolumus uniuersis presentibus et futuris, quod nos attendentes obsequia et seruicia dilectorum nobis uillanorum de Randrus nobis et nostris antecessoribus sepius exhibita et fideliter impensa, uolumus ut ipsi omnibus libertatibus immunitatibus et iuribus potissime gaudeant secundum quod temporibus Waldemari regis melius gaudere solebant et uti liberius consueuerunt uidelicet <1> quod infra terminos uillæ eorundem id est Wibols pa<l>i diligenter coe<rce>atur de homicidio, de lesione cum cutello trusili facta, de mutilacione membrorum, de iniusta spoliacione, de uiolencia cuicumque persone in<f>erenda, de uiolenta domorum fractione. ♦ Super quibus et aliis ceteris huiusmodi omnibus ipsis potissimum indulgemus libertatem ita quod pro omni uiolentia per quemcumque extraneum facta infra ciuitatem eiusdem uille, pro qua offendens per ueredicos legaliter conuictus fuerit, uel eciam se reum in placito recognouerit eidem uille in quadraginta marchis denariorum debet satisfieri, sicut nobis ultra id quod a legibus est statutum. <2> uolentes eciam quod octo ueredici secundum antiquam eiusdem uille consuetudinem habeantur, ne<c> littere inquisitionis super facto dictorum ueredicorum dari seu procurari debe<a>nt simpliciter a residentibus extra eandem uillam, nisi uillanorum ibidem cum ipsis super ipsorum ueredicorum iuramento testimonium habeatur. ♦ Unde per gratiam nostram districtius inhibemus, ne quis aduocatorum nostrorum eorundem officialium seu quisquam alius cuiuscunque sit conditionis ipsos uillanos contra presentes gratias sibi a nobis indultas impediat in aliquo uel molestare presumat prout indignationem nostram et ultionem regiam duxerit euitandam. ♦ In cuius rei testimonium sigillum nostrum presentibus duximus apponendum. ♦ Datum Wibergis anno do mini m ccc undecimo feria secunda proxima post dominicam medie quadragesime in presentia nostra.

6 geruntur] aguntur Ab1.

– simul] similiter Ab1.

9 Randrus] Randers Ab.

13 id est] i Ab1; id est o. l. overstreget.

– pa<l>i] pati Aa, Ab1.

– coe<rce>atur] coeatur Aa, Ab1.

15 in<f>erenda] inserenda Aa.

17 potissimum] potissimam Ab1.

22 ne<c>] ne Aa, Ab1.

24 debe<a>nt] debent Aa, Ab1.

Erik, af Guds Naade de Danskes og Venders Konge, til alle, der ser dette Brev, Hilsen evindelig med Gud.

Fortidens Vise har fastsat, at højtidelige Handlinger skal foreviges ved skriftligt Vidnesbyrd, for at de ikke skal forsvinde med Tiden. Derfor ønsker vi at gøre vitterligt for alle, nulevende som tilkommende, at det i Betragtning af den Lydighed og de Tjenester, som vore elskede Bymænd i Randers ofte har vist og trofast ydet os og vore Forfædre, er vor Vilje, at de fuldt og helt skal nyde alle Friheder, Begunstigelser og Rettigheder, som de uhindret plejede at nyde paa Kong Valdemars Tid og frit plejede at bruge, nemlig <1> at inden for deres Bys Grænse, d. v. s. Byomraadets Pæle, skal der straffes strengt for Manddrab, for Skade tilføjet med Daggert, for Lemlæstelse, for uretmæssigt Ran, for Vold, der tilføjes nogetsomhelst Menneske, og for voldeligt Indbrud i Huset. Med Hensyn til disse og alle andre Gerninger af denne Slags giver vi dem især den Frihed, at der for al Vold, som nogensomhelst fremmed udøver i samme Bysamfund,og som Gerningsmanden efter Loven fældes for af Sandemændene eller ogsaa erklærer sig skyldig i paa Tinge, skal erlægges som Bod til samme By 40 Mark Penge, ligesom til 0s, ud over det, der er fastsat i Loven. <1> Det er ogsaa vor Vilje, at man skal have otte Sandemænd efter samme Bys gamle Sædvane, og der skal ikke uden videre udstedes eller erhverves Inkvisitionsbrev m. H. t. nævnte Sandemænds Gerning af dem, der bor udenfor samme By, med mindre Bymændene sammesteds afgiver Vidnesbyrd sammen med dem om Sandemændenes Ed. Derfor forbyder vi strengt under Trusel om vor Naades Fortabelse, at nogen af vore Fogeder, deres Stedfortrædere eller nogensomhelst anden, af hvilken Stilling han end maatte være, drister sig til i nogen Henseende at hindre eller besvære disse Bymænd mod nærværende Naade, som vi har skænket dem, saafremt han vil undgaa vor kongelige Vrede og Hævn. Til Vidnesbyrd herom har vi ladet vort Segl hænge under dette Brev. Givet i Viborg i det Herrens Aar 1311 Mandagen næst efter Midfastesøndag i vor Nærværelse.