© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Omnibus presens scriptum cernentibus Cristoforus dei gratia dux Hallandie et Samsø salutem in domino sempiternam. ♦ Cum humane memorie que instar aque defluentis est labilis antiquorum ingenio prudenter et subtiliter sit prouisum a temporibus retroactis ut ea que a mortalibus aguntur in tempore, ne simul cum tempore preteriunte labantur, scriptis traduntur et litteris ad perhennem rei geste memoriam et notitiam posterorum, ♦ Considerantes in rebus mundialibus nichil durabile nichilque ueraciter sub sole subsistere sed nec ex cuncetis que habet homo temporaliter in hoc mundo ipsum sequi post mortem preter ea sola que diuine retributionis intuitu ad cultum et honorem dei fideliter exhibentur uolumus dum uiuimus et ualemus incolumes cum sanitate corporis, anime quoque tam nostre quam eciam dilecte uxoris nostre Eufemie saluti salubriter prouidere, ♦ Ad perpetuam itaque rei memoriam notum facimus uniuersis tam presentibus quam futuris quod nos omnia bona nostra patrimonialia in Sundby et alia que ibidem habuimus quocumque titulo acquisita mobilia et immobilia cum omnibus et singulis suis attinentiis, nullo penitus excepto, agris scilicet, pratis, pascuis, siluis, stagnum quoque et molendinum cum libero aqueductu, piscariam eciam liberam tam in aquis salsis quam recentibus cum omnibus et singulis libertatibus exemptionibus et iuribus nullo retento uel excepto, sicut nos bona predicta liberius hactenus tenuimus et possedimus, monasterio sancte Marie uirginis de Sora ac fratribus ibidem deo famulantibus apud quos etiam tam nos quam uxor nostra karissima Eufemia predicta ex deliberato proposito eligimus cum ab hac uita decesserimus sepeliri in remedium anime nostre dedimus scotauimus. et in manus tradidimus lure perpetuo possidenda sub conditionibus inferius annotatis quas abhas et fratres predicti de Sora promiserunt et uoluntarie per suas patentes literas acceptarunt, primo uidelicet quod nos, ubicumque locorum siue infra regnum Dacie siue nos extra mori contingat, afferre debeant honorifice, et ad suum monasterium predictum deducere in ipsorum sumptibus et expensis, et apud fratrem nostrum, domicellum Waldemarum pie memorie in choro ipsorum ante summum altare ipsorum ecclesie honore debito sepelire, ♦ Item se obligant ad faciendum duos magnos et insignes cereos de redditibus predictorum bonorum, quemlibet de duodecim marchis cere, quorum unum ob reuerentiam ct honorem sacrosancti dominici corporis et sanguinis, alterum uero in honorabilem memoriam beate Marie uirginis ardere faciant die noctuque a uigilia natiuitatis domini, nunc proximo futura et sic deinceps in perpetuum, ante summum altare ecclesie memorate, hoc preuiso quod cum dicti cerei ad medietatem consumpti fuerint deponantur et semper qualibet uice alii apponantur loco ipsorum eiusdem quantitatis scilicet duodecim marcharum cere ut superius est expressum, in quolibet cereo antedicto, ♦ Item se obligant quod ex eorundem bonorum prouentibus per prouidentiam alicuius fratris ipsorum quem ad hoc ydoneum et sollicitum specialiter ordinabunt, fiet annis singulis in perpetuum quatuor diebus bis in die duobus in hieme et duobus in estate uidelicet proxima døominica et secunda feria immediate subsequente post dominicam trinitatis et duobus dominicis diebus, festum beati Michaelis proximo subsequentibus lauta et larga procuratio que pitantia nuncupatur, de qua omnes maiores et minores clerici et laici debent in cibis et potibus accuratis sufficienter et iocunde tractari in pane triticeo scilicet et tranfnisia sufficienti et medone cum sex ferculis ad prandium scilicet butiro, strumulo, galreda, riis piscibus, conditis et aliis cum pipare preparatis, ad cenam uero cum quinque ferculis ex hiis que superius sunt expressa, hoc adiecto et preuiso quod in hiis quatuor diebus annis singulis fiet ab ipsis et ipsorum successoribus anime nostre et uxoris nostre predilecte predicte in perpetuum memoria specialis in uigiliis atque missis post mortem nostram ♦ Si uero nos uel uxorem nostram predictam aliquo dierum mori contingat quo prius habuerant uel habere consueuerant gratiam specialem, debet anniuersarius dies obitus nostri et consortis nostre dilecte cum pitancia sua mutari et transponi in diem proximum uacantem in quo quidem obitus die memoria nostra et uxoris nostre annis singulis perpetuo in choro ipsorum ab omnibus fratribus cum missis uigiliis ac predictis expensis sollempniter habeatur, ♦ Quicquid uero de dictis redditibus cereis et expensis antedictis superfuerit per procurationem dictorum bonorum inter pauperes diuidatur, faciendo nichilominus pauperibus apud portam ipsorum annis singulis perpetuo semper in anniuersario die obitus nostri et uxoris nostre predicte elemosinam specialem, ♦ Promittunt insuper et se ad hoc obligant ut super hiis omnibus seruandis perpetua firmitate summi et primi patris ipsorum ordinis domini uidelicet abbatis Cisterciensis consensum et licentiam debeant impetrare, quod per suas litteras apertas quas nobis in manus nostras assignabunt, hec omnia et singula ratificet et confirmet, ♦ Nec autem monasterio predicto de Sora uel fratribus ibidem super hac donatione nostra tam rite et racionabiliter facta possit lapsu temporis aliqua calumpnia suboriri presentes eis litteras contulimus sigillis, nostro scilicet et consortis nostre predilecte sigillatas in testimonium et cautelam, ♦ Datum et actum Sore anno domini millesimo trecentesimo quintodecimo, die beatorum martirum Tiburtii et Ualeriani, in presentia nostra.
23 tranfnisia) rettet fra cereuisia.
27 nostre] tilf. o. l.
32 in quo] in tilf. i marginen.
Kristoffer, af Guds nåde hertug af Halland og Samsø, til alle, der ser dette brev, hilsen evindelig med Gud.
Da den menneskelige hukommelse er usikker som det rindende vand, har fortidens vise klogt og snildt fra arilds tid draget omsorg for, at det, der udføres af de dødelige i tiden, betroes skriftlige optegnelser og breve til evigt minde om det skete og til kendskab for efterkommerne, for at det ikke skal svinde hen med tiden, der går forbi. I betragtning af, at der ikke i verdslige ting er noget holdbart, og at i sandhed intet har bestand under solen, men at der ikke af alt, hvad mennesket ejer timeligt i denne verden, er noget, der følger det efter døden, undtagen alene det, som med henblik på Guds gengældelse tro ydes til Guds dyrkelse og ære, vil også vi, mens vi lever og er sunde og legemligt karske, på frelsebringende måde sørge for såvel vor egen som vor elskede hustru Eufemias sjælefred. Vi gør derfor vitterligt til evig ihukommelse herom for alle, såvel nulevende som tilkommende, at alt vort fædrene gods i Sundby og andet, som vi har sammesteds, med hvad adkomst det end er erhvervet, løst og fast, med alt dets tilliggender, hvert og eet, aldeles intet undtaget, nemlig agre, enge, græsgange, skove, også fiskevand og mølle med frit vandløb, også frit fiskeri, såvel i saltvand som i ferskvand, med alle friheder, indsigelser og rettigheder, hver og een, intet fradraget og undtaget, sådan som vi hidtil frit har ejet og besiddet fornævnte gods, har vi til vor sjæls frelse givet, skødet og givet i hænde til Vor Frue kloster i Sorø og brødrene, der sammesteds tjener Gud, hos hvilke også såvel vi som vor højtelskede hustru, fornævnte Eufemia, med fuldt overlæg vælger, når vi forlader dette liv, at stedes til hvile, — at besidde med rette evindelig på nedenfor anførte betingelser, som fornævnte abbed og brødre af Sorø har lovet og af fri vilje har godtaget i deres åbne brev, nemlig for det første, at de, uanset hvor vi dør, det være sig inden for Danmarks rige eller udenfor, med æresbevisninger skal føre og bringe os til deres fornævnte kloster på deres egen udgift og bekostning og med tilbørlig ære stede os til hvile i deres kor foran deres kirkes højalter hos vor broder junker Valdemar, salig ihukommelse. Fremdeles forpligter de sig til at lade gøre to store og smukke vokslys af indtægterne fra fornævnte gods, nemlig af tolv mark voks, af hvilke de skal lade det ene brænde af ærbødighed og til ære for Herrens højhellige legeme og blod og det andet til værdigt minde om jomfru Maria, dag og nat, fra førstkommende juleaftensdag og således dernæst evindeligt foran nævnte kirkes højalter med det forbehold, at når de nævnte vokslys er halvt fortærede, skal de fjernes og altid hvergang andre sættes i deres sted af den samme størrelse, nemlig tolv marks voks, som det ovenfor er sagt, i ethvert af de forannævnte vokslys. Fremdeles forpligter de sig til for indtægterne af samme gods ved en af disse brødres forsorg, som de særligt vælger hertil som egnet og omhyggelig, hvert år til evig tid i fire dage, nemlig to gange om dagen i to dage om vinteren og to om sommeren, nemlig den første søndag efter Trinitatis og mandagen, der følger lige efter og på de to søndage, der følger næst efter Mikkelsdag, at lade foranstalte en fin og fornem bespisning, som kaldes pitantia, ved hvilken alle ældre og yngre, gejstlige og verdslige, skal trakteres rigeligt og godt med mad og passende drikkevarer, nemlig med hvedebrød og rigeligt traveøl og mjød, med seks retter til frokost nemlig smør, klipfisk, galrej, ris, krydret fisk og andet, som er tilberedt med peber, og til middag med fem retter af det, som ovenfor er nævnt med denne tilføjelse og bestemmelse, at der på disse fire dage hvert år af dem og deres efterkommere skal holdes en særlig ihukommelse med vigilier og messer efter vor død evindeligt for os og vor fornævnte højtelskede hustru. Men hvis vi og vor fornævnte hustru dør på en dag, da de før har nydt eller plejede at nyde en særlig nåde, skal årtiddagen for vor død og vor elskede hustrus død med dens bespisning forandres og flyttes tilden nærmest ledige dag, og på denne dødsdag skal ihukommelsen af os og vor hustru hvert år evindeligt højtideligholdes i deres kor af alle brødrene med messer, vigilier og de fornævnte udgifter. Men det, der bliver tilovers af de nævnte afgifter, voks og fornævnte udgifter, skal fordeles mellem de fattige af dem, der bestyrer det nævnte gods, idet man dog skal give en særlig almisse til de fattige ved deres port hvert år evindelig altid fra årtiddagen for vor og vor fornævnte hustrus dødsdag. Ydermere lover de og forpligter de sig til, at de til at overholde alt dette med evig fasthed skal opnå samtykke og tilladelse af deres ordens højeste og første fader, nemlig den herre abbeden af Cîteaux, der i sit åbne brev, som de skal anvise os i vore hænder, skal godkende og stadfæste dette i alle enkeltheder. Og for at der ikke for fornævnte Sorø kloster og brødrene sammesteds i anledning af denne vor gave, der er sket i fuld overensstemmelse med forskrifter og brug, i tidens løb skal opstå nogen trætte, har vi overdraget dem nærværende brev, beseglet med vort og vor højtelskede hustrus segl til vidnesbyrd og forvaring. Givet og forhandlet i Sorø i det Herrens år 1315 på de hellige martyrer Tiburtius' og Valerianus' dag i vor nærværelse.