© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
[<1> Wie Woldemar marcgreue tů Brandenborch] geuen och scult hern Heinrich von Meklinborch dat [hie binnen der tit dat hie unsen rat] gesworen hadde vnde vs des nicht vppege[seget hadde.....] vnde vs och en truwen ghelouet heft tů helpene vppe alles[wene ane uppe den koning van] Denemarken vnd dar enbinnen vnse hulpere vnde vnse din[ere vns vnttogen heft] hertogen Otten man von Stetin die tů syneme dineste vnde tů [vnseme seten des] hebbe wi groten scaden also wi wol bewisem mogen swo wie tů [rechte scolen] ♦ <2> Wie geuen eme och schult dat hie na der sone tů Broderestorppe herto[gen Otten] man tů [sik] ghenomen heft die t{ue} sinem dineste vnde t{ue} vsem seten dar [hie d]ie sone mede gebroken heft die t{ue} Broderstorppe gededinget wart des [hebbe] wie groten scaden ♦ <3> Die von Meklinborch antwerdet tů desser scult aldus dat alle dat dat daran gescen is dat is geschen na der tit dat die margreue die sone breke mit Hiddizacker vnde mit deme Sunde vnde mit deme dat die scheidelude nicht inreden tu Lichen vnde mit manigen anderen stucken die me vol wol bewisen mach vnde bouen alle ding ene heft die von Meklinborch sich nemede vnder wunden mer der vore sine man weren. ♦ <4> Hirvppe spreke wi her Droyseco vnde her Henning von Bla<n>kenborch bie unsen truwen/ dat dat recht is vnde nen rechtere ne weten noch bievragen k{ue}nnen ♦ Na dem male dat die marcgreue schult geue den von Meklinborch dat hie hertogen Otten man den margreuen vnde hertogen Otten vndtogen hebbe vor deme orloge vt erem dineste dat hie des tů rechte bikennen scal odder versaken ♦ Biekant hie des hie scal em den scaden erleggen vp recht mit [bute] ♦ Vorsaket hie des hie scal des vnsculdich werden mit sinen eden vppen [hilgen] ♦ <5> Vmme Hiddesacker vnde vmme den Sunt dar hebbe wie ere recht [vmme] sproken ♦ Darvmme en spreke wes hir nicht ♦ Hirvp hebbe [wi dissen] brif biseglet mit vnsen insiglen vnde wi her Busso von [der Dolle vnde her] Georgius Hasenkop spreke ok dat selue recht vnde hen[ghen darv]mme hiran vnse insigle.
4 lakunerne er udfyldt efter Mekl. UB. l. l.
6 hadde] hadden A.
8 vnd] tilf. o. l.
21 Bla<n>kenborch] Blakenborch A.
<1> Vi Valdemar, markgreve af Brandenburg, beskylder også herr Henrik af Meklenborg for, at han i den tid, da han var vort svorne råd og ikke havde opsagt os det...og også i troskab havde lovet at hjælpe os imod hvemsomhelst, undtagen mod kongen af Danmark, og i den tid har unddraget os vore hjælpere og vore tjenere, hertug Otto af Stettins mænd, som stod til hans og vor tjeneste, deraf lider vi stor skade, som vi let kan bevise det, hvis vi skal gøre det med retten. <2> Vi beskylder ham også for, at han efter sonen i Brudersdorf har taget hertug Ottos mænd til sig, som stod til hans og til vor tjeneste, hvormed han har brudt den sone, der blev dagtinget i Brudersdorf; derved lider vi stor skade.
<3> Fyrsten af Meklenborg svarer således på denne beskyldning: at alt det, der er sket derved, er sket efter den tid, da markgreven brød sonen med Hitzacker og med Stralsund og med det, at voldgiftsmændene skulde indride i Lychen og på mange andre punkter, som man fuldt ud let kan bevise, og frem for alt, fyrsten af Meklenborg har ikke berøvet ham nogen mand, undtagen dem, der før var hans mænd.
<4> Hertil siger vi herr Droiseke og herr Henning von Blankenburg på vor tro, at det er ret, og at vi ikke ved eller kan opspørge noget rettere: Eftersom markgreven beskylder fyrsten af Meklenborg for, at han før krigen har unddraget markgreven og hertug Otto tjenesten af hertug Ottos mænd, så skal han bekende eller benægte det for retten; bekender han det, skal han erstatte ham skaden efter retten med bod. Nægter han det, skal han bevise sin uskyld med sin ed på relikvierne. <5> Med hensyn til Hitzacker og Stralsund har vi tidligere afsagt kendelse. Derfor taler vi ikke om det her. Derpå har vi beseglet dette brev med vore indsegl, og vi herr Busso von der Dollen og herr Georg Hasenkopf afsiger samme kendelse og hænger derfor vore indsegl herved.
Om dateringen se nr. 475.