DD nr. 13170914001

1317. 14. september. 509

Arnold von Vitzen, ridder, slutter forlig med Lübeck og opgiver alle krav paa staden i anledning af sin tilfangetagelse, da han som gesandt for fyrst Wizlaus 3. af Rügen var paa vej til Norge og blev holdt tilbage af den danske konge.

A: Lübeck Staatsarchiv, Pomerania nr. 45. Perg. 27 × 8 (plica 2,2). To perg.rermme med segl: 1. Arnold von Vitzens, 2. hans søn, Hermanns.

Tryk: Lub. UB. II 302 nr. 349; Fabricius IV 3, 50 nr. 511 (738); Pom. UB. V 349 nr. 3140 — Reg.Dan. nr. *1191; Hans. UB. II 128 nr. 307. Dipl. Dan. 2. rk. VII nr. 509; DRB. II:7 nr. 509 (i oversættelse).

Omnibus presens criptum cernentibus Arnoldus de Vitze/ miles/ salutem in domino ♦ Cum propter quedam pericula que olim sustinui dum magnificus dominus Er. rex Danorum/ me declinandum uersus Norwegiam captiuaret in quadam legatione; ad quam illustris dominus W. princeps Rugianorum me rogauit dudum multas questiones mouerim contra ciuitates Lubicensem/ et quasdam alias quas dicte legationis causa tangere uidebatur amicorum persuasionibus et petitionibus inclinatus super premissis/ compositionem et unionem amicabilem cum dicta ciuitate Lubicensi protestor me fecisse sic quod nunquam in futurum per me et Hermannum filium meum et omnes pueros nostros seu heredes natos seu nascituros nec per aliquem nostro nomine contra dictam ciuitatem/ consules et burgenses Lubicenses moueri debeat questio uel actio aliqualis sed eos et eorum quemlibet ubique locorum uolumus omni promotionis et fauoris commodo preuenire ♦ In cuius rei euidens testimonium/ meunm et predicti Hermanni filii mei/ sigilla presentibus sunt appensa/ ♦ Datum anno domini m^o/ ccc^o/ decimo septimo in exaltatione sancte crucis/

3 Er. = Ericus.

declinandum—declinantem, se Dag Norberg, Syntaktische Forschungen p. 200 ff.

4 W. = Wizlauus.

Arnold von Vitzen, ridder, til alle, der ser dette brev, hilsen med Gud.

Da jeg på grund af nogle farer, som jeg fordum udstod, da den stormægtige fyrste, herr Erik, de Danskes konge, lod mig tage til fange, dengang jeg i gesandtskabsfærd sejlede til Norge, hvortil den berømmelige herre, fyrst Vizlav af Rygen, kaldte mig, i sin tid har fremført mange klager mod staden Lübeck og nogle andre stæder, som formålet med nævnte sendefærd syntes at berøre, erklærer jeg tilskyndet ved venners overtalelse og bønner vedrørende det fornævnte, at jeg har sluttet forlig og venskabeligt forbund med den nævnte stad Lübeck, således at der aldrig i fremtiden af mig og min søn Herman og alle vore børn, fødte og kommende, eller af nogen i vort navn bør rejses nogen klage eller sag mod den nævnte stad, rådmændene og borgerne i Lübeck; men vi vil yde dem og hvemsomhelst af dem overalt al beskyttelse og gunst. Til åbenbart vidnesbyrd herom er mit og min fornævnte søn Hermans segl hængt under dette brev. Givet i det Herrens år 1317 på korsets ophøjelsesdag.