Til vore ærværdige brødre ærkebiskop Frederik af Riga og biskop Engelbert af Osnabrück og vor elskede søn kannik i Slesvig Johan Henriksen hilsen o.s.v.

Da vor ærværdige broder ærkebiskop Jens af Bremen nylig af vore elskede sønner kapitlet ved kirken, efter hvad de har anført, af bestemte grunde, som vore elskede sønner kannikerne Frank, kaldet Doneldey, i Bremen og Andreas, søn af afdøde Stefan af Lübeck fra Hamborg i Bremen stift i deres eget og kapitlets navn har ladet forebringe for os, er bleven afsat fra styrelsen af sin kirkes åndelige og timelige anliggender, har vi i betragtning af, at disse os forebragte grunde, selv om de hidtil måtte have været sandfærdige, dog nu, som vi med fuld vished hører, er uden enhver berettigelse, anset det for rimeligt og passende, at fornævnte ærkebiskop personlig og ved sine prokuratorer eller stedfortrædere frit kan og bør udøve den fulde og frie styrelse af sin kirke i åndelige og timelige anliggender. Vi bestemmer derfor, at han skal genindsættes i den fulde og frie styrelse deraf, og vi genindsætter ham hermed, som retfærdigheden byder det, og bestemmer tillige, at alle bestyrere og forretningsførere, som kapitlet har indsat over gods og rettigheder, som tilkommer denne kirke eller ærkebispens bord, skal aflægge ham fuldstændigt regnskab over, hvad de har bestyret og udført.

Derfor pålægger vi Eder strengt ved denne apostoliske skrivelse og påbyder Eder i kraft af den hellige lydighed, I er os skyldige, at I vise mænd alle tre eller to eller blot een af Eder personlig eller ved een eller flere andre helt og fuldt skal genindsætte ærkebispen, hans prokurator eller prokuratorer og hans stedfortræder eller stedfortrædere i hans navn i den faktiske besiddelseN eller kvasibesiddelseN af alt gods, løst og fast, alle åndelige og timelige rettigheder og domsmyndighed af højere og lavere gradN, som tilkommer ærkebispen eller ærkebispens bord og efter genindsættelsen forsvare dem mod de ovennævnte bestyrere og forretningsførere, gejstlige eller verdslige, af hvilken stand, værdighed eller rang de så er; for hvad de har bestyret og udført, skal I lade dem aflægge regnskab og fuld opgørelse, idet I efter forudgående formaning uden mulighed for appel under trusel om kirkelig straf og berøvelse af deres embeder tvinger dem til at yde fornævnte ærkebiskop, hans prokurator eller prokuratorer, stedfortræder eller stedfortrædere i hans navn erstatning med hensyn til de frugter, indkomster og afkastninger, som de i mellemtiden har oppebåret eller kunnet oppebære af det anførte gods og de anførte rettigheder, dog rimelige, nødvendige og nyttige udgifter taget i betragtning, som de vides at have anvendt til denne bestyrelse og forretningsførelse; disse vil vi, at man for øjeblikket skal fradrage i denne erstatning, indtil vi herom bestemmer anderledes. Og hvis disse bestyrere eller forretningsførere, af hvad stand eller rang de så er, muligvis ikke skulde være i stand til at betale til udredelse af erstatningen, skal I bestræbe Eder for at tvinge fornævnte kapitel, der ved indsættelsen af disse bestyrere eller forretningsførere vides at have handlet brødefuldt, til under lignende straffe at yde ærkebispen eller hans prokurator eller prokuratorer eller stedfortræder eller stedfortrædere i hans navn erstatning med hensyn til ovennævnte frugter og indkomster. Da det ydermere er vor hensigt, at fornævnte ærkebiskop ikke skal hindres i personlig og gennem sine stedfortrædere eller prokuratorer og officialer frit at have den fulde og frie bestyrelse af sit gods, sine rettigheder og jurisdiktioner i sin kirke i Bremen i staden, stiftet og kirkeprovinsen, som gælder for øjeblikket, både i åndelige og timelige anliggender på samme måde som andre til enhver tid værende ærkebisper i Bremen hidtil har haft dem, eller retmæssigt har kunnet have dem, overdrager og pålægger vi Eder i kraft af dette brev, at I efter forudgående formaning uden mulighed for appel med lignende straf skal tvinge fornævnte kapitel, lydbisperne og gejstligheden og menigheden i fornævnte stad, stift og provins til fromt at adlyde og rette sig efter samme ærkebiskop og hans ovennævnte prokuratorer og officialer i alt det anførte og hvert enkelt punkt deraf, som hører under denne ærkebiskop og hans ærkebiskoppelige jurisdiktion. Dertil vil vi stadfæste de domme eller straffe, som fornævnte ærkebiskop personlig og gennem sine prokuratorer eller stedfortrædere i denne anledning på rette måde fælder eller beslutter sig til overfor de genstridige, og vi vil med Guds hjælp sørge for, at de ukrænkeligt overholdes, indtil fuldstændig erstatning har fundet sted. Givet i Avignon den 27. marts i vort pontifikats andet år.