Tekst og udgave
forrige næste

Wie Wizslauue van der gnade gods vorste tů Ruyen bekennen unde bethugen oppenbarlyken in dessen breven dat wie entruwen hebbet gelovet darůp dat wi bi greuen Clawse von Zwerin vnde bi hertogh Otto und hertogh Warzslauue van Stetyn bi hern Iohanne und iuncheren Henneken van Werle ewelken en bliven scoln bi tů stande in al eren rechten saken ♦ Wie en scoln nen orloge angripen ane alle desser heren rath unde vilbort ♦ Dede wi dat dat dede wi ůp us ♦ Weret dat desser heren yenich worde vorvanghen van yemende deme scole wi helpen minne oder rechtes mit dessen anderen heren binnen ver weken ♦ Mochte wi des nicht důn so scole wi eme helpen mit aller macht mit sloten unde mit mannnen ♦ Quemet eme tů eneme riddenden orloge so scole wi eme volgen mit hundert mannen in sin negeste slot up use kost ♦ Vortmer so scal he us und de hundert man bekostegen und de dignisse scal he alene ůpboren ♦ Weret also dat man stridde wodane wis dat id tůqueme oder dat man bůuede in sin land/ oft dat wi buweden in der viende land/ oder oft man siner slot en bestallede/ oft dat wi der viende slot en bestalleden/ so scole wi volgen mit aller macht ůp use eygene kost ♦ Vinghe man vanghenen oder wnne man slote/ de scal man delen na mantalen ♦ Worde yenich scelinghe twischen us suluen so scolde malk den sinen kesen ut dessen heren/ de scoln dat untsceden binnen ver weken mit minne oder mit rechte ♦ Wi nemet ut dessen dinghen usen heren den kůningh van Denemarke /und usen om marcgreuen Woldemer van Brandenburgh tyeghen die scole wi nicht důn ♦ Binnen alle dessen reden scoln wesen beide hertogen van Lůneburgh hertogh Erik van Sassen/ hertogh Erik van Sleswik/ greue Ghereke greue Henneke/ greue Alf van Holzsten greue Hinrik van Zweryn oft sie willen ♦ Dit tů betugende so hebbe wi use yngesegel vor dessen bref ghehenght laten ♦ Dat is geschen tu Demyn na gods bort dusent iar drehundert iar/ achtein iar/ an dem auende sunte Thomases des apostelen

Vi Vizlav, af Guds nåde fyrste af Rygen, erkender og bevidner åbent med dette brev, at vi i sandhed har lovet, at vi for altid vil stå sammen med grev Nicolaus af Schwerin og med hertug Otto og Vartislav af Stettin, herr Johan og junker Henneke af Werle i alle deres rette sager. Vi skal ikke gribe til nogen krig, undtagen med alle disse herrers råd og samtykke; gør vi det, gør vi det på egen risiko. Sker det, at nogen af disse herrer bliver angrebet af nogen, skal vi hjælpe ham til forlig eller bistå ham i en retssag inden fire uger. Kan vi ikke det, så skal vi hjælpe ham med al magt, med slotte og med mænd. Kommer det til ridende orlog, så skal vi følge ham med 100 mand ind i hans nærmest liggende slot på vor bekostning. Derefter skal han underholde os og vore 100 mand, og brandskatning skal han alene oppebære. Sker det, at man kommer i strid, på hvilken måde den end opstår, eller at man bygger befæstningsanlæg i hans land, eller at vi bygger befæstningsanlæg i fjendens land, eller hvis man belejrer et af hans slotte, eller vi belejrer et af fjendens slotte, så skal vi give følge med al vor magt på vor egen bekostning. Tager man fanger eller vinder slotte, skal man dele efter mandtal. Opstår der nogen uenighed mellem os selv, så skal enhver blandt disse herrer udvælge sin talsmand, og de skal afgøre denne inden fire uger i mindelighed eller ad rettens vej. Vi undtager fra disse bestemmelser vor herre kongen af Danmark og vor onkel markgrev Valdemar af Brandenburg, mod hvilke vi intet skal foretage os. Indbefattet i alle disse bestemmelser skal være begge hertuger af Lüneburg, hertug Erik af Sachsen, hertug Erik af Slesvig, grev Gerhard, grev Johan og grev Adolf af Holsten, grev Henrik af Schwerin, hvis de vil. For at bevidne dette har vi hængt vort segl under dette brev. Dette er sket i Demmin i år 1318 efter Guds byrd om aftenen før apostlen Sankt Thomas' dag.