Til vor elskede søn Peder Klimt, præst ved den hellige Laurentius' sognekirke i Fjelstrup i Slesvig stift.

Din retskaffenheds fortjenester, som efter sigende støtter Dig, bevæger os med god grund til at vise Din person apostolisk gunst og være Dig nådig. Da den hellige Laurentius' sognekirke i Fjelstrup i Slesvig stift, som vor elskede søn Jens Dus, ærkedegn i Århus, tidligere denne sognekirkes præst, fuldt og helt har givet afkald på i henhold til den af os nylig udstedte bestemmelse om et flertal af digniteter, personater, kirker og kirkelige embeder – hvilke man ikke kan have uden lovlig dispensation, og som der i visse tilfælde også skal gives afkald på af dem, som ellers har dem ved apostolisk dispensationN – vides at være ledig for tiden og ingen uden os kan råde over den, fordi vi tidligere specielt har forbeholdt os og nævnte sæde at overdrage og dispensere med hensyn til alle digniteter, personater, embeder og kirkelige beneficier, som ifølge denne bestemmelse måtte blive ledige, idet vi erklærede det for tomt, ugyldigt og uden betydning, dersom nogen med nogen myndighed herefter skulde forsøge at handle herimod, overdrager vi Dig derfor – i ønsket om at vise Dig, som indtil nu ikke har haft et gejstligt embede, en særlig nåde – med apostolisk myndighed den fornævnte, således ledige kirke med al ret og tilbehør og giver Dig ligeledes provision på den. Samtidig erklærer vi det for tomt, ugyldigt og uden betydning, hvad det også er, hvis nogen bevidst eller ubevidst tidligere har forholdt sig anderledes med hensyn til dette under påberåbelse af nogen myndighed eller for fremtiden måtte forholde sig anderledes, uanset om nogen med hensyn til provision, som de skal have på kirker eller kirkelige embeder i de egne har opnået almindeligt eller særligt brev af nævnte sæde eller dettes legater, selv om man derved er skredet til forbud, forbehold og afgørelse eller noget andet, idet vi vil, at Du med hensyn til opnåelsen af nævnte kirke skal gå forud, men at der derved ikke må gøres nogen indskrænkning i deres ret til at opnå andre kirker og embeder, eller uanset om nogen af fornævnte sæde har fået bevilget, at de ikke skal være pligtige til anerkendelse eller provision af nogen og ikke kan tvinges hertil, og at på kirker eller kirkelige embeder, som de i fællesskab eller særskilt har ret til at overdrage eller til at råde over på en hvilkensomhelst anden måde, skal ingen kunne få provision ved apostolisk brev, som ikke fuldstændigt, tydeligt og ord til andet omhandler denne bevilling og uanset hvilkensomhelst anden almindelig eller særlig begunstigelse fra dette sæde, hvilken ordlyd den så end har, hvorved, når den ikke tydeligt er omtalt eller fuldstændigt optaget i dette brev, virkningen af denne nåde på nogen måde kan hindres eller opsættes, og hvorom og om hvis fulde ordlyd der i vort brev skal finde særlig omtale sted. Intet menneske må altså på nogen måde vove at bryde dette vort overdragelses-, provisions- og forordningsbrev eller i dumdristig forvovenhed gå imod det. Men hvis nogen drister sig til at forsøge dette, skal han vide, at han derved vil pådrage sig Gud den almægtiges og hans hellige apostle Petrus' og Paulus' vrede. Givet i Avignon den 27. juni i vort (pontifikats) tredje år.