Tekst og udgave
forrige næste

E:

filio magistro Bernardo de Monteualrano archidiacono Sicalonie in ecclesia Bituricensi capellano nostro apostolice sedis nuntio\ ♦ Cum sicut auditui nostri apostolatus innotuit quidam ecclesiarum prelati per regnum Datie constituti/ annuum censum qui denarius beati Petri uocatur/ nobis et ecclesie Romane debitum in regno predicto/ nostro et eiusdem ecclesie nomine pluribus annis preteritis collegisse/ ac recepisse noscantur/ nec illum camere nostre et apostolice sedis curauerint assignare/ neque de illo debitam reddere rationem/ nos de fidelitate tua/ plenam in domino fiduciam obtinentes/ tibi quem ad dicti regni partes pro certis eiusdem ecclesie negotiis destinamus/ petendi/ exigendi/ et recipiendi/ per te uel per alium seu alios censum seu denarium supradictum/ et de illo computum et rationem a dictis prelatis pro eo tempore quo receperunt eundem/ et quibusuis aliis <qui> censum siue denarium predictum collegissent seu etiam recepissent/ uel ad quorum manus alias quomodolibet peruenisset/ ipsosque ad reddendum computum et rationem huiusmodi et assignandum et tradendum tibi prefatum denarium/ seu censum nomine nostro et ecclesie supradicte per censuram ecclesiasticam appellatione postposita compellendi/ plenam tibi concedimus tenore presentium potestatem/ non obstante si eis/ uel eorum aliquibus communiter uel diuisim a sede apostolica indultum existat/ quod interdici/ suspendi/ uel excommunicari non possint/ per litteras apostolicas non facientes plenam et expressam ac de uerbo ad uerbum de indulto huiusmodi mentionem. ♦ Uolumus autem quod eos a quibus censum seu denarium receperis supradictum/ de eo quod receperis ab eisdem quites plenius et absoluas. ♦ Datum Auinione v. kalendas octobris pontificatus nostri anno quinto.

12 (qui)] mgl. Aa.

Til vor elskede søn magister Bernardus de Montvalent, ærkedegn af Sologne i Bourges kirke, vor kapellan, det apostoliske sædes nuntius.

Da nogle af kirkens prælater i Danmarks rige – som det er forebragt vort apostoliske øre – vides at have indsamlet og modtaget den årlige afgift, som kaldes peterspenge, og som skyldes os og den romerske kirke i fornævnte rige, i vort og samme kirkes navn i flere foregående år, uden at have overgivet dem til vort og pavestolens kammer eller aflagt skyldigt regnskab herfor, så giver vi – idet vi nærer fuld tillid med herren til Din troskab – Dig, som vi sender til nævnte rige i bestemte forretninger for samme kirke, i kraft af dette brev fuldmagt til at opkræve, inddrive og modtage personligt eller gennem en eller flere andre ovennævnte afgift eller peterspenge og regnskab herfor og beretning af de nævnte prælater for den tid, indenfor hvilken de har modtaget dem, og af alle andre, der har indsamlet eller modtaget fornævnte afgift eller peterspenge, eller i hvis hænder de på anden måde kan være kommet, og til med kirkens straf under udelukkelse af appel at tvinge dem til at aflægge sådant regnskab og beretning og til at overdrage og levere Dig fornævnte peterspenge eller afgift i vort og ovennævnte kirkes navn, uanset om det er bevilget dem eller nogle af dem i fællesskab eller hver for sig af det apostoliske sæde, at de ikke kan rammes af interdikt, suspension eller banlysning i kraft af et pavebrev, der ikke fuldstændigt, udtrykkeligt og ord til andet omtaler en sådan bevilling. Og vi vil, at Du udsteder fuldgyldig kvittering til dem, fra hvem Du modtager fornævnte afgift eller peterspenge, for det, Du modtager af dem. Givet i Avignon den 27. september i vort pontifikats femte år.