Til vor ærværdige broder Esger, ærkebiskop af Lund. Det fremgår af en ansøgning, Du har forelagt os, at Du i sin tid havde forklaret os, at Du såvel til Dine egne fornødenheder som for på gavnlig vis at udføre lundekirkens forretninger ved det apostoliske sæde måtte påtage Dig svære udgiftsbyrder, hvorfor vi bøjede os for Dine bønner og ved vort brev i en bestemt formN gav Dig tilladelse til at optage et lån på indtil 1000 guldfloriner i Dit og kirkens navn og til af denne årsag at forpligte Dig, Dine efterfølgere og samme kirke samt Dit, samme efterfølgeres og kirkens gods, løst og fast, overfor kreditorerne indtil den nævnte sum med udelukkelse af enhver form for åger, idet det var vor vilje, at den fornævnte kirke og dens gods ikke i kraft af vor bevilling måtte blive forpligtet udover et år fra bevillingsdagen at regne, således som det udførligt omtales i brevet. Men eftersom Du i anledning af nævnte forretningers udførelse, som hidtil er blevet forsinket af visse årsager, nødvendigvis må forlænge Dit ophold ved nævnte sæde og ikke har kunnet beskæftige Dig med at frigøre fornævnte kirke og gods, som Du vides at have behæftet med lånet efter fornævnte brevs bemyndigelse i overensstemmelse med dets ordlyd, for dette lån, har Du ydmygt ansøgt os om, at vi, da Du ikke mener at kunne frigøre fornævnte kirke og gods for dette lån inden for resten af det år, hvis halvdel allerede er forløbet, med vanlig velvilje vilde udsætte den fornævnte termin. Idet vi da bøjer os for Dine bønner, udsætter vi af særlig nåde terminen med et år fra nærværende brevs udstedelse at regne. Givet i Avignon den 21. november i vort (pontifikats) femte år.