Til vor ærværdige broder (Peder), biskop af Viborg, (og vore kære sønner Bernardus de Montvalent), ærkedegn i Sologne i Bourges kirke og magister Nils Sigvastsson, kannik i Uppsala, hilsen (og apostolisk velsignelse).

Vor elskede datter i Kristus Valborg, enke efter afdøde Otto kaldet Foged i Odense stift, er kommet til os og har ladet os meddele, at hun tidligere, brændende af iver for fromhedslivet, til ære for gud og den salige og glorværdige jomfru Maria stiftede et nonnekloster af cistercienserordenen beliggende på hendes egen jord i ovennævnte stift, til hvilket kloster hun skænkede, gav og til evig tid knyttede alt det urørlige gods, som ved arv var tilfaldet hende efter hendes afdøde søn Jens, og hun viede sig til at tjene den evige herre sammesteds. Men da senere fornævnte kloster alvorligt besværedes på fornævnte gods i anledning af nogle gældsposter, som den nævnte Jens siges at have pådraget sig på afdøde Morten kaldet Dues vegne fra samme stift, i hvis tjeneste samme Jens stod, medens han levede, på foranledning af kreditorerne, som havde disse tilgodehavender – hvilken gæld nævnte ridder før sin død, således som det forsikres, havde vedgået, – stadfæstede Erik, de danskes og venders konge, berømmelig ihukommelse, udtrykkeligt den af Valborg foretagne foræring og gave af nævnte gods til omtalte kloster efter at være fuldt underrettet om denne sag, og han tilstod samme kloster af kongelig myndighed et immunitets- og frihedsprivilegium under opregning af nævnte godsN. Men først da fornævnte konge efter Guds vilje var kaldet fra denne verden, og mens omtalte kloster ukæret besad fornævnte gods i kraft af sin ret, har fornævnte kreditorer utilbørligt dristet og drister sig til på mangfoldig vis at fortrædige dette kloster til dets store skade og åbenbare fortræd ved at bemægtige sig og splitte det gods, der som forudskikket var viet til dyrkelse af gud, ved magtanvendelse og tryk fra den verdslige domstols side, idet de mod kanoniske forbud og andet viser fuldstændig foragt for den appel eller henvendelse til det apostoliske sæde, som samme enke af den grund har foretaget, så godt hun var i stand til og på den måde, hun bedst kendte og evnede på sit modersmål. Derfor har nævnte enke ydmygt ansøgt os om, at vi vilde værdiges at sørge for passende hjælp for samme kloster i denne sag. Da vi, hvem som bekendt tilsynet med skadelidte klostre tilkommer, med faderlig omsorg vil komme samme kloster, som fornævnte gods siges at tilhøre, til hjelp med passende midler i denne sag, pålægger og befaler vi derfor ved apostolisk brev Eder, vise mænd, at I alle tre eller to eller en af Eder personligt eller ved en eller flere andre sørger for at yde omtalte kloster en hurtig retfærdigheds fyldest, idet I skaffer Eder omhyggelige oplysninger i denne sag ved umiddelbart, summarisk og uden offentlighed og formelig rettergang at stævne dem, som bør stævnes; de, der sætter sig herimod, skal I tugte med udelukkelse af appel, uanset om det af det apostoliske sæde er tilstået dem eller nogle af dem, at de ikke kan rammes af interdikt, suspension eller banlysning ved et pavebrev, som ikke fuldstændigt, udtrykkeligt og ord til andet omtaler denne bevilling, eller uanset om denne appel eller henvendelse måske ikke var fremsat på lovlig måde og ikke var blevet forfulgt af samme enke eller en anden på nævnte klosters vegne indenfor den lovlige frist.