© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Text efter Mekl. UB. collationeret med Hans. UB., da Aa ikke har været tilgængelig for udgiveren.
Cristoforus dei gracia Danorum Slauorumque rex omnibus Christi fidelibus salutem in domino sempiternam. ♦ Decet regiam maiestatem illos precipuis beneficiis honorare, quorum fiducia longo experimento probata regimen, honorem et utilitatem subiectorum cum summa intencione desiderat et procurat. ♦ Ad instanciam itaque et peticionem prudentum uirorum nobis dilectorum consulum et communitatis opidi Wismarie dignum duximus huiusmodi libertates infrascriptas ipsis ad dei honorem et eorum utilitatem ex nostra munificencia elargiri. ♦ In primis igitur ex speciali gracia indulsimus de consilio discretorum regni nostri, quod omnes ac singuli ex ipsis uenientes Schanøre aut in alias quascumque regni nostri partes eorum bona omnia et singula, quecumque existant, absque aliquorum nostrorum aduocatorum seu exactorum aut aliorum quorumcumque requisicione et excessu quolibet ammoto exnauigare, portare, ducere et locare possint libere et pacifice pro eorum beneplaciti uoluntate. ♦ Possunt eciam eorum bona ponderanda cum antiquo et iusto pondere et pannum laneum et thelam similiter per rectam siue iustam ulnam licite uendere super vittis et bodis eorundem. ♦ Nullus mercatorum emat allecia in aquis, nisi hoc fiat generaliter inter ipsos. ♦ Si allecia non salsarentur neque aduenirent, extunc unusquisque sua bona libere deducat, quo uoluerit, absque theloneo et inpedimento, sed solummodo torfartich pro eis dabit. ♦ Item, si aliqua nauis de Wismaria sub aliquibus regni nostri partibus naufragio perierit, omnia bona, que saluari possunt iuuamine quorumcumque, uolumus ipsis de Wismaria, ad quos pertinuerant, et eorum heredibus indistracta plenarie reseruari. ♦ Item, quicumque de Wismaria locauerit sua ligna in Schanøre aut alias ubicumque in nostro regno, libere et absque theloneo et inpedimento renauigare poterit et deducere, ubicumque uoluerit, pro quibus suum torfartich edonabit. ♦ Item, si aliquem eorum in nostro regno mori contigerit terra sibi non empta, morte eciam qualicumque, ob hoc non debent deperdi aliqualiter sua bona, sed eiusdem mortui prouisores siue tutores aut affines uel conburgenses de bonis suis se intromittant, donec suis proximis ualeant ordinari. ♦ Nullus eorum pro helechbrøth debet accusari. ♦ De equo empto, bono aut uili, solum torfartich et nichil aliud edonetur. ♦ Lastadiam recipiet quiuis eorum in nostro regno, ubicumque uoluerit. ♦ Theloneum consuetum temporibus dilecti aui nostri incliti regis domini Waldemari, preter quod presentibus exprimitur, tantummodo edonabunt. ♦ Si quis eorum excedit siue delinquid, solus puniatur et non alii innocentes, et eiusdem delinquentis siue excedentis bona non debent aliqualiter inpediri. ♦ Omnia et singula inter ipsos de Wismaria uertencia et alios quoscumque, The[u]tunicos siue Danos, quos ipsi de Wismaria incusare uolunt uel a quibus e conuerso fuerint incusandi, aduocatus Wismarie, si fuerit, uel Lubicensis uel aliarum ciuitatum Slauicalium omnimode iudicabit preter iudicanda in collum et manum, que noster aduocatus habet iudicare. ♦ Spacium [et] locum in longum et in latum vittarum suarum, sicut umquam habuerunt, modis omnibus reseruabunt, in quibus vittis eorum aduocatus omnia, que iudicanda habuerit, licite iudicabit. ♦ Si uero ultra has libertates per nos ciuibus de Wismaria predictis concessas ulteriores siue maiores a nobis uel a dilecto auo nostro domino Woldemaro pretacto ciues Lubicenses, Rozstokcenses uel Sundenses haberent libertates, uolumus, quod huiusmodi omnibus libertatibus liberius et comodius perfruantur dilecti nostri de Wismaria sepedicti, uolentes eciam, quod nullus aduocatorum nostrorum seu eorundem officialium a memoratis de Wismaria quicquam emat, nisi ipsis satisfaciat pro emptis prompte pro eorum beneplaciti uoluntate. ♦ Precipimus eciam eisdem aduocatis nostris seu officialibus ac quibuslibet aliis, cuiuscumque sint condicionis, quatenus predictas libertates a nobis pie concessas et confirmatas uiolare temere non presumant, sicut nostram indignacionem et ulcionem regiam uoluerint euitare. ♦ Ut autem hec nostra amicabilis predictarum libertatum concessio et earundem confirmacio pro nobis et nostris heredibus, uidelicet Erico, Ottone et Waldemaro, nostris filiis karissimis, quorum consensus ad hec accessit beniuolus, pariter et successoribus firmitatem et robur perpetuum optineat, duximus presentem paginam sigilli nostri robore muniendam. ♦ Datum Worthingeborch, anno domini mo ccco xxiiio. in die purificacionis Marie dei genitricis, presentibus dominis ac dilectis et fidelibus nostris consiliariis: Esghero Lundensi archiepiscopo, Petro Otoniensi episcopo, Laurencio Iones søn, dapifero nostro, Petro Wendelbo, marskalco nostro, Eskillo Kraak, Hinrico Nikles søn, Offone Nikles søn, fratribus, et Eskillo Griip, militibus, ac aliis pluribus fide dignis.
26 torfartich=torfortich.
Kristoffer, af Guds Naade de Danskes og Venders Konge, til alle troende Kristne evindelig Hilsen med Gud. Det er en Konges Skyldighed at øve særlige Velgerninger mod dem, hvis Troskab har staaet Prøve gennem lang Tid og gør det ønskeligt og velfortjent, at man i Forholdet til Undersaatterne med stor Omhu udøver Regeringsmagten, viser dem Hæder og tænker paa deres Vel. Paa indtrængende Opfordringer fra de kloge Mænd, vore elskede Raadmænd og Borgerskabet i Wismar Stad, har vi anset det for rigtigt at give dem de efterskrevne Friheder med kongelig Gavmildhed til Guds Ære og deres egen Gavn. Først har vi af sær Naade efter Raad af vort Riges gode Mænd tilstaaet dem, at alle og enhver af dem, naar de kommer til Skanør eller et andet Sted i vort Rige, frit og fredeligt efter deres Forgodtbefindende kan udføre, bringe, føre og oplægge alle deres Varer, af hvad Art de end maatte være, uden Paakrav fra nogen af vore Fogeder eller Ombudsmænd eller nogen anden og uden ethvert Overgreb. Fremdeles kan de i deres Fed og Boder uantastet sælge Varer i Vægt efter godt, gammelt Vægtmaal og ligeledes uldent Klæde og Lærred efter ret og godt Alenmaal. Ingen Købmand maa købe Sild paa Søen, medmindre dette bliver almindeligt iblandt dem. Hvis der ikke saltes Sild, og Silden udebliver, kan enhver føre sit Gods, hvorhen han vil, uden Told og Hindring, idet han blot erlægger Torveørtug for det. Hvis fremdeles noget Skib fra Wismar nogetsteds i vort Rige gaar tilgrunde ved Forlis, er det vort Ønske, at alt Gods, som kan bjerges, uanset hvem der yder Bistand til dette, ubeskaaret skal forbeholdes Borgerne fra Wismar, hvem det tilhørte, og deres Arvinger. Fremdeles kan den Borger fra Wismar, som oplægger sine Tønder i Skanør eller et andet Sted i vort Rige, frit og uden Told og Hindring komme tilbage med sin Baad og føre dem bort, hvorhen han vil, naar han erlægger Torveørtug for dem. Hvis fremdeles en af dem uden at have erhvervet Jord skulde afgaa ved Døden her i vort Rige, uanset Dødsaarsagen, skal hans Gods ingenlunde gaa tabt af denne Grund, men afdødes Forvaltere, Værger, Slægtninge eller Medborgere skal varetage hans Gods, indtil det kan udredes til hans nærmeste. Ingen af Borgerne maa anklages for Helligbrøde. Ved Køb af Hest, god eller daarlig, skal der blot erlægges Torveørtug og intet andet. Enhver af dem kan tage Ballast i vort Rige, hvor han vil. De skal kun erlægge den Told, som var gængs under vor højtelskede Oldefader den berømmelige Konge Hr. Valdemar, bortset fra de i dette Brev nævnte Afgifter. Hvis nogen af dem begaar en Lovovertrædelse eller forbryder sig, skal han alene straffes og ikke andre uskyldige Personer, og samme Lovovertræders eller Forbryders Ejendom skal ingenlunde beslaglægges. Alle Sager mellem Borgerne fra Wismar og andre, Tyskere eller Danskere, som Borgerne fra Wismar vil forfølge, eller for hvilke de omvendt skal forfølges, skal Fogeden fra Wismar, om en saadan er tilstede, eller fra Lübeck eller fra de andre vendiske Stæder fuldtud paadømme, undtagen Sager, som gælder Hals og Haand, hvilke vor Foged skal paadømme. De skal i enhver Henseende bevare deres Fed i deres Længde og Bredde, som i sin Tid er givet dem, og paa disse deres Fed kan deres Foged uhindret paadømme alle Sager, som falder under hans Myndighed. Men hvis Borgerne i Lübeck, Rostock eller Stralsund af os eller af vor højtelskede Oldefader fornævnte Hr. Valdemar har modtaget Friheder, som er videregaaende eller større end de Friheder, som vi har indrømmet de fornævnte Borgere i Wismar, er det vort Ønske, at vore kære, ofte nævnte Borgere i Wismar frit og ubesværet skal nyde saadanne Friheder i deres fulde Udstrækning, og vi ønsker fremdeles ikke, at nogen af vore Fogeder eller deres Stedfortrædere køber noget af Borgerne i Wismar, medmindre de betaler dem kontant for deres Varer efter deres Forlangende. Vi befaler fremdeles samme vore Fogeder, deres Stedfortrædere og alle andre, af hvad Stand de end maatte være, at de ikke ubesindigt maa fordriste sig til at krænke de fornævnte Friheder, som vi fromt har givet og stadfæstet, saafremt de vil undgaa vor Vrede og kongelige Gengældelse. For at denne vor venskabelige Frihedsgave og sammes Stadfæstelse kan faa Kraft og Styrke til evig Tid for os og vore Arvinger, nemlig vore kære Sønner Erik, Otto og Valdemar, som har givet deres velvillige Samtykke, samt for vore Efterfølgere, har vi ladet dette Brev befæste med vort Segl. Givet i Vordingborg i det Herrens Aar 1323 paa Dagen for Guds Moders Vor Frue Kirkegang i Nærværelse af vore elskede, tro Raader Herrerne Esger, Ærkebiskop af Lund, Peder, Biskop af Odense, Lars Jonsen, vor Drost, Peder Vendelbo, vor Marsk, Eskil Krage, Brødrene Henrik og Uffe Nielsen, Eskil Grib, som alle er Riddere, og mange andre troværdige Mænd.