Tekst og udgave
forrige næste

Omnibus presens scriptum cernentibus/ Cristoforus et Ericus suus filius/ dei gracia Danorum Slauorumque reges/ et duces Estonie in domino salutem sempiternam// ♦ Notum facimus uniuersis presentibus et futuris/ quod nos fide media promittimus illustribus principibus dominis\ Ottoni et Wartizlao. Slauorum/ Cassubie/ et Pomeranie ducibus confederaciones infrascriptas/ cum eisdem ducibus a proximo festo beati Iohannis baptiste per quinque annos continuos in suo uigore firmiter et inuiolabiliter seruare et tenere/ cum condicionibus infrascriptis/ uidelicet quod si aliqui uel aliquis dictos duces uel ipsorum dominium/ hostiliter inuadere uel inpugnare attemptauerint/ nos dictis ducibus cum octoginta hominibus/ armis et dextrariis bene et sufficienter expeditis uenire in auxilium debeamus/ et eosdem ad ciuitatem Gripeswold in nostris expensis et nauibus destinare/ ubi dicti duces dictos homines expeditos recipere debeant et ipsos pro ipsorum seruicio in suis expensis tenere quamdiu necesse habuerint de eisdem./ ♦ Cum autem dicti duces de ipsis hominibus nostris expeditis plus necesse non habuerint illa uice iidem duces ipsos homines nostros expeditos ad regnum nostrum ubi illud primo attingere poterint remittere debeant cum suis nauibus et expensis./ ♦ Si autem contingat dictos duces aut ipsorum dominium incaute uel inprouise per aliquos uel aliquem inpugnari seu inuadi nos dictis ducibus et ipsorum dominio cum omnibus hominibus quos tunc habere poterimus cum primo per ipsos duces fue rimus requisiti statim in auxilium uenire debeamus\ et abinde infra spatium quatuor septimanarum cum omnibus hominibus expeditis superius expressis eisdem ducibus utique in subsidium ueniemus\ ♦ Insuper si dicti duces tem pore gwerre sue depactacionem aliquam que dicitur dinthnisze cum aliquo uel aliquibus fecerint. iidem duces dictam depactacionem integraliter leuare debeant pro ipsorum sumptibus et expensis\ ♦ Si autem decem milites uel armigeri aut pauciores in aliqua gwerra capti fuerint. predicti duces ipsos libere habere debeant ad usus suos\ ♦ Si eciam undecim uel plures in aliqua gwerra capti fuerint dicti duces quemlibet quintum denarium de denariis quos dicti capti dederint primo et [princip]aliter ad usus suos leuare teneantur. et quod de dictis denariis residuum fuerit de ipsis captiuis prouenientibus inter dictos duces et nos secundum numerum armatorum equaliter diuidatur\ ♦ Preterea si aliqui uel aliquis hominum nostrorum in aliqua gwerra captus uel capti fuerint ipsos redimere teneamur. et eosdem pro ipsorum dampnis et deperditis que habuerint indempnes conseruare\ ♦ Amplius si dicti duces tempore gwerre sue aliqua. castra municiones uel terras amiserint/ nos nullam concordiam cum illis/ quibus dicti duces gwerram habuerint. antequam dicta castra/ municiones et terras rehabuerint facere debeamus\ ♦ Ceterum si aliqua discordia aut dissensio inter nos et dictos duces exoriri contigerit domini Wizslaus princeps Ruyanorum et Iohannes comes Holtsacie plenam auctoritatem habere debeant nos ex utraque parte in iusticia uel amore concordandi\ ♦ Ammodo si nos uel alter nostrum/ dictis ipsorum dominorum Wiz. principis et Iohannis comitis stare noluerimus super concordia in iusticia uel amore inter nos facienda. extunc [omne]s confederatores nostri in hac parte inimici nostri esse debeant donec illud quod iuris fuerit fecerimus confederacione inter nos facta non obstante\ ♦ Item si aliqui uel aliquis dictos duces uel ipsorum dominium hostifliter] inpugnare attemptauerint/ et nos cum nostris confederatoribus supradictis ipsos duces cum ipsorum inimicis concordare poterimus in iusticia uel amore in hoc ipsi duces contenti esse debeant\ ♦ Sin autem [ipsi] duces auxilio nost[ro] et confederatorum omnium in hac parte carere debeant. et dicta confederacio nostra in suo uigore nichilominus permanebit\ ♦ Eciam si dicti duces de castris et municionibus nostris necesse habuerint/ ipsis patula et patencia esse debeant et ipsos de dictis castris firmiter et constanter iuuare debeamus. ♦ Si autem castra uel municiones dictorum ducum obsesse fuerint cum omnibus hominibus superius expressis pro liberacione dictorum castrorum et municionum ipsis statim cum hoc in tellexerimus in auxilium ueniemus\ ♦ Insuper si nos/ dictos duces et omnes confederatores nostros uno tempore gwerram habere contigerit illi cui maior necessitas ingruerit/ auxilium et iuuamen per nos omnes fieri debebit et inpendi\ ♦ Preterea si dictis ducibus et alicui dominorum nobiscum confederatorum/ gwerra uno tempore ingruerit. nos ipsos adiuuare debeamus secundum taxatum numerum hominum expeditorum\ ♦ Ab hac autem confederacione excipimus dominum Ludowicum\ regem Roma[norum] et dominum Ludowicum. marchionem Brandeborgensem cum coadiutoribus eorundem\ ♦ Ut autem premissa omnia et singula in suo uigore per nos firmius teneantur et seruentur/ domini/ Petrus Wendelbo/ marscalcus [Laurencius Iens sun quo]ndam marscalcus Albertus Albertussun Hinricus et Uffo fratres Niclessun. Lasso Laurens sun Stigotus Anderssun/ et Nicolaus Laghesun/ milites nostri una nobiscum fidei dacione promiserint\ ♦ Datum [Wortinb]orch anno domini mo ccco xxo quarto ipsa die dominica trinitatis sub sigillo nostri Cristofori regis supradicti.

19 Wiz.=Wizslai.

11 marcalcus] bør læses: dapifer.

Kristoffer og Erik, hans Søn, af Guds Naade de Danskes og Venders Konger og Hertuger i Estland, til alle, der ser dette Brev, evindelig Hilsen med Gud.

Vi gør vitterligt for alle nulevende og fremtidige, at vi med Haandslag lover de højbaarne Fyrster Herrerne Otto og Vartislav, Vendernes, Kassubiens og Pommerns Hertuger, fast og ubrødeligt at iagttage og overholde efterskrevne Forbundsartikler med samme Hertuger, igennem fem sammenhængende Aar fra førstkommende St. Hans Dag paa efterskrevne Vilkaar, nemlig at, hvis nogle eller nogen forsøger paa Fjendevis at overfalde eller angribe nævnte Hertuger eller deres Land, skal vi komme nævnte Hertuger til Hjælp med 80 Mand, der er godt og tilstrækkeligt udrustede med Vaaben og Stridsheste, og paa egen Bekostning og paa vore egne Skibe sende dem til Staden Greifswald, hvor de nævnte Hertuger skal modtage de udrustede Mænd og paa egen Bekostning holde dem i Tjenesten, saa længe de har Brug for dem. Men naar de nævnte Hertuger ikke længere har Brug for disse vore udrustede Mænd for denne Gang, skal samme Hertuger sende vore udrustede Mænd tilbage til vort Rige, hvor de først kan naa frem til det, paa deres egne Skibe og deres egen Bekostning. Men hvis det sker, at de nævnte Hertuger eller deres Land uventet og uformodet angribes og overfaldes af nogle eller nogen, skal vi straks, saa snart vi faar Opfordring dertil af Hertugerne, komme nævnte Hertuger og deres Land til Hjælp med alle de Mænd, vi da maatte have, og vi skal indenfor et Tidsrum af fire Uger ubetinget komme samme Hertuger til Undsætning med alle ovenfor omtalte udrustede Mænd. Hvis desuden de nævnte Hertuger under deres Krig slutter en Overenskomst, som kaldes Dinknisse, med nogen eller nogle, skal samme Hertuger helt og holdent oppebære nævnte Afgift til deres egne Udgifter og Omkostninger. Men hvis ti Riddere og Væbnere eller færre bliver taget til Fange under en Krig, skal de fornævnte Hertuger frit have dem til deres egen Nytte. Men hvis elleve eller flere bliver taget tilfange under en Krig, skal nævnte Hertuger først og fremmest modtage hver femte Penning af de Penge, som nævnte Fanger giver, og hvad der bliver tilbage af nævnte Penge, som kommer ind fra Fangerne, skal ligeligt deles mellem de nævnte Hertuger og os i Forhold til Antallet af bevæbnede Mænd. Hvis forøvrigt en eller flere af vore Mænd bliver taget tilfange under en Krig, skal vi løskøbe dem og holde dem skadesløse for de Tab og Skader, som de har lidt. Hvis endvidere de nævnte Hertuger under deres Krig mister nogle Borge, Fæstninger eller Lande, maa vi ikke slutte noget Forlig med dem, med hvem de nævnte Hertuger fører Krig, førend de har faaet nævnte Borge, Fæstninger og Lande igen. Men hvis det sker, at nogen Uenighed eller Splid opstaar mellem os og de nævnte Hertuger, skal Herrerne Fyrst Vizlav af Rügen og Grev Johan af Holsten have fuld Myndighed til at forsone os til Rette eller til Minde. Hvis fremdeles vi begge eller en af os ikke vil efterkomme nævnte Herrer Fyrst Vizlav og Grev Johans Kendelse, hvorved de vil stifte Forlig mellem os til Rette eller til Minde, saa skal alle vore Forbundsfæller i denne Sag være vore Fjender, indtil vi har opfyldt hvad Retten kræver, idet Forbundet mellem os ikke er nogen Hindring heri. Hvis fremdeles nogle eller nogen forsøger paa Fjendevis at angribe nævnte Hertuger eller deres Land, og vi med vore ovennævnte Forbundsfæller kan forsone nævnte Hertuger med deres Fjender ved Voldgift eller Mægling, skal nævnte Hertuger være tilfreds med det. Og vilde nævnte Hertuger ikke det, maa de undvære vor og alle vore Forbundsfællers Hjælp i denne Sag, og vort omtalte Forbund skal alligevel forblive i Kraft. Og hvis Hertugerne har Behov for vore Borge og Fæstninger, skal de staa dem aabne og være dem tilgængelige, og vi skal fast og stadigt hjælpe dem fra de nævnte Borge. Men hvis de nævnte Hertugers Borge eller Fæstninger bliver belejret, skal vi komme dem til Hjælp med alle ovenfor omtalte Mænd for at befri nævnte Borge og Fæstninger, straks efter at vi har faaet Underretning herom. Hvis det desuden sker, at vi, de nævnte Hertuger og alle vore Forbundsfæller har Krig paa samme Tid, skal vi alle yde og bringe Hjælp og Støtte til den, der er i størst Forlegenhed. Hvis forøvrigt Krig samtidigt truer de nævnte Hertuger og en af de med os forbundne Herrer, skal vi hjælpe dem i Forhold til det fastsatte Antal udrustede Mænd. Fra dette Forbund undtager vi Hr. Ludvig, romersk Konge, og Hr. Ludvig, Markgreve af Brandenburg, og deres Hjælpere. For at alle de fornævnte Bestemmelser kan blive sikkert overholdt og iagttaget af os, har Herrerne Marsken Peder Vendelbo, Lars Jonsen, fordums Drost, Albert Albertsen, Brødrene Henrik og Uffe Nielsen, Lars Larsen, Stig Andersen og Niels Lavesen, vore Riddere, aflagt Løftet med Haandslag sammen med os.

Givet i Vordingborg i det Herrens Aar 1324 paa Trinitatis Søndag under vort, den ovennævnte Kong Kristoffers Segl.