Til vore ærværdige Brødre Biskopperne (Karl) af Linköping, (Salomon) af Oslo og (Bo) af Växiö vor Hilsen. Dertil har Gud udvalgt os til Tjeneste for Tjenerne i sin Bolig, at vi viseligt, som det sømmer sig en tro Tjener, efter Tid og Lejlighed hjælper de enkelte med den passende Forsorg, der tiltrænges, og navnlig kommer dem til Hjælp i deres Nød, skærmer dem i deres Trængsel, frier dem fra Undertrykkelse, som har faaet en Del af Bekymringerne og er blevne udmærkede med en højere Værdighed. Nu har vi i en Klage fra vor ærværdige Broder Ærkebiskop Karl af Lund, Sveriges Primas, hørt om, at nogle verdensgejstlige og nogle regelbundne og tillige Hertuger, Grever, Baroner, Riddere, adelige og andre Lægmænd fra Lunds Stad, Stift og Kirkeprovins, samt fra Sveriges Rige og de omliggende Egne, nylig har bemægtiget sig og ladet andre bemægtige sig Borge, Jorder, Ejendomme, Tiender, Indtægter og Udbytter, Jurisdiktioner, Rettigheder og en Del andet Gods, rørligt og urørligt, som tilhører Ærkebispebordet i Lund, og uretmæssigt beholder det eller yder dem Hjælp og viser dem Gunst, der beholder det, og at de forbyder, at Klerke, gejstlige Personer, Enker og andre ulykkeligt stillede, som Retsbestemmelser naadigt har givet Lov til at søge Beskyttelse hos Kirkens Domstol, maa ty til denne Domstol, og at Ærkebiskoppen ikke paa nogen Maade maa driste sig til at opføre Møller og andre nyttige Bygninger paa Steder, som tilhører Ærkebispebordet, og at ogsaa nogle andre gejstlige Personer, verdensgejstlige og regelbundne, Byer og enkelte Borgere, samt Folk fra Borge og Landsbyer i dette Stift, denne Provins og disse Egne, som ikke er bange for at tage Herrens Navn forfængeligt, tilføjer Ærkebiskoppen mangfoldige Forulempelser og Tab paa disse Borge, Jorder, Jurisdiktioner, Rettigheder, Gods, Tiender og andet Ærkebispebordet tilhørende. Derfor har nævnte Ærkebiskop ydmygt ansøgt os om, at vi, da det falder ham meget vanskeligt for hver enkelt Klages Vedkommende at ty til det apostoliske Sæde, med faderlig Omsorg vilde tage os af ham i denne Sag. Da vi nu gerne vil komme ham til Hjælp mod dem, der har taget, beholdt og anmasset sig alt dette, og forulempet og fornærmet ham, med et Middel, hvorved deres Frækhed kan holdes i Tømme, og Adgangen til at begaa lignende Misgerninger spærres for andre, paalægger vi nu Eder, vore Brødre, med dette apostoliske Brev, at I alle tre eller to eller en af Eder personligt eller gennem en eller flere andre, selv om de er udenfor de Steder, hvor I er indsatte til at beskytte og dømme, skal yde Ærkebiskoppen virksom Beskyttelse og Værn og ikke tillade, at han uretmæssigt forulempes af disse samme eller andre, som bemægtiger sig, beholder og anmasser sig hans Gods, og forulemper og foruretter ham eller tilføjer ham Skade, Tab eller Fornærmelser, og at I skaffer Ærkebiskoppen hans fulde Ret, naar han selv, hans Vikarer eller befuldmægtigede eller een af dem henvender sig til Eder, i Anledning af fornævnte eller andre Personer med Hensyn til Tilbagegivelsen af Borgene, Jorderne, Tienderne, Ejendommene, Jurisdiktionerne, Rettighederne, Godserne, løst som fast, samt Indtægter og Udbytter, Afgifter og alt andet ham tilhørende Gods, og med Hensyn til alle Forulempelser, Fornærmelser og Tab i Nutid og Fremtid, nemlig for det, der kræver retslig Undersøgelse, summarisk og uden formelig Rettergang, og for det øvrige, eftersom Sagens Art kræver. Dem, der saaledes har bemægtiget sig, beholdt og anmasset sig hans Gods, og som har forulempet og fornærmet ham, og alle Overtrædere og opsætsige, af hvad Værdighed, Stand, Orden eller Kaar de end er, skal I, naarsomhelst og saa ofte det behøves, ave med Kirkens Straf under Udelukkelse af Appel, om nødvendigt med Paakaldelse af den verdslige Arms Hjælp, uanset vor Forgænger, salig Ihukommelse, Bonifacius VIII's BestemmelseN, hvori forordnes, at ingen undtagen i visse bestemte Tilfælde maa stævnes for Retten udenfor sin By og sit Stift, og i saa Tilfælde ikke ud over een Dagsrejse fra Stiftets Grænser eller at ingen, der af det fornævnte Sæde er indsatte til Dom og Beskyttelse, maa vove at føre Proces mod hvem det end maatte være, andetsteds udenfor det Omraade, som ligger under deres Myndighed, end i Stæder og betydelige Byer, eller overdrage deres Hverv til en eller flere andre eller stævne nogle ud over een Dagsrejse fra hans Stifts Grænse, og at de, der er indsatte til Beskyttelse, ikke maa blande sig i andet end aabenbare Forurettelser, Forulempelser, og andre Sager, der kræver retslig Undersøgelse, idet der er fastsat Straffebestemmelser mod dem, hvis de handler anderledes, og mod dem, der virker derfor, naar blot ingen i Medfør af dette Brev stævnes mere end to Dagsrejser fra sin Stad og sit Stift; og uanset alle mulige Bestemmelser af vore Forgængere som romerske Paver om baade beskikkede Dommere, Beskyttere og andre, som paa nogen Maade kunde staa i Vejen for Eders Retshaandhævelse eller Fuldmagt og dens frie Udøvelse, eller uanset om det af samme Sæde er bevilget nogen sammen med andre eller særskilt, at de ikke skal kunne banlyses, suspenderes eller lægges i Interdikt eller stævnes for Retten udenfor eller udover bestemte Steder i Kraft af Pavebreve, som ikke fuldstændigt og tydeligt Ord til andet omtaler denne Bevilling og deres Personer og Steder, Ordner og Egennavne; og endelig uanset alle andre Begunstigelser, almindelige eller specielle, hvilken Ordlyd de end maatte have, hvorved, naar de ikke er tydelig omtalt eller fuldstændig optaget i nærværende Brev, Udøvelsen af Eders Retsmyndighed paa nogen Maade kan hindres, og af hvis fulde Ordlyd Ord til andet der skal finde Omtale Sted i vort Brev. Men det er vor Vilje, og vi bestemmer med apostolisk Myndighed, at enhver af Eder kan fortsætte en Proces, ogsaa naar den er paabegyndt af en anden, selv om denne anden, som har paabegyndt den, ikke er forhindret af nogen kanonisk Hindring, og at der fra dette Brevs Dato tilstaas Eder, og hver enkelt af Eder, i alt det anførte og hver enkelt Del deraf, paabegyndt eller ikke, i Nutid og Fremtid stadig forlænget Fuldmagt og Retsmyndighed, saa at I i alle de foran anførte Sager, paabegyndte eller ikke, i Nutid og Fremtid, kan gaa frem imod og til Forsvar for de fornævnte Personer med en saadan Kraft og Fasthed, som om alt det foran nævnte og hver enkelt Del deraf var paabegyndt for Eder, og Eders Retsmyndighed for Eder alles og hver enkelts Vedkommende med Hensyn til alt det foran anførte og hver enkelt Del deraf var bleven stadig forlænget ved Stævning eller paa anden lovlig Maade uanset den fornævnte Bestemmelse om Beskytterne og alle herimod stridende Bestemmelser. Dog skal dette Brev kun gælde i fem Aar. Givet i Avignon den 10. December i det 10. Aar.