© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Waldemarus dei gracia Danorum Sclauorumque rex dux Estonie omnibus presens scriptum cernentibus. salutem in domino sempiternam ♦ Constare uolumus uniuersis tam presentibus quam futuris/ quod nos discretos uiros presencium exhibitores burgenses de Campen regnum nostrum cum suis mercimoniis uisitantes sub nostra pace et proteccione suscipimus specialiter defendendos eos uolentes fauoris et gracie prerogatiua prosequi speciali/ ipsisque cupimus et dimittimus omnes gracias et libertates quas tem poribus domini Waldemari quondam regis Danorum progenitoris nostri clare memorie dignoscuntur liberius habuisse. uidelicet quod quandocumque et quocienscumque alicubi in regno nostro in Skanør uel alibi cum nauibus suis applicuerint naues suas possint secure exonerare et bona sua siue in sale seu in pannis laneis uel lineis aut in cera uel in uario opere fuerint seu in aliis mercimoniis quibuscunque quocunque nomine censeantur ad terram et suas bodas uel hospicia libere ducere pro sue libito uoluntatis et non debeant super hoc per aduocatos nostros nec per aurigas qui dicuntur wagnkerl nec per nautas qui wlgariter pramkerl uel skuteman nuncupantur nec per aliquos alios quomodolibet inpediri. ♦ Set dicti naute et aurige prout cum ipsis conuenerant bona eorum ducant impedimento quolibet procul moto ♦ Item si aliquis auriga uel nauta bona ipsorum propter suam incuriam destrueret uel madefaceret ipse debet ea prout racioni consonum est emendare ♦ Item omnia que sub pondere uendi solent possint in ipsorum bodis siue vittæn uendere et cum statera Coloniensi et pondere debito trutinare ♦ Item uinum quod personaliter apportauerint possint libere ad terram ducere et in suis vitten ad clapsedras uendere et alienare ♦ Item nullus vorepranger emat apud litus maris ultra dimidium plaustratum allecium sicut amissionem omnium que sic emerit duxerit euitandam ♦ Item nullus emat allecia in aquis. sed si aliquis incausatus fuerit quod allecia in aquis emerat/ ipse tercia manu se purgabit. et hac de causa conuictus aduocato nostro tantum tres marchas denariorum Scaniensium emendabit ♦ Item de omnibus et singulis querimoniis controuersiis et lesionibus que inter ipsos burgenses de Campen mutuo emerserint aduocatus ipsorum proprius in Skanør habeat discutere et iudicare/ nisi huiusmodi lesionis emenda ad uite uel manus amissionem se extendat uidelicet si aliquis alium interfecerit aut gladio securi lancea seu cultello siue aliquo alio armorum instrumento secando uel trudendo wlnerauerit seu hasta baculo siue lapide percuciendo membrum fregerit aut ad effusionem sanguinis wlnus inflixerit ♦ De huiusmodi aduocatus noster qui est et qui pro tempore fuerit habeat iudicare ♦ Item si aliquis ex ipsis aliquem Dacum pro debitis nouis/ uel de aliquibus annis preteritis incausauerit aduocatus noster ipsi de Campen dicta debita sua uel leges terre sine aliqua multa aut aliquo eius dampno adiudicabit ♦ Item nulli de Campen denominacio aliqua adscribatur nisi pro causa que ad amissionem uite uel manus se extendat ♦ Item si ita contigerit quod absit quod allecia non capiantur nec in Skonør salsentur quilibet dato suo torghørthugh auctoritatem bona sua que adduxit absque theoloneo libere deducendi ♦ Item si alicubi infra regni nostri terminos naufragium passi fuerint aduocatus noster seu aliquis alius cuiuscumque condicionis aut status existat ipsorum bona nullatenus inpediat uel se de ipsis aliqualiter intromittat/ quamdiu ipsa bona personaliter per se uel per alios quos ad hoc concessiue uel conductiue haåbere poterunt/ ualeant de naufragio liberare ♦ Item si aliquis ipsorum ligna siue carpenta sua in Skanør uel alicubi alibi in regno nostro deposuerit nauemque suam cum aliis mercimoniis onustando abcesserit/ ipse cum redierit dicta ligna sua absque impedimento recipiat et ea soluto suo torghørthugh absque omni alio theoloneo libere deducat ♦ Item si aliquem ex ipsis infra regni nostri terminos decedere contigerit consanguineis suis et heredibus non presentibus bona sua apud unum fidelem et discretum illius ciuitatis uel loci ubi decesserit sub bonorum testimonio in tuto loco sequestrentur usque ad diem et annum ♦ Si aliqua ex illis bonis tam diu durare non poterint sine dampno in alia bona durabilia conuertentur et simili modo sequestrentur/ ♦ Et si ueri heredes ipsius aut ipsorum tutor si minoris etatis fuerint pro huiusmodi bonis repetendis infra dictum terminum uenerint cum bonorum sufficienti testimonio ipsis prefata bona resignentur et libere assignentur absque omni difficultate. ♦ Si uero prefati heredes/ aut ipsorum tutor infra pretactum terminum non uenirent/sepedicta bona nobis cedere debeant libere possidenda prout exigunt leges terre ♦ Item nullus ipsos super eorundem vittæ in ipsis bodis sine eorum uoluntate construendo aut ab ipsis aliquid ab eis abstrahendo inpediat aliqualiter uel molestet ♦ Item exactores qui dicuntur silækreugere non debent propter opus diei festiui epiphia alicuius aurige bona ipsorum ducentis auferre uel desumere quoquo modo ♦ Item nullus bona sua amittere debeat propter alterius pugnam uel delictum ♦ Item theoloneum equorum maneat prout fuerat ab antiquo nisi quis equm emerit pro sua propria sella cum quo intendit per terras ad propria remeare et tunc pro tali equo dato suo torghørtugh liber sit et excusatus ♦ Item ipsis liceat lastadia sumere in fluctibus maris ubi uolunt ♦ Item theolonea coggonum maneant prout fuerant ab antiquo ♦ Item ipsis burgensibus de Campen eorum vitten inter ipsorum cruces in dictorum vitten limitacionibus et confiniis positas. uidelicet ab oriente usque ad occidentem et a meridionali usque ad borientalem dimittimus et cupimus temporibus nundinarum prout iustum est pro suis usibus libere ordinandas. ♦ Unde per graciam nostram districtius inhibemus ne quis aduocatorum nostrorum eorundem officialium seu quisquam alius cuiuscumque condicionis aut status existat ipsos burgenses de Campen seu de ipsis aliquem contra huiusmodi libertates et gracias ipsis a nobis indultas presumat aliquatenus molestare prout indignacionem nostram et regiam uitare uoluerit ulcionem ♦ In cuius rei testimonium sigillum nostrum presentibus est appensum ♦ Datum Worthingburgh anno domini. mo. ccco. xx9. sexto. feria sexta proxima ante diem natiuitatis beate uirginis testibus dominis Gherardo comite Holtzacie et Stormarie awnculo nostro et Lodowico Alberti filio marscalco nostro.
17 clapsedras=clepshydras.
27 epiphia=ephippia.
Valdemar, af Guds Naade de Danskes og Venders Konge og Estlands Hertug, til alle, der ser dette Brev, Hilsen evindeligt med Gud.
Vi vil, at det skal være klart for alle, saavel nuværende som fremtidige, at vi har taget de kyndige Mænd, nærværende Brevvisere, Borgerne i Kampen, der besøger vort Rige med deres Varer, under vor Fred og særlige Beskyttelse. Idet vi vil vise dem en særlig Gunst og Naade, ønsker og overlader vi dem alle Naader og Friheder, som de vides frit at have nydt paa Hr. Valdemars, de Danskes fordums Konges og vor Forfaders Tid — berømmelig Erindring — <1> nemlig naarsomhelst og saa ofte som de med deres Skibe lægger til et Sted i vort Rige — det være sig i Skanør eller andetsteds — kan de trygt losse deres Skibe og frit føre deres Gods — hvad enten det drejer sig om Salt eller om Klæde eller Lærred eller om Voks eller Graaværk eller hvilkesomhelst andre Varer, med hvilket Navn de end betegnes — i Land eller til deres Boder og Herberg efter deres Forgodtbefindende, og de maa ikke paa nogen Maade forhindres heri af vore Fogeder eller af Kuskene, som kaldes Vognkarle, eller af Sømændene, som paa Folkesproget kaldes Pramkarle eller Skudemænd, eller af nogen anden. Men nævnte Sømænd og Kuske skal transportere deres Gods, saaledes som de har aftalt, uden nogen Hindring. Hvis fremdeles en Kusk eller Sømand af Skødesløshed ødelægger deres Gods, eller det bliver vaadt, skal han give en rimelig Erstatning derfor. <2> Fremdeles maa de sælge og afhænde alt, som plejer at sælges efter Vægt, i deres Boder eller Fed, og de maa veje det efter kølnsk og anden gyldig Vægt. <3> Fremdeles maa de paa deres Fed med Hævert sælge og afhænde den Vin, som de personligt har bragt med sig. <4> Fremdeles maa ingen Forpranger ved Havets Kyst købe udover et halvt Læs Sild, saafremt han vil undgaa Beslaglæggelse af alt, hvad han saaledes har købt. Fremdeles maa ingen købe Sild paa Havet, men hvis en bliver beskyldt for at have købt Sild paa Havet, skal han rense sig selvtredie, og den, som bliver overbevist herom, skal bøde vor Foged tre Mark Penge skaansk. <5> I alle Kæremaal og Trætter og ved alle Legemsbeskadigelser, som finder Sted mellem Borgerne fra Kampen indbyrdes, skal deres egen Foged i Skanør fremdeles forhøre Sagen og dømme, med mindre der skal bødes for en saadan Legemsbeskadigelse med Tab af Liv eller Lemmer, nemlig hvis en dræber en anden, eller saarer en ved at hugge eller støde med Sværd, Økse, Spyd, Kniv eller andet Vaaben, eller ved at slaa en med en Stok, Kølle eller Sten brækker et Lem eller tilføjer et Saar, der har Blodsudgydelse til Følge. I den Slags Sager skal vor Foged, som nu er der eller i Fremtiden vil være der, fælde Dommen. <6> Hvis fremdeles en af dem sagsøger en Dansker i Anledning af en for nylig eller for flere Aar siden stiftet Gæld, skal vor Foged tildømme Manden fra Kampen hans Tilgodehavende eller at rense sig efter Lands Lov uden nogen Mulkt eller Tab for ham. <7> Fremdeles maa der ikke udnævnes noget Nævn mod nogen fra Kampen, undtagen i Sager der fører til Tab af Liv eller Lemmer. <8> Hvis det fremdeles sker — det være dog langt fra — at der ikke fanges eller nedsaltes Sild i Skanør, skal enhver efter at have erlagt sin Torveørtug have Ret til uden Told frit at føre det Gods bort, som han har haft med sig. <9> Hvis de fremdeles nogetsteds indenfor vort Riges Grænser lider Skibbrud, maa hverken vor Foged eller nogen anden, af hvad Stilling eller Stand han end maatte være, paa nogen Maade forhindre dem eller blande sig i deres Sager, saalænge de personligt ved egen Hjælp eller ved andre som de af Velvilje eller mod Betaling kan faa til det, kan redde deres Gods fra Skibbruddet. <10> Hvis fremdeles en af dem oplægger sine Tønder eller Tøndestaver i Skanør eller noget andet Sted i vort Rige og sejler bort for at lade sit Skib med andre Varer, skal han, naar han vender tilbage, kunne tage sit Tømmer uden Hindring, og efter at have betalt sin Torveørtug maa han frit føre det bort uden nogen anden Told. <11> Hvis det fremdeles sker, at en af dem dør indenfor vort Riges Grænser, og hans Slægtninge og Arvinger ikke er til Stede, skal hans Ejendele i Aar og Dag med gode Mænds Vidnesbyrd opbevares paa et sikkert Sted hos en troværdig og kyndig Mand i den By eller det Sted, hvor han er død. Hvis nogle af hans Ejendele ikke kan holde sig saa længe uden Tab, skal de byttes bort med andre mere holdbare Varer, og disse skal opbevares paa samme Maade. Og hvis hans rette Arvinger eller — hvor det drejer sig om mindreaarige — deres Formynder indenfor nævnte Frist kommer for med fyldestgørende Vidnesbyrd af gode Mænd at kræve deres Ejendele igen, skal fornævnte Ejendele uden nogen Vanskelighed udleveres og overdrages dem. Men hvis fornævnte Arvinger eller deres Formynder ikke kommer indenfor føromtalte Frist, skal merbemeldte Gods til falde os som fri Ejendom, saaledes som Lands Lov kræver. <12> Fremdeles maa ingen paa nogen Maade forhindre eller besvære dem paa deres Fed med Hensyn til deres Boder ved uden deres Samtykke at bygge paa dem eller ved at tage noget fra dem. <13> Fremdeles maa vore Ombudsmænd, som kaldes Sildekrævere, ikke paa nogen Maade tage Seletøjet fra en Kusk eller fjerne det, fordi han paa en Helligdag kører med deres Gods. <14> Fremdeles skal ingen miste sit Gods paa Grund af anden Mands Slagsmaal eller Forseelse. <15> Fremdeles skal Hestetolden forblive, som den har været fra gammel Tid, medmindre en til egen Ridebrug køber en Hest, paa hvilken han har til Hensigt at vende hjem over Land; i saa Fald skal han for en saadan Hest være fri og undskyldt, naar han har givet sin Torveørtug. <16> Fremdeles skal det være dem tilladt at tage Ballast i Havet, hvor de vil. <17> Fremdeles skal Koggetolden forblive, saaledes som den har været fra gammel Tid. <18> Fremdeles overlader og giver vi Borgerne fra Kampen deres Fed indenfor deres Kors, der er anbragt som Skel og Afgrænsning paa nævnte Fed, nemlig fra Øst til Vest og fra Syd til Nord, at forvalte frit efter deres Tarv paa Markedstiderne, saaledes som det er retfærdigt. Derfor forbyder vi strengt ved vor Naade, at nogen af vore Fogeder eller deres Stedfortrædere eller nogen anden, af hvad Stilling eller Stand han end maatte være, fordrister sig til paa nogen Maade at besvære Borgerne fra Kampen eller en af dem paa Trods af disse Friheder og Naader, som vi har skænket dem, saafremt han vil undgaa vor Harme og kongelige Hævn. Til Vidnesbyrd om dette er vort Segl hængt under dette Brev.
Givet i Vordingborg i det Herrens Aar 1326, Fredag før den hellige Jomfrus Fødselsdag, med Hr. Gerhard, Greve af Holsten og Stormarn, vor Onkel, og Ludvig Albertsen, vor Marsk, som Vidner.