Til vor elskede Søn Jens Bruun fra Nyborg, Kannik i Ribe, vor Hilsen.

Din fortjenstfulde og rosværdige Retskaffenhed, i Anledning af hvilken du anbefales til os af paalidelige Folk, giver os en rimelig Grund til at vise din Person særlig Gunst og Naade. Derfor vil vi i Betragtning af disse dine Fortjenester vise dig særlig Naade og overdrager dig med apostolisk Myndighed et Kanonikat ved Kirken i Ribe og giver dig det ved Provision med fuld kanonisk Ret, og vi reserverer til apostolisk Besættelse et Præbende, som ingen anden med Rette har Krav paa, om noget saadant er ledigt i denne Kirke for Tiden, eller naar det bliver ledigt, og som du personligt eller din dertil paa lovlig Vis beskikkede Befuldmægtigede, inden der er gaaet en Maaned, efter at du eller denne Befuldmægtigede har faaet at vide om dets Ledighed, tager imod, til Overdragelse til dig efter denne Modtagelse med al Ret og Tilbehør, og vi forbyder strengt vor ærværdige Broder Biskop (Jens) i Ribe og vore elskede Sønner Kapitlet der eller den eller dem, som har Ret til Overdragelse, Provision med eller anden Raadighed over Præbenderne der i Kirken i Fællesskab eller hver for sig, at de imens ikke paa nogen Maade maa vove at foretage sig noget med det, ogsaa før nævnte Modtagelse, undtagen naar de har faaet sikkert at vide, at du eller den ovennævnte Befuldmægtigede ikke har villet tage imod det, og vi erklærer det fra nu af for ugyldigt og uden Betydning, om nogen med hvilkensomhelst Myndighed, med eller uden Viden herom, skulde prøve paa at foretage sig noget dermed, uanset alle Vedtægter og Sædvaner i samme Kirke om et vist Antal af Kanniker eller om hvadsomhelst andet, der strider herimod, selv om de er bestyrkede ved Ed, apostolisk Stadfæstelse eller hvilkensomhelst anden Befæstelse, eller om nogen med apostolisk eller hvilkensomhelst anden Myndighed er bleven anerkendt som Kanniker ved Kirken eller anstrenger sig for at faa Anerkendelse, eller om de med Hensyn til den Provision, de skal have paa Kanonikater og Præbender i denne Kirke, har opnaaet særlige eller — paa gejstlige Embeder i de Egne — almindelige Breve af os eller vore Forgængere som romerske Paver eller det apostoliske Sædes Legater, selvom man i Kraft af dem paa nogen Maade er skredet til Forbud, Reservation og Afgørelse, thi det er vor Vilje, at du skal have Forret med Hensyn til at opnaa dette Præbende for alle disse undtagen for dem, som i Kraft af vor Myndighed er bleven anerkendte som Kanniker ved Kirken eller har Ventebrev paa Præbender ved den, men at der ikke herved skal ske dem nogen Skade med Hensyn til at opnaa andre Præbender og Embeder; uanset videre om fornævnte Biskop og Kapitel eller hvilkesomhelst andre under eet eller hver for sig har faaet Bevilling af dette Sæde paa, at de ikke skal være bundne til Anerkendelse eller Provision af nogen og ikke kan tvinges dertil, og at ingen skal kunne faa Provision paa Kanonikater og Præbender ved Kirken eller andre gejstlige Beneficier, som de under eet eller særskilt har Ret til at overdrage, give Provision paa eller have hvilkensomhelst anden Raadighed over, ved apostolisk Brev, som ikke fuldstændigt tydeligt og Ord til andet omtaler denne Bevilling; uanset ogsaa en hvilkensomhelst anden Begunstigelse af dette Sæde, almindelig eller speciel, hvilken Ordlyd den end maatte have, som paa nogen Maade — selv om den ikke er omtalt eller fuldstændig optaget i dette Brev — skulde kunne hindre eller blot sinke Virkningen af denne vor Naadesbevisning, og af hvis fulde Ordlyd der bør ske særlig Omtale i vort Brev; uanset endelig om du ikke er til Stede for at aflægge den sædvanlige Ed paa at overholde Kirkens Bestemmelser og Sædvaner, naar du blot i din Fraværelse lader Eden aflægge af en egnet Befuldmægtiget og selv, naar du personlig kommer til Kirken, gentager den, eller uanset at du, efter hvad du forsikrer, vides at have et Alter i denne Kirke, hvis Afgrøder, Indtægter og Udbytter, efter hvad du siger, ikke overstiger 20 florentinske Guldgylden om AaretN. Det er nu vor Vilje, at du, efter at du i Kraft af nærværende Naadesbevisning har opnaaet dette Præbende ved Kirken, skal opgive dette Alter, som vi erklærer for ledigt fra da af. Intet Menneske maa vove at bryde dette vort Overdragelses-, Provisions-, Reservations-, Forbuds- og Erklæringsbrev eller i ubesindig Forvovenhed gaa imod det. Hvis nogen skulde vove at prøve derpaa, maa han vide, at han derved paadrager sig Gud den almægtiges og hans hellige Apostles Petrus' og Paulus' Vrede. Givet i Avignon 2. December i vort 11. Aar.