Tekst og udgave
forrige næste

Tekst efter Ab2 og Aa.

(Ab2:)

Alle men, som thetta breff see Kanutus, mez Gudz nadhe hertogh j Hal landh ok Samshøø euinneliga hilso mez wor Herra ♦ Gøre wij alle men vitherlicth at wy aff wor serlestis nadhe ok vnnysth taga alle wara elskelica borgara j wor køpstadh Halmstadh vndher war fredh oc wern serdelis for alle ath beskerma giffwandes them all then fryheedh oc nadher som Lunde men oc Helsinborgz men fryth haffua aff wor elskeliga herre konungh Waldemar ♦ Och wele wij, at alle wægha skula wara frij tiil ok fraa for alla som warith haffua til wega aff gamal aldhir ♦ Ok wele wy ath bron skal bygghias hoss fornenda war by aff them som henne tiil foren plæghia ath bygghia ♦ Ok alla andra brogha vdy byn skwla borgare wppehalla fordygha theris eghit ♦ Jtem wele wy ok vnna wara borgare fry fæmark thil theris fænath som the hafft haffua aff gamal aldir paa thenne sydo aan fryth at brwgha effter theris nyttho ♦ Jtem vnne wy wore borgara ok all andra som søghia war by mez kopenskath om the wardha skipbrødha æller tagha skadha pa theris gotz at the alt theris gotz ok kopenskat som the hiælpa ok redda kunne siælffue/ thez beholle ok nytha skule quith ok frith for alla wara foghota ok embismen ♦ Jtem giffue wy wara borgara om noghen them gelskillogher ær ok in kommer vdy for:da war by fry besetningh om theris geel om man kennes wara skyllogh/ ♦ Kennes man ey festhe logh ok komme in inan reeth femt helfftena mez borgara ok helffthin syna wener/ ok gøre logh fire sik/ ♦ Haffue ok nogra vpne breff paa geel ath betale paa beskedhen dagh æller ok tingz vitne/ ok ey vele gella/ ok komma sidan vdy byn/ haffue wara borgare fulle makth at taka vissan ok loffuan for theris geel/ foræn then som geelskyllogher ær/ kommer vd aff byn/ æller feste ney som forra ær sakth ♦ Jtem wele wy ath enghen wor foghoth skal noger handa sak døma vdy for:de by wtan henne røra vdy borgamestare ok radz nærwærilse ♦ Ok hwat som the døma honom offwer nogher sak/ thz skal bliffua ♦ Fforthy forbiwdo wy hordeliga wara foghota ok embismen ok alla andra ee ho the helsth <ere> for:ne wara borghara i noghra motho jmoth thenne wor gwnsth ok nadhe som wy them wnth ok giffuith haffue ath bedroffua eller wforrættha wndher wor høgeligh hæmdh ok wredhe ♦ Tiil hwes thingz stadfestilse ær wor insegle hencth for thz breff. ♦ [Giffuitt ij Halmstedhe aar effther Gudtz byrdh mcccxxvii paa then loffuerdagh, szom kalliss sabbatum Sitientes, i wor närwärilsse.]

(B:)

Alle mendh szom thette schreffth seer helsse wy Knudh mett gudtz naadhe hertugh wdhi Hallandh oc Szamsøø ewindeligh mett gudh ♦ Oc giøre wy witterlicth for alle att wi wille begaffue tesse breffuiser oss elskelighe alle wore bymendh szom boer wdhi waar ny stadh szom hedher Halmstedhe mett serdeliss naade oc yndisth. ♦ Oc thaghe wy oss till serdeliss/ att wernne them wnder waar freedh oc beschiermilsse. ♦ Oc wnde wi oc giffue them alle frihedher szom Lundss oc Helsingborgs borghere haffuer aff waar kiære herre koningh Waldemar. ♦ Ffremdeliss wille wy att wæienn skall wære fri oc trygh for alle szom indffar j for:de by eller wdhfar aff hanum intill the gamble markeskiell. oc att broenn szom ligher øffuer aaenn hoss for:de by schall ighenbygges oc oprettes aff the mendh szom plæidhe tillfornn att bygghe hende op ighenn ♦ Andre broer szom hørir stadhen till them schulle bymendhene ladhe bygge oc opretthe mett theris eghen kosth. ♦ Tilstædhe wij oc szaa att bymendhene mwe haffue frij fægangh till theris fææ oc quegh oc mwe schicke thet till theris frii brughelsse paa thenne sidhe aaenn szom the haffue nydhett oc brugett aff gamill tidh. ♦ Fframdelis wndhe wi oc giffue for:de bymendh oc alle szom søgher till byendh for kiøbenschiaff att er thet szoo the bliffue schiffbrodhne tha schulle the nydhe oc beholle friitt for alle wore foghedher alt theris gotz oc alle theris tingh szom the kundhe sielffue frij oc frelsse eller foruare. ♦ Ther offuer skicke wi att the szom ære nogitt sckillighe forsagde bymendh szom haffuer tilbundet eller forplictitth them mett theriss obffne breff eller met tiguidna at betalle them/ ♦ Er thett szaa the fordraghe tidhen aff naghen ondschaff offuer then dagh eller tydh szom them giffuit er oc bliffue the fundet y for:de by tha schulle the sette vissenn oc forloffuilsse for szamme giell før endh the wdghaa aff byendh om the bliffue paakræffuitt eller tiltalleth ♦ Er thet saa the nectthe oc sighe neij for for:de gieldh/ tha schulle the giøre louff oc wernn for them szom retthen wduiser hwilkenn louff oc wernn the schulle giøre j tilbørligh tidh wdhi for:de by. ♦ Oc halffdelendh aff mendhene szom skall wære y then louff the schulle wære aff byendh oc then andhen halffdeell maa wære andre mendh szom theriss lighe ære. ♦ Giffue wi oc szoo oc wnde waar fogitt i hwoo szom helsth handh er/ skall icke døme offuer naghen mandz sagh som søgher till byenn wdhen szaa att thet sckeer j burghemesters oc raadtzmendh næruærilsse oc att the døme metth hanum j szame sagh. ♦ Oc forthi forbiudhe wi strenghelighe saa fremtth szom the wille være i wor gunstighet att nogher aff waare fogedher eller noghen aff theriss wnderdanner eller noghen andhen huatsomhelsth statt eller wilkor hand er sckickett j skall dierffuis till j noghen maadhe att hindre eller wmaghe for:de bymendh moodh thenne naadhe szom wy wntt oc giffuitt them szaa fremtt szom the wille wndgaa war heføfndh oc wredhe ♦ Till ydermere widnesbyrdh er wortt indszegelle hengdh nedhen for thette wortt obffnæ breff ♦ Giffuitt y Halmstedhe aar effther gudtz byrdh mcccxxvii paa then løffuerdagh szom kalliss sabbatum Sitientes j wor nærwærilsse.

1 Giffuitt ... närwärilsse] mgl. Ab2.

25 tiguidna=tinguidna.

6 strenghelighe] forlægget har strenghelighelighe.

Vi Knud, af Guds Naade Hertug af Halland og Samsø, hilser alle Mænd, som ser dette Brev, evindeligt med Gud.

Og gør vi vitterligt for alle, at vi vil vise nærværende Brevvisere, alle vore kære Bymænd, som bor i vor ny By, som hedder Halmstad, særlig Naade og Gunst. Og vi paatager os at værne dem særligt under vor Fred og Beskyttelse. <1> Og vi under og giver dem alle Friheder, som Lunds og Helsingborgs Borgere har fra vor kære Herre Kong Valdemar. <2> Fremdeles vil vi, at Vejen skal være fri og tryg for alle, som tager ind til fornævnte By eller forlader den, indtil de gamle Markeskel, og at Broen, som ligger over Aaen ved fornævnte By, skal genopbygges og genopføres af de Mænd, som tidligere plejede at genopføre den. Andre Broer, som hører Byen til, skal Bymændene lade bygge og istandsætte paa egen Bekostning. <3> Vi tillader ogsaa, at Bymændene maa have fri Fægang til deres Fæ og Kvæg og frit maa lade det græsse paa denne Side Aaen, som de har plejet og brugt det fra gammel Tid. <4> Fremdeles under og giver vi fornævnte Bymænd og alle, som søger til Byen for Købmandsskabs Skyld, at sker det, at de lider Skibbrud, saa skal de nyde og frit for alle vore Fogeder beholde alt deres Gods og alle Sager, som de selv kan bjerge og redde eller forvare. <5> Vi bestemmer, at de som er førnævnte Bymænd noget skyldige, og som har bundet og forpligtet sig ved aabent Brev eller Tingsvidne, de skal betale dem det. Er det saadan, at de af Ondskab forhaler Tiden udover den Dag eller Frist, som er givet dem, og de bliver antruffet i fornævnte By, saa skal de yde Kaution og Forløfte for samme Gæld, førend de forlader Byen, hvis de bliver krævet derfor eller tiltalt. Er det saadan, at de benægter og fralægger sig førnævnte Gæld, saa skal de give Lov og Værn for sig, som Retten kræver, hvilken de skal give i tilbørlig Tid i førnævnte By. Og Halvdelen af Mændene, som skal være med i denne Lov, skal være fra Byen, mens den anden Halvdel maa være andre Mænd, som er deres Lige. <6> Vi giver ogsaa og under dem, at vor Foged, hvem han end maatte være, ikke maa dømme i Sagen mod nogen Mand, som søger til Byen, undtagen det sker i Borgmesterens og Raadmændenes Nærværelse, og at de skal dømme sammen med ham i samme Sag. Og derfor forbyder vi strengt, saafremt de vil være i vor Naade, at nogen af vore Fogeder eller nogen af deres Undergivne eller nogen anden, i hvilken Stand eller Stilling han end er, fordrister sig til i nogen Maade at hindre eller forulempe fornævnte Bymænd imod denne Naade, som vi har undt og givet dem, saafremt de vil undgaa vor Hævn og Vrede.

Til yderligere Vidnesbyrd er vort Indsegl hængt under dette vort aabne Brev. Givet i Halmstad i Aaret 1327 efter Guds Byrd paa den Lørdag, som kaldes Sitientes-Lørdag, i vor Nærværelse.