Tekst og udgave
forrige næste

Dilectis filiis . . abbati monasterii de Cismaria Lubicensis diocesis/ et . . thesaurario ac . . cantori ecclesie Lubicensis/ salutem/ ♦ Ex conquestione dilectorum filiorum . . abbatis et conuentus monasterii regalis curie Knarredorp uulgariter nuncupati Cisterciensis ordinis Roskildensis diocesis in regno Dacie/ necnon ex relatione uenerabilis fratris nostri . . archiepiscopi Lundensis percepimus quod iamdudum propter altercationem dominii dicti regni quondam Barneem natus quondam Erici de Scarwesyoholm ducis Halandie cum quibusdam suis sequacibus eiusdem diocesis/ predictos abbatem et conuentum de dicto monasterio impie crudeliter ac uiolenter eiecit bonis eorum mobilibus et immobilibus plurimis/ dictoque monasterio penitus occupatis/ eoque Barneem uiam uniuerse carnis ingresso/ Ynguarus dictus Hyort miles necnon legitima nata quondam Petri Tukyson de Wthbu militis relicta eiusdem Barneem uidua dicte diocesis eidem Barneem succedentes in uicium possessionem dicti monasterii ac iurium et pertinentiarum ipsius ingressi fuerunt illudque detinent occupatum/ et nonnulli alii laici eiusdem diocesis/ uillam Syosum/ cum iuribus et pertinentiis suis/ et quedam alia bona ipsius monasterii mobilia et immobilia/ in dicta diocesi consistentia/ occuparunt et detinent occupata/ in diuine maiestatis offensam et anime sue perniciem dictorumque abbatis et conuentus preiudicium et grauamen. ♦ Quare prefati abbas et conuentus/ qui aliquamdiu fuerunt et adhuc sunt taliter spoliati nobis humiliter supplicarunt/ ut cum propter potentiam et tyrampnidem occupantium predictorum/ et ob dispositionem instabilem dicti regni nequeant in dicto regno de dictis occupatoribus habere iusticie complementum. eis super premissis de oportuno prouidere remedio dignaremur. ♦ Nos igitur eidem abbati et conuentui super hiis paterno compacientes affectu discrecioni uestre per apostolica scripta mandamus quatinus uos uel duo aut unus uestrum/ apud ciuitatem Lubicensem uocatis qui fuerint euocandi/ si uobis simpliciter/ et de plano sine strepitu et figura iudicii constitit de premissis/ prefatis abbate et conuentu ad monasterium et bona predicta/ sicut iustum fuerit primitus restitutis spoliatores et occupatores predictos ad satisfaciendum prefatis abbati et conuentui/ de iniuriis dampnis expensis et interesse/ que occasione spoliationis et occupationis huiusmodi incurrerunt per censuram ecclesiasticam appellatione postposita compellatis/ audientes postea/ hincinde proposita et appellatione remota/ quod iustum fuerit decernentes/ ac facientes quod decreueritis censura simili firmiter obseruare/ inuocato ad hoc si opus fuerit/ auxilio brachii secularis/ ♦ Testes autem qui fuerint nominati/ si se gratia odio uel timore subtraxerint censura simili appellatione cessante/ compellatis ueritati testimonium perhibere\ non obstantibus felicis recordationis Bonifacii pape VIII. qua cauetur ne quis extra suam ciuitatem et diocesin/ nisi in certis exceptis casibus et in illis ultra unam dietam a fine sue diocesis ad iudicium euocetur/ seu de duabus dietis/ in concilio generali et aliis quibuscunque constitutionibus a Romanis pontificibus predecessoribus nostris/ in contrarium editis/ per quas posset/ uestre iurisdictionis explicatio/ in hac parte quomodolibet impediri/ seu circumfluentia maris prefatam dictorum reorum diocesin ambeuntis/ dummodo ultra quatuor dietas/ prefati occupatores a fine diocesis eorundem/ auctoritate presentium/ ad iudicium non trahantur/ seu si aliquibus communiter/ uel diuisim/ a sede apostolica sit indultum/ quod excommunicari/ suspendi uel interdici non possint per litteras apostolicas non facientes plenam et expressam ac de uerbo ad uerbum de indulto huiusmodi mentionem/ ♦ Datum Auinione. iiii. nonas. iunii anno tertiodecimo/

8 .. = Iohanni.

— .. = Iohanni.

9 .. = Henrico.

12 .. = Karoli.

20 Barneem] Aa; Berneem Aa1.

13: c. 11 in VIto de rescriptis I 3.

15: c. 28 X de rescriptis I 3.

Til vore kære Sønner Abbeden i Cismar Kloster, Lübeck Stift, og Skatmesteren og Kantoren i Lübeck Kirke, Hilsen.

Ved Klage fra vore kære Sønner Abbeden og Konventet i Klosteret i Kongsgaarden Knardrup, som det hedder paa Folkesproget, af Cistercienserordenen i Roskilde Stift i Kongeriget Danmark og desuden ved Indberetning fra vor ærværdige Broder Ærkebiskop Karl af Lund har vi bragt i Erfaring, at for nogen Tid siden har afdøde Barnum, Søn af afdøde Erik af Skarsholm, Hertug af Halland med nogle Følgesvende fra samme Stift paa Grund af en Strid om Herredømmet i nævnte Kongerige ugudeligt, grusomt og voldeligt forjaget førnævnte Abbed og Konvent fra nævnte Kloster og fuldstændigt sat sig i Besiddelse af deres rørlige og urørlige Gods og af selve Klosteret, og da denne Barnum derefter gik al Kødets Gang, har Ridderen Ingvar Hjort og afdøde Ridder Peder Tygesen af Udbys ægtefødte Datter, samme Barnums efterladte Enke fra samme Stift fulgt samme Barnum i hans Forseelse, trængt sig ind i nævnte Klosters Besiddelse med samt dets Rettigheder og Tilliggender, som de endnu holder besat; og nogle andre Lægmænd fra samme Stift har bemægtiget sig og tilbageholder Landsbyen Søsum med dens Rettigheder og Tilliggender og noget andet rørligt og urørligt Gods tilhørende Klosteret i nævnte Stift til Krænkelse af Guds Majestæt, til Fordærv for deres Sjæl og til Skade og Besvær for nævnte Abbed og Konvent. Derfor har førnævnte Abbed og Konvent, som allerede i nogen Tid har været og endnu er udplyndret paa denne Maade, ydmygt anraabt os om at værdiges at sørge for et passende Middel imod ovenstaaende, da de paa Grund af deres tyranniske Magt, som har bemægtiget sig deres omtalte Gods, og paa Grund af de usikre politiske Forhold i nævnte Kongerige ikke kan faa Rettens Oprejsning overfor Besidderne af deres Gods. I faderlig Medfølelse med samme Abbed og Konvent i denne Sag paalægger vi ved apostolisk Brev Eder, gode Mænd, at I eller to eller en af Eder lader de, som stævnes bør, stævne til Staden Lübeck, og naar førnævnte Sag enkelt og summarisk, uden Offentlighed og formelig Rettergang er aabenbar for Eder, først lader førnævnte Abbed og Konvent genindsætte i Klosteret og fornævnte Gods, saaledes som det er retfærdigt, og førnævnte Udplyndrere og Besiddere af deres Gods tvinge til under Trusel om Kirkens Straf og med Udelukkelse af Appel at give førnævnte Abbed og Konvent Oprejsning for Uret, Tab og Omkostning med Rente, som de har paadraget sig ved denne Udplyndring og Bemægtigelse af deres Gods; dernæst skal I paahøre Parternes Forklaringer med Udelukkelse af Appel, fastsætte, hvad der er retfærdigt, og lade Eders Beslutning overholde ubrydeligt under Trusel om samme Straf, idet I, om fornødent, paakalder den verdslige Arms Hjælp. Hvis de udmeldte Vidner unddrager sig af Gunst, Had eller Frygt, skal I under Trusel om samme Straf og med Udelukkelse af Appel tvinge dem til at aflægge Vidnesbyrd om Sandheden, uanset salig Ihukommelse Pave Bonifacius 8.s Konstitution, hvorved det fastsættes, at ingen maa stævnes for Retten udenfor sin Stad og sit Stift undtagen i visse bestemte Tilfælde og i saa Fald ikke udover en Dagsrejse fra hans Stifts Grænse, og uanset det økumeniske Koncils Bestemmelse om de to Dagsrejser og alle andre Konstitutioner af vore Forgængere de romerske Paver, som taler herimod, og hvorved I paa nogen Maade kan forhindres i at udfolde Eders Retsplejebeføjelse i denne Sag, og uanset at Havet omgiver nævnte Anklagedes Stift, naar blot førnævnte, der har bemægtiget sig Godset, ikke ved dette Brevs Myndighed stævnes for Retten udover fire Dagsrejser fra deres Stifts Grænse, og uanset om nogen af dem i Fællesskab eller hver for sig har Bevilling fra det apostoliske Sæde paa, at de ikke kan bandlyses, suspenderes eller lægges under Interdikt ved apostolisk Brev, der ikke fuldstændigt og udtrykkeligt og Ord for Ord omtaler denne Bevilling. Givet i Avignon 2. Juni i vort 13. Aar.