© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
In nomine domini amen. ♦ Anno natiuitatis eiusdem millesimo trescentimo uicesimo nono, indictione duodecima, pontificatus sanctissimi in Christo patris ac domini, domini Iohannis diuina prouidencia pape uicesimi secundi, anno terciodecimo, in uigilia beati Iohannis baptiste, hora prima, que dies fuit uicesima tercia mensis iunii, in presencia mei notarii et testium supscriptorum ad hoc specialiter uocatorum et rogatorum personaliter constituti Leue- kinus Leuekini filius et Arnoldus dictus Brant, consules opidi de Stauria diocesis Traiectensis, pro se, consulibus et opidanis opidi predicti publice proposuerunt et dixerunt, quod olim ante quadraginta annos, constituto Iacobo Longo, ciue Lubecensi, cum suo coghone et suis fructuariis, wlgariter dictis vruchtlude, sub terra Hallandie in portu, que dicitur Bardenvorden, idem Iacobus cum suis a quibusdam malefactoribus fuisset ibidem grauiter impugnatus et tandem eodem coghone ac uniuersis bonis in eodem contentis destitutus et priuatus, propter quod ipse Iacobus Longus cum suis predictis quosdam Staurienses, qui nauigio ueniebant ibidem et prope presentes fuerant, inclamassent et pro adiutorio supplicassent. ♦ Qui Staurienses ad instanciam eiusdem Iacobi et suorum ipsos per modum conflictus liberassent et ad recuperacionem cocghonis et bonorum uniuersorum in ipso tunc existencium adiuuissent eosdem. ♦ In quo quidem conflictu predicti duo Staurienses asserebant tredecim homines fuisse interfectos de Stauria et unum adolescentem captiuatum, qui postmodum pro decem libris grossorum Turonensium ab huiusmodi captiuitate fuisset liberatus; adicientes eciam, quod occasione premissi conflictus unum cocghonem cum uno frusto de pannis et unum spacium oneratum cum sale in eodem cocghone postmodum perdidissent; quodque postmodum dominus Kanutus Pors, dux Hallandie et Sampsœ, quasi nouiter et recenter in breuibus annis per quedam placita comminatoria talliasset et extorsisset ab ipsis Stauriensibus quadragintaquinque libras grossorum Turonensium pro quodam suo consanguineo, quem idem dominus Kanutus in eodem conflictu asseruit fuisse interfectum. ♦ Quibus sic propositis et narratis prenominati duo pro se, consulibus et opidanis de Stauria pro iniuriis, dampnis et aliis premissis satisfactionem emende a consulibus, ciuibus et ciuitate Lubicensi petebant et exigebant instanter, et dicebant illam ab eisdem Lubicensibus sibi fieri debere de iure. ♦ Ad quos honorabiles uiri domini Hermannus Clenedenest, Hinricus Zobbere et Sifridus de Ponte consules Lubicenses pro se, consulibus, ciuibus et ciuitate Lubicensibus taliter responderunt, quod nec senioribus nec iunioribus de consilio Lubicensi nec ciuibus ibidem constaret de factis prenarratis, et quod nulla umquam monicio, peticio seu notificacio usque modo a Stauriensibus ipsis Lubicensibus facta fuisset de premissis . . . . . ♦ Actum in cymeterio ecclesie Hamburgensis, anno, indictione, pontificatu, die et hora predictis. presentibus honorabilibus uiris dominis Hinrico de Clutze Bremensis, Lubicensis et Hamburgensis ecclesiarum canonico, Godefrido de Ponte canonico Hamburgensis ecclesie predicto, Wernero Hasenoren perpetuo uicario in ecclesia Lubicensi sacerdote, Nicolao de Luneborgh, Hinrico de Hytvelde, Hinrico de Stendal, Iohanne de Edemitze, Nicolao Fransoyser, Tiderico Oppenperde, Christiano de Dannenberghe, Iohanne Swinghen consulibus Hamburgensibus, et aliis pluribus fidedignis, testibus ad premissa uocatis specialiter et rogatis. ♦ Et ego Iohannes Martini clericus Lubicensis, apostolica et imperiali auctoritate publicus notarius, premissis omnibus et singulis una cum prenominatis testibus presens interfui eaque uidi et audiui ac omnia et singula, sicut fiebant, diligenter conscripsi et in hanc publicam formam redegi meoque solito et consueto signo signaui rogatus.
I Herrens Navn Amen. I Aaret 1329 efter Herrens Byrd, i det 12. Indiktionsaar, i den med Kristus højhellige Fader og Herre af Guds Naade Pave Johannes 22.s 13. Paveaar, Dagen før Sankt Hans, nemlig den 23. Juni, i den første Time fremførte og hævdede Leveke Levekesen og Arnold, kaldet Brand, Raadmænd fra Stavern i Utrecht Stift i Nærværelse af mig, Notaren, og de nedenfor nævnte dertil særligt tilkaldte og opfordrede Vidner offentligt for sig og for Raadmændene og Bymændene i førnævnte Stad Stavern, at i sin Tid, for 40 Aar siden, da Jakob Lange, Borger i Lübeck, med sin Kogge og sine Befragtere, som paa Folkemaalet hedder Fragtfolk, opholdt sig ved Hallands Kyst i en Havn, som hedder Båtafjorden, blev samme Jakob og hans Folk sammesteds haardt angrebet af nogle Misdædere og tilsidst frataget og berøvet samme Kogge og alt Gods, som var i den, hvorfor samme Jakob Lange med sine førnævnte Mænd anraabte og bønfaldt nogle Borgere fra Stavern, som kom sejlende sammesteds og var i Nærheden, om Bistand. Disse Borgere fra Stavern befriede dem paa samme Jakobs og hans Folks Bøn under Kamp og hjalp dem til at generobre Koggen og alt det Gods, som var ombord. De to førnævnte Borgere fra Stavern forsikrede, at 13 Mænd fra Stavern blev dræbt under dette Sammenstød, og en Yngling blev fanget, som senere blev udløst fra Fangenskabet med 10 Pund Grot fra Tours, og de tilføjede ligeledes, at paa Grund af denne Kamp mistede de senere en Kogge med en Balle Tøj og et Skibsrum med Salt i samme Kogge, og at senere Hr. Knud Porse, Hertug af Halland og Samsø, for ganske nyligt i Løbet af faa Aar ved Forhandlinger under Trusler har afpresset og aftvunget Borgerne fra Stavern 45 Pund Grot fra Tours for en af hans Frænder, som samme Hr. Knud paastod blev dræbt i denne Kamp. Efter at dette var fremført og berettet, rejste de to førnævnte for sig og for Raadmændene og Borgerne i Stavern indtrængende Krav om en Erstatningssum fra Lubeks Stad, Raadmænd og Borgerskab for Vold, Tab og andet anført og hævdede, at Lübeckerne efter Retten skyldte dem saadan Erstatning. Hertil svarede de hæderværdige Mænd, de Herrer Herman Kleindienst, Henrik Zobbere og Siegfried v. d. Brügge, Raadmænd i Lübeck, for sig og for Raadmændene, Borgerne og Staden Lübeck, at hverken de gamle eller unge i Lübecks Raad, ej heller Borgerne sammesteds, havde Kendskab til de omtalte Begivenheder, og at der aldrig indtil nu var sket nogen Henvendelse, Opfordring eller Underreting angaaende omtalte Forhold til Borgerne i Lübeck fra Borgerne i Stavern ..... Handlet paa Kirkegaarden i Hamburg i ovennævnte Aar, Indiktion og Pontifikatsaar, Dag og Time, i Nærværelse af de hæderværdige Mænd, de Herrer Henrik af Klüz, Kannik i Bremen, Hamburg og Lübeck, Godfred v. d. Brügge, Kannik i Hamburg, Verner Hasenohren, fast Vikar og Præst ved Kirken i Lübeck, Nikolaus af Lüneburg, Henrik af Hitfelde, Henrik af Stendal, Johan af Edemitze, Nikolaus Franzoser, Didrik Oppenperde, Kristian af Dannenberg, Johan Swinghe, Raadmænd i Hamburg og adskillige andre troværdige Vidner, som særligt var tilkaldet og opfordret hertil. Og jeg Johan Martinsen, Klerk i Lübeck og ved apostolisk og kejserlig Bemyndigelse offentlig Notar var sammen med førnævnte Vidner tilstede ved, saa og hørte nævnte Forhandlinger, alle som en, og har paa Opfordring omhyggeligt nedskrevet dem, alle som en, saaledes som de fandt Sted, og opsat dem i en offentlig Form under min gængse og sædvanlige Signatur.