© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
In gades nahmen. amen ♦ Wy Otto van deme Kyle, Marqvart van der Wische, Rorlandt, Arvant van deme Visbeke, de riddere, Arveke Visbeke de wepener bekennet und betuget, in dessem apenen breffe, dat wy mit dem rade, vnd mit der hülpe, herrnn Dossen Blockes, desses ridders, vnd Volrad Glysinges des wepenerss gededinget hebben, twischen dem eherliken hern, hern Helbrechte dem bischop van Schlesswigk van der enen wegene, vnnd den edlen hern Gisellbrechte vnnd Gerhardt dem greven tho Holsten, van der andern wegene, ene vrentschop, und ene gantze sone umme alle schelingh, de twischen en wass an beden siden, in desse wiss. ♦ Disse vorbenomede bischop schall iunchern Woldemares des herthogen van Schlesswigk vnd desser vorbenomeden greven van Holsten, truwe denest wesen mit sinen schlote, vnnd mit aller sine hülpe, vnnd de hertoghe van Schlesswigk, mit dessen versproken greven, scholen verdegedingen hernn Helbrechte, den bischop van Schlesswigk in allen sinen rechten saken. ♦ Vorthmehr schall disse bischop dessen greven bereden dusent lodige mark sülvers colnischer wigt, tho dessen tiden in deme houe tho Rome, viffehalbhundert mark tho sunte Michels dage de nu negest thokamende iss, vortmehr sestehalffhundert mark schall he bereden in disser wiss, den van Revetlo schall he geven ehre geldt nu tho sunte Mertens dage vnd tho paschen, so wat dar aver blifft, in den sestehalffhundert marken, unberet, dat schal he dessen greven effte eren rechten erfnamen bereden tho sunte Wolborde dage. ♦ Vortmehr schall desse vorbenomede bischop greve Gerharde bereden veffteinhundert mark lodiges sülvers colnischer wigt, tho dessen iahren, alse hir naschreven iss, nu tho paschen vort over ein iahr. viffhundert mark, so tho deme paschen vort over ein iahr. viffhundert mark, de drudden viffhundert mark tho paschen vort over ein iahr. ♦ Were over det desse versprokene bischop, greve Gyselbrechte, de hir vorbenomed iss, en stichte van deme pawesen vorworve vnnd hülpe, dat he na siner vrende rath annamen wolde, so schal bischop Helbrechte desser veffteinhundert mark loss wesen, vnd dat stichte schall desse bischop entwehren. unter siner kost mit breven vnd mit allen dingen, de darup fallen mogen. ♦ Ock schall disse vorbenomede bischop greve Gyselbrechte de scholmesterye tho Bremen, und iunchern Clawesse, greven Gerhardes sohne de provende tho Bremen, allso alle he se hadde, van deme pawesse, beholden, vnnd schall de breve vp desse leen sülven vnder siner kost entrichten, vnnd schall se tho lande senden twischen hir vnnd sunte Nicolausdage, de nu negest thokamende iss. ♦ Vortmehr desse versprokene bischop schall nummer nene vorderinge oder nen man siner wegene hebben, umme de gulde de greve Gerhard vppeboret hefft vth dem bischopdohme tho Schlesswigk, vnnd schall noch de greven noch ehren erffnahmen, noch ehren ammetliute nümmer anspreken vmme desse gulde, und hadde he ock jenige clage in deme have tho Rome vor deme pavesse over greve Gerde, dar he tho werrende muchte mede kamen, dar schall he en van enwerrende vnd genssliken van nehmben. ♦ Vortmehr so wanne desse vorbenomeden iahr der beredinge umme kamen sin, so schall idt umme de muren, de bischop Iohan buwet hadde vmme datt huss tho Schwauestede, tho greve Gerhdes willen stan, icht he de muren wedder breken will oder nicht, vnnd de bischop en schall dat huss tho Schwavestede nicht muren, idt en sy dess herthogen van Schlesswigk vnnd greve Gerdes willen. ♦ Vorthmehr were dat desse vorbenomede bischop storve, vnnd wy lovere, de vor disse versprakene degedinge lovet hebben, tho dessen tiden vnnd iaren, allss hir vorschreven is, nicht bereden en mochten, so schole wy greve Gerherde oder sinen rechten erwen andtwerden de schlote des bischopdomes tho Schlesswigk vnnd de schall greve Gerharde, oder sine erfnamen allss lange holden, beth se ehre sülver gantz tho male inne hebben, und wanne greve Gerhard vnnd sine erven ehre sülver hebben, so en scholen se nochten de schlote nicht van en andtwerden, wy lovere en hebben gantzlichen vsse schuldt inne, de wy redeliken undt rechtliken bewisen mogen, van des stichtes wegene van Schlesswigk. ♦ Dat desse degedinge alle de hir vorbeschreven stan, gantzliken werden holden, und so wanne de bischop Helbrecht van Schleswigk tho lande kumpt, de ock stede vnnd vest holde und darvor volge alle dat wy degedinget hebben, so hebbe wy Otto van dem Kile, Arvant van Fischbegke, Marqvard van der Wische, riddere, Arneke Vischbegke en wepener, dessen herren in truwen lovet, vnnd mit ener samenden handt. ♦ Ock schall mit dessen vorbenomeden degedinge alle dingk und schelinge gentzliken scheden wesen twischen desseme vorbenomeden bischope vnnd dessen greven, vnnd alle den ienen, de an beiden siden verdacht sin, se sin papen oder leyen, vnd bi nahmen de domheren van Schlesswigk, de by en bleven sin, vnnd mester Hinrich de kerckher van Lütkenborgh, vnnd Herman van Heren scholen ene gantze sone hebben mit dessen vorsprokenen bischope. ♦ Were aver dat de bischop van Schlesswigk mit sinen domhern schellende worde, de by greve Gerharde bleven sin, vnnd by sinem broder greve Giselbrechte, dess scholen disse vorbenomeden greven gentzliken weldigh wesen tho scheidende an minne oder an rechte. ♦ Dat love wy gentzliken allss vore. ♦ Desse breff is geschreven und geven im 1332 iahre na godes bort, des nechsten donnerdages na unser frawendage, allse tho hemmel vor, under unserm insegell.
I Guds Navn, Amen. Vi Otto af Kiel, Markvard v. d. Wisch Rorland, Arnd af Fischbeck, Riddere og Arnd Fischbeck, Væbner erklærer og bevidner med dette aabne Brev, at vi med Ridderen Hr. Dose Blocks og Væbnerens Folrad Glüsings Raad og Hjælp har forhandlet mellem den ærlige Herre, Hr. Hellembert, Biskop af Slesvig som den ene Part og de ædle Herrer Gieselbert og Gerhard, Grever af Holsten som den anden om Venskab og fuld Fred i alle Stridigheder, som var mellem dem paa begge Sider, paa denne Maade: Den førnævnte Biskop skal tjene Junker Valdemar, Hertugen af Slesvig og førnævnte Grever af Holsten tro med sine Slotte med al sin Hjælp, og Hertugen af Slesvig og de førnævnte Grever skal forsvare Hr. Hellembert, Biskop i Slesvig, i alle hans retfærdige Sager. Fremdeles skal samme Biskop betale for disse Grever 1000 Mark lødigt Sølv i kølnsk Vægt til følgende Terminer: Til Kurien i Rom halvfemtehundred Mark til kommende Mikkelsdag, fremdeles skal han betale halvsjettehundred Mark paa denne Maade: Reventlowerne skal han give deres Penge nu til Mortensdag og til Paaske, hvad der bliver tilovers af de halvsjettehundred Mark, skal han betale Greverne eller deres retmæssige Arvinger til Valborgs Dag. Fremdeles skal førnævnte Biskop betale Grev Gerhard 1500 Mark lødigt Sølv i kølnsk Vægt i følgende Aar: Til Paaske om et Aar 500 Mark, til Paasken et Aar herefter 500 Mark, og tredie Gang 500 Mark til Paasken et Aar efter. Men hvis den nævnte Biskop skaffer og hjælper Grev Giesel bert, som ovenfor er omtalt, til et Stift fra Paven, som han efter sine Frænders Raad vil antage, skal Biskop Hellembert være fritaget for disse 1500 Mark, og Stiftet skal samme Biskop frigøre for alle Krav paa sin Bekostning for Breve og for alt, som kunde falde paa det. Den føromtalte Biskop skal ogsaa forbeholde Grev Gieselbert Skolemesterembedet i Bremen og Junker Klaus, Grev Gerhards Søn, Præbendet i Bremen, saaledes som han havde dem fra Paven, og han skal selv betale for Brevene paa disse Embeder og sende dem til Landet inden førstkommende St. Nikolaus Dag. Fremdeles skal førnævnte Biskop — eller nogen Mand paa hans Vegne — aldrig have nogen Fordring paa de Penge, som Grev Gerhard har oppebaaret af Bispedømmet Slesvig, og han skal ingensinde rejse Tiltale hverken mod Greverne eller deres Arvinger eller deres Fogder i Anledning af disse Penge; og hvis han har nogen Klage mod Grev Gerhard for Paven ved Kurien i Rom, hvormed han kan komme til at skade ham, skal han helt og holdent frigøre ham for den. Fremdeles naar de førnævnte Betalingsaar er forbi, skal det med Hensyn til de Mure, som Biskop Jens har bygget om Borgen Svavsted, staa til Grev Gerhard at afgøre, om han vil nedbryde Murene eller ikke, og Bispen skal ikke lade opføre Mur om Borgen Svavsted, hvis det ikke er med Hertugen af Slesvigs og Grev Gerhards Vilje. Fremdeles hvis førnævnte Biskop dør, og vi Forlovere, som har lovet for denne omtalte Overenskomst, ikke kan betale dem til de Terminer og Aar, som ovenfor staar, skal vi overgive Grev Gerhard eller hans retmæssige Arvinger Bispedømmet Slesvigs Slotte, og dem skal Grev Gerhard eller hans Arvinger beholde saa længe, indtil de fuldtud har oppebaaret deres Penge; og naar Grev Gerhard og hans Arvinger har oppebaaret deres Penge, skal de dog ikke afstaa Slottene, førend vi Forlovere fuldtud har oppebaaret vort Tilgodehavende, som vi redeligt og retmæssigt kan bevise overfor Slesvig Stift. At alle disse førnævnte Overenskomstbestemmelser kan blive fuldt overholdt, og for at Biskop Hellembert af Slesvig, naar han kommer til Landet, ogsaa vil overholde dem fast og ubrydeligt og efterfølge alt, hvad vi er blevet enige om, har vi Otto af Kiel, Arnd af Fischbeck, Markvard v. d. Wisch, Riddere, Arneke Fischbeck, Væbner, lovet disse Herrer paa vor Tro og med samlet Haand. Og med førnævnte Dagtingning skal alle Sager og al Strid være ganske bilagt mellem førnævnte Biskop og Grever, og alle de, som er Medvidere paa begge Sider, det være Gejstlige eller Lægfolk, og navnlig Kannikerne ved Domkirken i Slesvig, som er forblevet hos dem, og Magister Henrik, Præst i Lütjenburg og Herman af Herrn skal have fuld Fred med førnævnte Biskop. Men hvis Bispen af Slesvig skulde blive uenig med sine Kanniker, som er forblevet hos Grev Gerhard og hans Broder Grev Gieselbert, skal førnævnte Grever have fuld Myndighed til at afgøre Striden i Mindelighed eller efter Dom. Det lover vi saaledes fuldstændigt for. Dette Brev er skrevet og givet i Aaret 1332 efter Guds Byrd Torsdag efter vor Frue Himmelfart under vort Segl.