© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Uniuersis præsentia uisuris uel audituris, Valdemarus, dei gratia dux Iutiæ; Gerardus et Iohannes eadem gratia comites Holsatiæ et Stormariæ\ salutem in domino sempiternam et rei gestæ agnoscere ueritatem: ♦ Notum sit uniuersis, tam præsentibus quam futuris, quod fauente illo, qui est author pacis et amator, super omnibus litibus, controuersiis, et quibuscunque discordiis, inter nos et quoscunque auxiliatores nostros ex parte una, et mag- nificum principem dominum Magnum Noruegiæ Sueciæ Gothorumque regem, uenerabilem patrem dominum Carolum Lundensem archiepiscopum, Sueciæ primatem. S<un>onem Jonson, Iohannem Offeson, milites. cæterosque potiores et digniores Sueciæ et Schaniæ, ac quoscunque auxiliatores ipsorum ex parte altera, qualitercunque hucusque habitis, plena amicitia, compositio firma et stabilis pax, in hunc modum qui subsequitur extitit ordinata. ♦ <1> Primo enim dictus rex, suique ueri hæredes, totam terram Schaniæ, cum Blekingia, Listria et insula dicta Huethen cum omnibus etiam castris coronæ regni Daciæ pertinentibus in Schania sitis, cum uasallis uniuersis, ac iuribus regiis et fructibus quibuscunque <sicut> nos comes Iohannes Holsatiæ, ipsam terram Schaniæ liberius tenuimus, pro triginta quatuor millibus marcarum puri argenti ponderis Coloniensis, pro pignore tenebit et habebit, duabus <tamen> prouinciis, uidelicet Bierga häred, Norra Aassbo häred, quæ liberis domini Canuti, quondam ducis, iure cædunt; exceptis, ♦ Dictam etiam terram Schaniæ cum adiacentiis suis, ut præmittitur. nos prædicti autem uidelicet Valdemarus et comites aut quicunque uerum et merum ius redimendi habuerit, liberare et redimere possumus pro summa argenti memorata: ♦ Quicunque etiam prædictam terram, a rege prædicto et suis hæredibus liberauerit, ipsum regem ac suos hæredes, ab omni dampno, si quod occasione dicti argenti fecerint. et si quis dictum dominum regem et hæredes suos de dictis terris aut pignoribus amouere uellet et pro defensione expensas habuerint, probabilia debita contraxerint et damna pertulerint, de his penitus indemn<e>s conseruabit. ♦ <2> Præterea dictus dominus rex de summa argenti præfata soluere debet decem millia marcarum puri argenti ponderis Coloniensis nobis domino comiti Iohanni aut domino Eggardo de Brocktorp, militi nostro nomine, terminis infra scriptis: ita quod in proximo festo epiphaniæ domini, quinque millia marcarum puri argenti: alia uero quinque millia marcarum puri argenti in proxima dominica quadragesimæ ineunt<is> tunc sequente <soluentur>, de quibus quinque millibus ultimis dominus Iohannes Offesson septingentas marca<s> puri argenti percipiet et leuabit, ♦ Pro prædicto etiam argento, uidelicet pro decem millibus marcarum expedite soluendo, dictus dominus rex debet ponere triginta obsides, tam de Sueci<a>, quam de Schania milites, armigeros et ciuitatenses. ita quod solutis primis quinque millibus <marcarum> argenti, quindecim de obsidibus tam de Schania quam de Suecia, fiunt soluti. ♦ Ultimis quinque millibus marcarum persolutis, residui quindecim obsides liberi d<i>mittentur. ♦ Solutionem uero dicti argenti. scilicet decem millium marcarum, dictus dominus rex faciet in ciuitate Lubecensi, aut Kopmannahamnis, et postquam ipsum argentum ad ciuitatem Lubecensem deuenerit, dictus rex procurabit in ipsa ciuitate, dicto argento conductum octo septima<na>rum. ♦ In medio tempore dictus dominus Eggardus de Brocktorp, aut sui hæredes ipsum argentum deducent ubi eis uidebitur expedire: ♦ Obsides etiam prædicti de omnibus suis inimicis et hostibus suis erunt securi, durantibusque terminis solutionis prædictæ, sub competenti custodia Kopmannahampnis, Roskil<di>s uel Vor<t>hinborg teneri debent sine mutilacione et pæna. ♦ Terminis etiam solutionis prædictæ expiratis, et si argentum prædictum solutum non fuerit, dicti obsides eo iure et modo, quo obsides teneri solent, teneantur; de Selandia etiam non deducantur, nisi ipsa terra Selandiæ a nobis comite Iohanne uiolenter auferetur, et extunc in Holsatiam sunt deducendi, nec aliquibus pro debitis nec pignoribus, aut quacunque alia causa sunt ponendi, uel ultra prædictam summam argenti, sunt aliqualiter taliandi. ♦ Si uero aliquis de dictis obsidibus naturali morte moriretur, aut per quemcunque alium modum euaderet, ipse dominus rex de dicta summa argenti eo minus soluere non debet. ♦ <3> Præterea dimidietatem castri Helsingborg da<tis> obsidibus prædictis dominus S<un>o Ionsson, eiusdem domini regis uasall<u>s suo nomine recipiet. ♦ Et dominus Nicolaus Langelaw, nostro nomine, uidelicet comitis Iohannis, residuam dicti castri dimidietatem recipiet, omnibus in eodem castro, n<un>c existentibus remotis, qui ambo dictum castrum concorditer et fideliter tenebunt, sub pace castrensi, que uulgariter dicitur borgfred. ♦ Etiam dictus dominus Nicolaus ipsum castrum diuidere licet æquo modo. ♦ Dominus uero S<un>o eligere habet partem, quam sibi nouerit expedire. ♦ Item dictus dominus S<un>o, de consilio dicti domini Nicolai, aduocatos et exactores, per dictas terres constituet <secundum> placitum utrorumque: et quicquid de ipsis terris in commestibilibus excessibus deriuauerit, inter capitaneos prædictos æqualiter diuidetur. ♦ Cæterum pro prædictis decem millibus marcarum puri argenti, facta cautione per obsides ut præmittitur, nos com<e>s Iohannes et Eggardus prædicti domino archiepiscopo prædicto et Schaniensibus literas ipsorum patentes, nobis pro sex millibus marcarum puri argenti <datas>, restituemus sine mora. ♦ <4>Insuper dominus Magnus rex prædictus castrum Siöborg et totum dominium dilectæ matris suæ in Selandia situm, cum insula dicta Samsö, nobis comiti Iohanni pro <duo>decim millibus marcarum puri argenti, pro pignore ordinabit: pro residuo uero <duo>decim millibus marcarum obsides ponere debet. ♦ Si uero dictum castrum et dominium pro pignore nobis ordinare non poterit, extunc pro 24 millibus marcarum puri argenti predict<i>s obsides ponet infra h<i>nc et proximam mediam quadragesimam: et hos obsides redimere potest, in festo beati Martini proximo nunc uenturo, et deinceps ad annum. ♦ Prædicti etiam obsides recipi et deputari debent ad arbitrium duorum militum, ipsius domini regis et duorum militum nostri comitis Iohannis. ♦ Et si hii quatuor in deputatione dictorum obsidum inter se concordare non potuerint, ad quamcumque partem mater ipsius domini regis assensum præbuerit, ratum erit atque firmum. ♦ Præfati etiam obsides præsententur Kopmannahampnis aut Vor<t>hingborg. ♦ Et si nos comes Iohannes terram Selandiæ uio- lenter perdiderimus, dicti obsides in terra Holsatiæ in castro Plönö teneantur. ♦ Si uero memoratus dominus rex, omnia præmissa non seruaret, extunc dictum castrum Helsingborg, et terram Schaniæ d<i>mittere debet: et dominus S<un>o predictus cum omnibus suis, a dicto castro recedet; et nos comes Iohannes, ipsum castrum cum tota terra prædicta pacifice obtinebimus, et decem millia marcarum puri dicto domino regi eri<nt> perdita, nec per ipsum, aut suos ullo modo a nobis de nouo repetenda. ♦ <5> Præterea si nobis, comiti Iohanni, et nostris hæredibus pro totali summa, uidelicet pro uiginti quatuor millibus marcarum puri argenti, infra h<i>nc et mediam quadragesimam, dictus dominus rex, sufficientem cautionem per pignora aut per obsides <fecerit>: extunc dominus Nicolaus Langelaw prædictus cum omnibus suis, dictum castrum Helsingborg dimittere debet, et ipse dominus Magnus rex ipsum castrum habebit et terras predictas obtinebit pacifice et quiete. ♦ <6> Cæterum si mater prædicti domini regis, aut ipsius liberi, aut ipse dominus rex, eorum nomine et ad usus ipsorum, castrum Siöborg cum dominio in Selandia sito et insula Samsö ut præmittitur, liberare pro duodecim millibus marcarum puri uoluerit, in opcione nostri Iohannis comitis erit. si castrum Siöborg, cum <iiiior> prouinciis, ipsi castro adiacentibus, pro decem millibus marcarum puri argenti pro quibus ipsum castrum et prouincia<s> dictæ matri, domini regis, obligauerimus, uolumus retinere; et hæc decem millia marcarum puri, ipsi domino regi defalcabimus plenius. ♦ Si uero predicta mater domini regis de decem millibus marcarum prædictis, aliqua perceper<i>t, quæ nos comes Iohannes possumus probabiliter edocere: et si etiam nos insulam Samsö, a domino <E>lero de Kyle, liberauerimus, predicta mater domini regis aut ipsius liberi, residuum dominium suum in Selandia, pro duobus millibus marcarum argenti, et pro aliis per ipsam perceptis, et per nos comitem Iohannem expositis, plenius liberabunt. ♦ <7> Insuper si nomine ipsius domini regis, et pro ipso, nobis comiti Iohanni, per mercatores in ciuitatibus maritimis Theutonicis, pro prædictis triginta quatuor millibus marcarum puri argenti, aut pro aliqua parte ipsius summæ, cautio facta fuerit, obsides <iuxta> quantitatem, ipsius cautionis, liberi d<i>mittentur. ♦ <8> Præterea inclyta domina mater, eiusdem domini regis, prædicta omnia bona sua et singula quæ nuperrime in sua possessione tenuit, dum de regnis Sueciæ et Noruegiæ recessit, exnunc integre debet rehabere, ac eis libere uti, et per ipsum dominum regem in omni iure suo et suorum liberorum fideliter defensari, nec non ad omne id obtinendum efficaciter adiuuari in quo ipsa et sui liberi se docere poterint ius habere. ♦ <9> Insuper dominus Eggardus de Brokthorp prædictus, domino Iohanni Offas<sun> castrum suum Lindholm, cum turri et munitionibus ibidem illæsis, infra octo dies a dat<is> pr<æsentibus> libere resignabit; et quicquid idem dominus Iohannes Offas<sun> de expensis in ipso castro habuerit, hoc ipse dominus Iohannes Offas<sun> Helrico Benev<l>et et suis compromissoribus pro expensis, quas ipsi ab eo in ipso castro, per patentes eorum literas se habuisse, recognoscunt, defalcabit ipsos de restanti iuxta tenorem literarum ipsorum monitus. ♦ <10> Item si castrum Helsingborg, nobis comiti Iohanni de consensu domini regis antedicti, deficiente cautione præmissa resignari contigerit, quod absit, extunc castrum prædictum Lindholm, nobis in omni necessitate nostra sit apertum. ♦ <11> Item dictus dominus Eggardus duabus prouinciis uidelicet Biarghahered et Norra Asbohered, sibi per præfatam matrem domini regis, pro mille marcis puri argenti, cum omni iure regio inpignoratis, libere perfruetur: aduocat<o>s in eisdem pro beneplacito suo po<s>iturus, et prouentus quoscunque dictarum prouinciarum, libere absque omni impedimento, percept<uru>s: super quibus sibi dictus dominus rex literas suas patentes dabit, quod ab ipso aut aliquibus aliis, super dictis prouinciis nullatenus molestetur: donec supradicta mater domini regis uel hæredes sui, præfatas prouincias, pro dictis mille marcis, sine aliqua additione redemerit iusto modo. ♦ <12> Insuper Saxo Pet<erssun>, Saxo Akas<sun>, hæredes domini Caroli, Petrus præpositus, Cristiernus, Sueci, Schanienses, Suecia<m> uel Schania<m> inhabitantes: clerici, seculares et regulares ipsiusque domini auxiliatores aut alii quicunque omnes et singuli, qui de guerra iam habita, aliqualiter iam suspecti fuer<i>nt pro parte domini regis sæpedicti. similiter Offo Petersson, Laurencius Noke, cæterique auxiliatores nostri, bonis suis omnibus in Schania, Selandia, Suecia, Blekingia et Lijstria, quæ per modum hæreditatis seu pignoris sunt adepti, super quibus uel literas patentes, uel aliam rationabilem probationem ostendere poterint, libere et absque omni impedimento congaudebunt sicuti ipsi uel eorum parentes aut antecessores eis relinque<ntes>, libere fruebantur; et bona eorum occupantes, se ab eis immediate remouebunt, nullas res n<isi> eorum proprias secum deducentes, hoc <tamen> saluo qu<od> idem, sub quibus dicti armigeri bona possident, in ipsis bonis habeant tale ius præcipiendi et mandandi, quale in bonis aliorum suorum uasallorum habere plenius dinoscuntur. ♦ <13> Præterea officiales nostri, in quibuscunque nostris dominiis, auxiliatores nostri domini regis, et Schanienses, coaiutoresque quoscuncque, iuuabunt constanter, ut a spoliatoribus suis, qui durante <guerra> ipsos bonis ipsorum spoliauerunt, assequentur iustitie complementum: quod et dominus rex prædictus et sui officiales cum suis auxiliatoribus facie<n>t uice uersa. ♦ <14> Insuper omnes captiui ex utraque parte capti erunt semper liberati: ♦ <15> Per præmissa enim placitata et ordinata, omnes inimicitiæ, lites, et discordiæ, inter dominum regem prædictum et Schanienses et nos qualitercunque motæ, erunt omnino tritæ et sedatæ, nec per nos aut nostros ullo modo amplius suscitandæ. ♦ Et nos comites et Valdemarus prædicti, præfatum dominum regem Sueciæ in terris suis aut pignoribus, aut suis uasallis aliqualiter infestare et turbare non debemus; nec ipse dominus rex nos, in terris uel pignoribus nostris aut uasallis aliqualiter inbrigabit. ♦ <16> Insuper si aliqua de præmissis placitationibus ex utraque parte non seruarentur, propter hoc dictum castrum Helsingborg nulli aliqualiter debet tradi, sed sub conditionibus et modis dictum castrum tradatur, sicuti est præmissum. ♦ Pro his omnibus firmiter et inuiolabiliter obseruandis: nos Valdemarus dux, Gerardus et Iohannes, comites prædicti, Henekinus Skarpenberg, fide data et in solidum promisimus, et in euidens testimonium præmissorum omnium sigilla nostra præsentibus sunt appensa. ♦ Datum et actum Helsingör anno domini 1332 proxima quarta feria post festum omnium sanctorum.
27 Valdemarus] rettet fra Valdamarus i Aa.
3 S(un)onem] Simonem Aa, rettet til Sunonem i Dipl. Svec.l.l.
8 Huethen] rettet fra Huetåån i Aa.
— etiam] rettet fra eorum i Aa.
10 (sicut)] sitis: Aa, rettet til sicut i Dipl. Svec.
13 (tamen)] cum Aa, rettet til tamen i Dipl. Svec.
14 Canuti] i margen med anden haand Caroli.
16 Valdemarus] rettet fra Valdamarus i Aa.
19 dampno] ændret af en anden haand til damno.
20 fecerint] tilf. i margen af en anden haand.
21 habuerint] Aa, ændret af en anden haand til habuerit.
22 contraxerint] Aa, ændret af en anden haand til contraxerit.
— pertulerint] Aa, ændret af en anden haand til pertulerit.
23 indemn<e)ys] indemnos Aa.
— Præterea] rettet fra Propterea i Aa.
25 Brocktorp] i margen af en anden haand ændret til Brobtorph.
28-371 1.1 ineuntwis) tune sequente (soluentur)] ineunte tune sequente Aa, rettet hos Michelsen I. l.
2 marcas] marcarum Aa, rettet i Dipl. Svec. l.l.
5 Sueci(a)] Suecis Aa.
— ita quod] rettet fra itaque i Aa.
6 (marcarum)] mgl. Aa, tilf. i Dipl. Svec.
8 dyiymittentur] demittentur Aa.
12 septima(nayrum] septimarum Aa, rettet i Dipl. Svec.
16 Roskil(diy)s] Roskilles Aa, rettet i Dipl. Svec.
17 Vor(tyinborg] Vorchinborg Aa.
26 debet] ændret af anden haand til deberet i Aa.
— da<tis)] Daciæ Aa, rettet til datis i Dipl. Svec.
27 S(unyo] Simo Aa.
— uasall(u)s] uasallis Aa, rettet til uasallus i Dipl. Svec.
28 recipiet] rettet fra recipient i Aa.
1 n(un)c] nec Aa, rettet til nunc i Dipl. Svec.
3 diuidere] rettet fra dimidere i Aa.
— licet] Aa, rettet til debet i Dipl. Svec.
4 S(unyo] Simo Aa.
5 Item] rettet fra Etiam i Aa.
— S(un)o] Simo Aa.
6 (secundum))] si Aa, rettet til secundum i Dipl. Svec.
8 Cæterum) rettet fra Etenim i Aa.
10 com(e)ys] comites Aa; Dipl. Svec. mener, at originalen muligvis har haft comites Iohannes et Gerhardus prædicti, saaledes ogsaa Michelsen l. l., men cf. nr. 402 og Rydberg, Sverges Traktater p. 543.
11 ipsorum)] rettet fra eorum i Aa.
12 (datas)] mgl. Aa, Dipl. Svec. tilf. datis.
15 og 16 (duo)decim] undecim Aa, rettet til duodecim i Dipl. Svec.
18 predict(is) predictos Aa, rettet til predictis i Dipl. Svec.
— hciync] hunc Aa. rettet i Dipl. Svec. til hinc.
24 og 22 duorum) rettet fra Danorum i Aa.
24 mater]tilf. 0. nimirum i Aa.
25 præsententur] tilf. 0. petentur i Aa.
26 Vor(tyinborg] Vorchinborg Aa.
1 in castro] tilf. i margen i Aa.
3 d(iymittere] demittere Aa.
4 S(unyo)] Simo Aa.
6 eri(nt)] Erico Aa, rettet til erint i Dipl. Svec.
9 hiync] hunc Aa, rettet i Dipl. Svec.til hinc.
11 (fecerit)] mgl. Aa, tilf. i Dipl. Svec.
17 opcione)] ændret af anden haand i Aa til operatione,
18 (iiii”)] minor Aa, rettet i Dipl. Svec. til iii”,
19 decem) tilf. i margen i Aa.
— prouincia(s)] prouinciam Aa.
23 perceperCi)t] perce perat Aa.
24 (Eylero] Clero Aa, rettet hos Michelsen l. l., som ogsaa med urette retter Kyle til Kule.
27 liberabunt] liberabuntur Aa, rettet i Dipl. Svec.
3 (iuxta)] rettet fra macarum i Aa.
— d(i)mittentur] demittentur Aa.
10 Offas(sun)] Offas Aa.
11 turri] tilf. o. l. i Aa.
12 dat(is) pr(æsentibus)] data prouintia Aa, rettet i Dipl. Svec.
13 og 14 Offas<sun)] Offas Aa.
13 habuerit] rettet fra habuit i Aa.
14 Benev(lyet] Beneviet Aa, Bemulet tilf. o. l. , hos Michelsen rettet til Beinuled.
15 eorum) rettet fra ipsorum i Aa.
17 og 20 Item] rettet fra Etiam i Aa.
21 sibi) rettet fra scilicet i Aa.
23 aduocat(o)s] aduocatus Aa; Dipl. Svec. retter til aduocatum.
24 po(s)iturus] potiturus, hos Michelsen rettet til positurus.
25 perceptCuruys perceptos Aa, rettet til percepturus hos Michelsen.
— sibi] rettet fra scilicet i Aa.
1 PetCerssun)] Petrus Aa, rettet i Dipl. Svec.
— Akas(sun)] Akas Aa, rettet i Dipl. Svec.
3 Suecia(my uel Schania(m)] Suecia uel Schania Aa, rettet i Dipl. Svec.
5 fuer(iynt] fuerant Aa.
11 relinque(ntes)] relinquere Aa, relinquentes foreslaaet af Dipl. Svec.
12 ncisi)] nec Aa, rettet i Dipl. Svec.
13 (tamen)] cum Aa, rettet i Dipl. Svec.
— qu(od) idem] quidem Aa, rettet i Dipl. Svec.
14 tale] rettet fra certe i Aa.
15 plenius] tilf. o. l. i Aa.
18 (guerra)] mgl. Aa, foreslaaet af Dipl. Svec.
20 facie(n)t) faciet Aa, rettet i Dipl. Svec.
29 placitationibus] ændret med anden haand til placitis i Aa.
— propter] rettet fra ipsum i Aa.
6 præsentibus) tilf. i margen i Aa.
7 proxima quarta] tilf. i margen i Aa.
Valdemar, af Guds Naade Hertug af Jylland, Gerhard og Johan, af samme Naade Grever af Holsten og Stormarn, til alle, som ser eller hører dette Brev, Hilsen evindelig med Gud og sandfærdig Erkendelse af Sagen.
Det skal være vitterligt for alle, saavel nulevende som tilkommende, at med Støtte af ham, som skaber og elsker Freden, er oprigtigt Venskab, varigt Forlig og stadig Fred sluttet i alle Stridigheder, Trætter og Uenighed af enhver Art, som indtil nu paa nogen Maade har været mellem os og alle vore Hjælpere som den ene Part og den stormægtige Fyrste, Hr. Magnus, Norges, Sveriges og Göternes Konge, den ærværdige Fader, Hr. Karl, Ærkebiskop af Lund og Sveriges Primas og Ridderne Sune Jonsen og Jens Uffesen og Sveriges og Skaanes andre Stormænd og Rangspersoner samt alle deres Hjælpere uanset deres hidtidige Holdning som den anden, paa følgende Maade. <1> For det første skal nævnte Konge og hans rette Arvinger holde og have hele Landet Skaane med Blekinge, Lister og Øen Hven, og med alle Kongeriget Danmarks Krones Borge beliggende i Skaane, med alle Vasaller og alle kongelige Rettigheder og Frugter, saaledes som vi Grev Johan af Holsten frit har holdt Landet Skaane, som Pant for 34,000 Mark rent Sølv i kølnsk Vægt, dog med Undtagelse af de to Herreder, Bjäre- og Norra Åsbo Herred, som med Rette tilfalder den forhenværende Hertug Hr. Knuds Børn. Men nævnte Land Skaane med dets omtalte Tilliggender kan vi førnævnte, nemlig Valdemar og Greverne eller enhver, som maatte have en sand og uforfalsket Ret til Indløsning, frigøre og indløse for omtalte Sum Sølv. Men enhver, som maatte fri førnævnte Land fra førnævnte Konge og hans Arvinger, skal holde Kongen og hans Arvinger fuldt skadesløse for ethvert Tab, som de maatte paadrage sig paa Grund af nævnte Sølv, og hvis nogen forsøger at berøve nævnte Herre Konge og hans Arvinger nævnte Lande og Panter og de derfor har Udgifter til Forsvar, paadrager sig beviselig Gæld og lider Tab. <2> Desuden skal nævnte Herre Konge af den omtalte Sum Sølv betale 10,000 Mark rent Sølv i kølnsk Vægt til os, Hr. Greve Johan eller til Ridder Hr. Eggert Brockdorf i vort Navn til nedennævnte Terminer, saaledes at 5000 Mark rent Sølv skal betales til førstkommende Helligtrekongersdag, de andre 5000 Mark rent Sølv til den første Søndag i den følgende Faste, af hvilke sidste 5000 Hr. Jens Uffesen skal modtage og hæve 70 Mark rent Sølv. Og for førnævnte Penges, nemlig for de 10,000 Marks omgaaende Betaling, skal nævnte Herre Konge stille 30 Gidsler, Riddere, Væbnere og Borgere, saavel fra Sverige som fra Skaane, saaledes at efter Betalingen af de første 5000 Mark Sølv skal 15 Gidsler, saavel fra Sverige som fra Skaane, løslades. Efter Betalingen af de sidste 5000 Mark skal de resterende 15 Gidsler løslades. Men Betalingen af de nævnte Penge, nemlig de 10,000 Mark, skal den Herre Konge erlægge i Staden Lübeck eller i København, og naar Pengene er kommet til Staden Lübeck, skal nævnte Konge i denne Stad skaffe Sølvet 8 Ugers Lejde. I Mellemtiden skal førnævnte Hr. Eggert Brockdorf eller hans Arvinger føre Pengene hen, hvor det synes dem heldigst. Og de førnævnte Gidsler skal være sikrede mod alle deres Uvenner og Fjender og skal under førnævnte Betalingsterminer holdes i tilbørlig Bevogtning i København, Roskilde eller Vordingborg uden at udsættes for Lemlæstelse eller Afstraffelse. Og naar førnævnte Betalingsterminer er udløbet, skal nævnte Gidsler, hvis førnævnte Sum ikke er betalt, holdes efter den Ret og paa den Maade, som Gidsler plejer at holdes; men de maa ikke føres bort fra Sjælland, medmindre dette Land Sjælland med Magt fratages os, Grev Johan, og i saa Fald skal de føres til Holsten, og de maa hverken stilles som Gidsler for nogen Gæld eller noget Pant eller anden Sag eller paa nogen Maade beskattes udover førnævnte Pengesum. Men hvis et af de nævnte Gidsler skulde dø en naturlig Død eller paa anden Maade undslippe, skal den Herre Konge ikke desto mindre betale nævnte Pengesum. <3> Desuden skal Hr. Sune Jonsen, den samme Herre Konges Vasal, i hans Navn modtage Halvdelen af Borgen Helsingborg, naar omtalte Gidsler er givet. Og Hr. Nikolaus Langelo skal i vort, nemlig Grev Johans, Navn modtage den anden Halvdel af nævnte Borg, efter at alle, som nu befinder sig paa Borgen, er fjernet, og de skal begge samdrægtigt og trofast holde Borgen under Borgfred, som det hedder paa Dansk. Og nævnte Hr. Nikolaus skal dele Borgen ligeligt. Men Hr. Sune skal vælge den Del, som synes ham bedst. Fremdeles skal nævnte Hr. Sune med Raad af nævnte Hr. Nikolaus indsætte Fogder og Ombudsmænd over nævnte Lande efter begges Skøn, og alt hvad der indkommer af Sagefald, erlagt i Madvarer fra Landene, skal deles ligeligt mellem førnævnte Høvedsmænd. Fremdeles skal vi førnævnte Grev Johan og Eggert, efter at der som omtalt er stillet Kaution ved Gidsler for de førnævnte 10,000 Mark rent Sølv, uden Tøven tilbagegive førnævnte Ærkebiskop og Skaaningerne deres aabne Brev til os om 6000 Mark Sølv. <4> Desuden skal førnævnte Konge Hr. Magnus overlade os, Grev Johan, Borgen Søborg og hele hans kære Moders Omraade paa Sjælland med Øen Samsø i Pant for 12,000 Mark rent Sølv; men for de resterende 12,000 Mark skal han stille Gidsler. Men hvis han ikke kan stille os nævnte Borg og Omraade som Pant, skal han for de førnævnte 24,000 Mark rent Sølv stille Gidsler i Tiden fra nu af og indtil nærmeste Midfaste, og disse Gidsler kan han indløse til førstkommende Mortensdag og dernæst hvert Aar. Og førnævnte Gidsler skal modtages og udpeges efter Afgørelse af to af den Herre Kongens og to af vore Grev Johans Riddere. Og hvis disse fire ikke kan enes om at udpege nævnte Gidsler, skal den Parts Afgørelse være gyldig og staa fast, som den Herre Kongens Moder tiltræder. Og de omtalte Gidsler skal stilles i København eller Vordingborg. Og hvis vi Grev Johan med Vold berøves Landet Sjælland, skal nævnte Gidsler holdes paa Borgen Plön i Landet Holsten. Men hvis omtalte Herre Konge ikke overholder alt dette, skal han afstaa nævnte Borg Helsingborg og Landet Skaane, og førnævnte Hr. Sune skal med alle sine Mænd forlade nævnte Borg; og vi Grev Johan skal fredeligt besidde Borgen med hele førnævnte Land, og de 10,000 Mark rent Sølv skal være tabt for nævnte Herre Konge, og maa ikke paa nogen Maade paany kræves tilbage fra os af ham eller hans. <5> Fremdeles hvis nævnte Herre Konge giver os, Grev Johan, og vore Arvinger tilstrækkelig Sikkerhed i Pant eller Gidsler for hele Summen, nemlig for 24,000 Mark rent Sølv, i Tiden fra nu af og indtil Midfaste, saa skal førnævnte Hr. Nikolaus Langelo med alle sine Mænd forlade nævnte Borg Helsingborg, og Kong Magnus skal have Borgen og besidde omtalte Lande fredeligt og ukæret. <6> Men hvis førnævnte Herre Konges Moder eller hendes Børn eller den Herre Konge i deres Navn eller til Gavn for dem vil fri Borgen Søborg med Omraadet paa Sjælland og Øen Samsø, som omtalt, for 12,000 Mark rent Sølv, skal det ligge i vor, Grev Johans Afgørelse, om vi vil beholde Borgen Søborg med de 4 til Borgen hørende Herreder for 10,000 Mark rent Sølv, for hvilken Sum vi har pantsat Borgen og Herrederne til den Herre Konges nævnte Moder; og disse 10,000 Mark rent Sølv skal vi fuldt afkorte den Herre Konge. Men hvis den Herre Konges førnævnte Fru Moder har modtaget nogle af de førnævnte 10,000 Mark, og vi Grev Johan sandsynligt kan bevise det, og hvis vi ligeledes har friet Øen Samsø fra Hr. Eler af Kiel, skal den Herre Konges førnævnte Moder eller hendes Børn fuldt ud fri hendes øvrige Omraade paa Sjælland for 2000 Mark Sølv og for det andet, som hun har modtaget, og vi Grev Johan har erlagt. <7> Fremdeles hvis der af Købmændene i de tyske Søstæder i den Herre Konges Navn og for ham gives os, Grev Johan, Sikkerhed for førnævnte 34,000 Mark rent Sølv eller for en Del af denne Sum, skal Gidslerne løslades i Forhold til denne Sikkerheds Størrelse. <8> Desuden skal den berømmelige Frue, samme Herre Konges Moder, herefter ubeskaaret have alt det Gods tilbage, som hun fornylig havde i sin Besiddelse, da hun vendte tilbage fra Kongerigerne Sverige og Norge, og frit bruge det, og den Herre Kongen skal trofast forsvare alle hendes og hendes Børns Rettigheder og virksomt hjælpe dem til at faa alt det, som hun og hendes Børn kan godtgøre deres Ret til. <9> Fremdeles skal førnævnte Hr. Eggert Brockdorf inden otte Dage efter dette Brevs Udstedelse frit overgive Hr. Jens Uffesen hans Borg Lindholm med Taarn og Fæstningsanlæg sammesteds i ubeskadiget Stand, og hvad Hr. Jens Uffesen maatte faa af Madvarer paa denne Borg, skal samme Hr. Jens Uffesen, for Madvarer, som Helrich Beienfleth og hans Medforlovere ved deres aabne Brev erkender at have faaet af ham paa Borgen, formanet herom ved deres Brevs Ordlyd afkorte dem af de resterende Madvarer. <10> Fremdeles hvis Borgen Helsingborg med Samtykke af førnævnte Herre Konge overgives os Grev Johan i Mangel af førnævnte Sikkerhed — hvilket forhaabentlig ikke sker — saa skal førnævnte Borg Lindholm staa os aaben, naar vi har Brug derfor. <11> Fremdeles skal nævnte Hr. Eggert frit nyde to Herreder, nemlig Bjäre og Norra Åsbo Herred, som er pantsat ham med al kongelig Ret af omtalte Herre Konges Moder for 1000 Mark rent Sølv; han skal kunde indsætte Fogeder i Herrederne efter sit Forgodtbefindende og frit og uden enhver Hindring oppebære enhver Frugt af de nævnte Herreder, hvorom nævnte Herre Konge skal give ham sit aabne Brev, saa at han paa ingen Maade kan antastes af ham eller andre i Anledning af nævnte Herreder, indtil ovennævnte Herre Konges Moder eller hendes Arvinger paa lovlig Vis indløser omtalte Herreder med 1000 Mark uden noget Tillæg. <12> Desuden skal Sakse Pedersen, Sakse Aagesen, Hr. Karls Arvinger, Provst Peder, Kristian, de Svenskere og Skaaninger, som bor i Sverige eller Skaane, Verdensgejstlige og regelbundne og samme Herres Hjælpere og alle andre, som paa Grund af den nylig stedfundne Krig paa nogen Maade har været mistænkte for at høre til oftnævnte Herre Konges Parti, og paa lignende Vis Uffe Pedersen, Lars Noke og vore øvrige Hjælpere frit og uden al Hindring nyde alt deres Gods i Skaane, Sjælland, Sverige, Blekinge og Lister, som de har faaet i Arv eller ved Pant, og hvorom de kan fremvise aabne Breve eller anden rimelig Hjemmel, ligesom de selv eller deres Forældre eller Forgængere, som efterlod dem det, frit har nydt det; og de, som har bemægtiget sig deres Gods, skal øjeblikkeligt fjernes fra det uden at føre andre Ting end deres egne med sig, dog under Forbehold af, at de, under hvem nævnte Væbnere besidder deres Gods, skal have den Ret til at bestemme og befale over dette Gods, som de vides fuldt ud at have over deres andre Vasallers Gods. <13> Desuden skal vore Embedsmænd i ethvert af vore Omraader fast hjælpe vor Herre Kongens Hjælpere og Skaaningerne og alle deres Medhjælpere til at faa Erstatning hos dem, der under Krigen har røvet deres Gods; dette skal førnævnte Herre Konge og hans Embedsmænd med deres Hjælpere omvendt ogsaa gøre. <14> Desuden skal alle Fanger paa begge Sider for altid sættes i Frihed. <15> Men ved de omtalte ved Forhandling trufne Bestemmelser skal al Uvenskab, Strid og Uenighed, der paa nogen Maade er opstaaet mellem førnævnte Herre Konge og Skaaningerne og os, være aldeles udslettet og bilagt, og maa ikke paa nogen Maade genoptages af os eller vore. Og vi førnævnte Grever og Valdemar skal ikke paa nogen Maade angribe eller forstyrre omtalte Herre Konge af Sverige i hans Lande eller Panter eller hans Vasaller; ejheller skal den Herre Konge paa nogen Maade anfalde os i vore Lande eller Panter eller vore Vasaller. <16> Desuden hvis noget i foranstaaende Overenskomst ikke overholdes af begge Parter, skal nævnte Borg Helsingborg ingenlunde overgives til nogen, men nævnte Borg skal overgives paa omtalte Betingelser. For at alt dette kan overholdes fast og ubrydeligt har vi Hertug Valdemar, de førnævnte Grever Gerhard og Johan og Johan Scharpenberg paa Tro og Love og en for alle og alle for en aflagt Løfte og til yderligere Vidnesbyrd om alt det førnævnte er vore Segl hængt under dette Brev. Givet og handlet i Helsingør i det Herrens Aar 1332 Onsdagen efter Allehelgensdag.