Til vor elskede søn, den velbyrdige mand Jens Eriksen, herre til Bursø, ridder, og vor elskede datter i Kristus, den velbyrdige kvinde Gertrud, hans hustru, i Odense stift hilsen og apostolisk velsignelse.

Den oprigtige hengivenhed hvormed I ærer os og Romerkirken, foranlediger, at vi nådigt bønhører Eders andragender, tilmed når de tager sigte på Eders sjæles frelse. Følgelig har vi imødekommet Eders bønner og bevilger Eder, fromme søn og fromme datter, med dette brev, at enhver af Eder kan vælge en skriftefader, som med apostolisk myndighed een gang, når døden stunder til, kan meddele Eder den fulde forladelse for alle Eders synder, som I angrer af hjertet og bekender med munden, forudsat at I oprigtigt holder fast ved troen og ved den hellige romerske kirkes enhed og forbliver lydige og hengivne mod os og vore efterfølgere, de romerske paver, indsat på kanonisk vis, dog således at samme skriftefader i de tilfælde, hvor der skal ydes andenmand oprejsning, kan pålægge Eder personligt, hvis I overlever faren, eller Eders arvinger, hvis I skulde gå bort, at udføre det, som I eller de som anført var pligtige til at gøre. Og for at I ikke — det være langt fra — på grund af denne nådesbevisning for fremtiden skal blive mere tilbøjelige til at begå utilladelige handlinger, er det vor vilje, at hvis I måtte begå sådanne i tillid til denne eftergivelse skal omtalte eftergivelse ikke på nogen måde være Eder til hjælp i så henseende. Intet menneske må bryde dette vort tilladelses- og viljesbrev eller i ubesindig forvovenhed handle derimod. Men hvis nogen drister sig til at forsøge det, skal han vide, at han vil pådrage sig Gud den almægtiges og hans apostle St. Petrus' og Paulus' vrede. Givet i Avignon den 8. december i vort (pontifikats) fjerde år.