Hellembert, af Guds nåde biskop af Slesvig, til alle, som ser dette brev, hilsen evindelig med Gud.

Når verdsligt gods, uanset hvilket, overføres til gejstligt brug, tildelt det hellige, i hvilket den hellige blandt de hellige dyrkes, er der ifølge de kristne troslærere sikkert begrundet og utvivlsomt håb om, at det ombyttes med det evige liv. Idet den berømmelige fyrste Valdemar, af sammes nåde hertug af Jylland, fromt har taget hensyn hertilN og anset det for uværdigt, at præbenderne i Slesvig domkirke, hvor hans forfædres gravsted findes, i den grad er ringe og fattige, at præbendeindehaverne ikke på passende måde og i overensstemmelse med deres stands krav kan underholdes deraf, og idet han derfor har ønsket at forbedre og forøge en af de nævnte præbender, nemlig den, som er indstiftet af herr Rike, fordum kannik sammesteds, og som herr Ivar Bundesen, kannik ved samme kirke, nu sidder inde med, har han ansøgt os om at henlægge Vor Frue kirke i Sørup, til hvilken der tilkommer ham den fulde patronatsret, til nævnte præbende. Idet vi værdsætter nævnte herr Valdemars fromme forsæt, og idet vi tager nævnte præbendes fattigdom og ringhed i betragtning, bøjer vi os for hans retfærdige bønner, og henlægger nævnte kirke til nævnte præbende og forener med hans og vort Slesvig kapitels samtykke disse, idet vi af nævnte præbende og kirke opretter et samlet og udelt beneficium, dog under forbehold i alle henseender af vore efterfølgeres ret til cathedraticumN. Endvidere er det på grund af den velvilje, som nævnte herr hertug — efter hvad vi har erfaret — nærer mod kirken, vor vilje og vor befaling, at den som til enhver tid sidder inde med nævnte præbende, højtideligt i Slesvig domkirke skal holde den herre hertugs årtid efter hans død tillige med årtider for hans forfædre, nemlig hertug Valdemar, hans afdøde bedstefaderN, og ErikN, hans fader — salig ihukommelse — for at der derved kan kastes glans over hans og hans forfædres gravsteder, på den måde og i den form som følger, nemlig at enhver af de nævnte årtider skal højtideligholdes med tre messer, den ene i koret og de to andre uden for koret, og således at der ved hver årtid skal fordeles 8 skilling sterling mellem de herrer kanniker og 8 skilling lybsk mellem korvikarerne, som personligt er tilstede under vigilierne og messen. Til vidnesbyrd herom er vort segl sammen med fornævnte kapitels segl hængt under dette brev. Givet i Slesvig i det Herrens år 1339 på selve kyndelmissedag.