© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
In nomine sancte et indiuidue trinitatis. Margareta dei gracia regina Danorum. uniuersis et singulis presencia uisuris seu audituris. salutem in omnium saluatore et rerum gestarum noscere ueritatem. ♦ Cum ea que in dei laudem et diuini cultus augmentum racionabiliter ordinantur. non solum debeant ampliari. uerum eciam necessarium est ex litteris et sigillis eadem sortiri perpetuitatem. noscat igitur omnis generacio tam presens quam futura quod quondam labore nostre peregrinacionis peracto cum quadam particula de ligno sancte crucis qua per manum domini nostri apostolici fuimus decenter honorate attemptauimus terram Danorum nauigio pertransire. et post multorum euersionem monasteriorum per nos enormiter perpetratam disposuimus eadem desolata ac quedam alia in reconpensam reformare ♦ Tribus igitur uicibus nauigatu attemptato propter periculosissimas semper exortas tempestates regionem Dacie arripere minime ualebamus. ♦ Destituta ergo cum omnibus nostris familiaribus omni humano solacio in solum deum et beatam dei genitricem ac in sanctam crucem nostra uota direximus confidenter et sicut diuino auxilio impetrato tranquillo fluctuum meatu super Warnouiam apprehendimus gratulanter ♦ Diuina igitur prouidencia dispositum habens pereunti mundo in om<n>i loco semper prouidere de remedio salutis oportuno. et ut concepimus ex uirtute miraculi in terra Slauorum monasteria fieri sic in nobis preordinauit. ut hoc lignum salutiferum nobis tam honorifice donatum ibidem esset omnibus in refugium patronatus. ♦ Nos igitur usa consilio omnium consiliariorum nostrorum castrum dictum Hundesborgh in monasterium proposuimus ordinasse. sed ad peticionem discreti uiri domini Hermanni Krudener proconsulis in Lubek. ac plurimorum honorabilium uirorum ac de plenario consensu et libera uoluntate adhibita nostri specialis amici et patrui domini nostri Woldemari de Rostok monasterium quoddam sanctimonialium intra muros ciuitatis Rostok in honorem dei patris omnipotentis et gloriose uirginis Marie ac in laudem ligni preciosi sancte crucis et in remissionem peccaminum omnium nostrorum progenitorum fundauimus situauimus et locauimus extunc. fundamus situamus et locamus exnunc. cum omni iuris libertate per presentes. ut per personas religiosas ibidem in uinculo caritatis coggregatas diuinis solummodo uacando ministeriis laus domini et saluatoris nostri eo pocius amplificetur. ♦ Ut autem hec memorata fundacio firma permaneat et inconwlsa eam presenti scripto auctoritate domini Woldemari domini de Rostok ut prefertur stabilimus ratificamus confirmamus ac cuiusdam nostri sigilli munimine continentis formam capitis regine in maiestate sua residentis firmiter roboramus. ♦ Testes huius sunt Iohannes de Snakenborgh. Lodewicus Kabold. Heynricus Fulmen. Io hannes de Cropelyn nostri milites. prefatus Hermannus Krudener et alii quam plures nostri consiliarii fidedigni. ♦ Datum et actum Rostok anno domini. mo cco. lxxo. decimo kalendas mensis octobris.
12 om<n>i] ommi A.
27 coggregatas = congregatas.
I den hellige og udelelige treenigheds navn. Margrete, af Guds nåde de Danskes dronning, til alle, som får dette brev at se eller høre det læse, hilsen i alles frelser og med ønske om, at de må erfare sandheden om, hvad der er sket.
Da det, som på fornuftig vis anordnes til Guds pris og til fremme af gudsdyrkelsen, ikke blot bør øges, men det også er nødvendigt, at der tildeles det evig gyldighed ved hjælp af brev og segl, skal enhver slægt, den nulevende som den kommende, derfor vide, at da vi fordum havde fuldført vor pilgrimsfærd, forsøgte vi med en splint af det hellige kors, som vor apostoliske herre med egen hånd smukt havde beæret os med, at sætte over til Danskernes land, og, da vi på nedrig vis havde ladet mange klostre nedbryde, besluttede vi at genrejse disse ødelagte klostre, samt nogle andre. Efter at vi nu tre gange havde forsøgt at foretage sejladsen, og da der hver gang opstod et meget farligt uvejr, kunde vi ikke på nogen måde nå frem til Danmark. Da vi derfor sammen med alle vore undergivne havde mistet al menneskelig trøst, rettede vi tillidsfuldt vore bønner til Gud alene, til den hellige Guds moder og til det hellige kors, og efter at bølgerne som ved guddommelig hjælp havde lagt sig, nåede vi glade i land oven for Warnow. Det guddommelige forsyn, som altid og overalt er besluttet på at forsyne den forgængelige verden med passende midler til sjælenes frelse, og som ligeledes, som vi forstod af miraklet, er besluttet på, at der skulde opføres klostre i Vendernes land, forudbestemte således med os, at den frelsebringende træsplint, som vi så ærefuldt havde fået foræret, sammesteds skulde tjene til beskyttelse og tilflugt for alle. Vi satte os derfor for, efter at have indhentet råd hos alle vore råder, at indrette borgen Hundsborg til et kloster, men efter ansøgning af den gode mand, herr Herman Krudener, borgmester i Lübeck, og af mange andre hæderværdige mænd samt med fuld og frivillig tilslutning af vor særlige ven og fætter, vor herre Valdemar af Rostock, grundlagde, anlagde og anbragte vi derefter og grundlægger, anlægger og anbringer nu for fremtiden med dette brev med al lovens frihed et nonnekloster inden for staden Rostocks mure til Gudfader den almægtiges og jomfru Marias ære, til lovprisning af den kostelige splint af det hellige kors og til bod for alle vore forfædres synder, for at de fromme nonner, som sammesteds er forenede med kærlighedens bånd og alene optaget af at dyrke Gud, desto mere kan øge vor herre og frelsers ære. Men for at omtalte grundlæggelse kan forblive fast og urokket, fæstner, godkender og stadfæster vi den med dette brev i kraft af herr Valdemars, herren af Rostocks myndighed, som forud omtalt, og vi bekræfter det urokkeligt med vort segl som værn, hvilket segl fremstiller dronningens hoved, tronende i sin majestæt. Vidner herom er Johan v. Snakenburg, Ludvig Kabold, Henrik Blixen, Johan v. Kröpelin, vore riddere, omtalte Herman Krudener og adskillige andre troværdige mænd blandt vore råder. Handlet og givet i Rostock i det Herrens år 1270 22. september.
Brevets ægthed blev første gang bestridt af Paludan-Müller i Vidensk. Selsk. Skrifter 5. Rk. Hist.-phil. Afd. IV (1872) 379-85. Hans argumenter var følgende: 1) i titlen regina Danorum mangler et Sclauorum, måske også ducissa Estonie, 2) en romrejse af dronning Margrete er ukendt fra andre kilder, 3) hun har ikke ødelagt klostre, 4) der findes ingen borgmester Henrik Krudener i Lübeck på denne tid, 5) der nævnes ingen dansker blandt vidnerne, 6) i den ejendommelige omtale af segl ligger et tendentiøst forsvar for ægthed og 7) seglet er ikke noget segl. Hensigten med forfalskningen havde efter P.-M.s mening været at styrke den i brevet omtalte relikvies anseelse som stammende fra pavens hånd.
P.-M.s opfattelse blev underkastet en kritisk vurdering af Wigger i Jahrbücher d. Vereins f. meklenb. Gesch. XXXIX (1874) 23-48. Selv om han forkastede nogle af P.-M.s syv punkter som værende uden beviskraft, anerkendte han, at punkt 3, 4 og 7 var tilstrækkelige til at godtgøre diplomets uægthed. Ikke mindst lagde han vægt på punkt 3, idet han understregede det usandsynlige i, at dronning Margrete på et tidspunkt, da kirkestriden endnu rasede i Danmark, skulle have kunnet godkende en sådan overdreven sætning som: Et post multorum euersionem monasteriorum per nos enormiter perpetratam. Det ejendommelige segl anså han for en efterligning af dronning Margretes gravmæle af træ i Doberan kloster, en tanke, der blev videreudviklet af Kornerup: Minder om Dronning Margrete Sprænghest i Rostock og Doberan (Aarbøger f. nord. Oldk. 1877, 55). Falskneriet må være sket efter 1282, da Margrete døde i Rostock, og senest i årene omkr. 1300, da brevet ifølge skriften ikke kan være fra senere tid. Hensigten med forfalskningen har efter Wiggers mening været at give en skildring af klostrets stiftelse, idet han forkastede Paludan-Millers relikvie-hypotese, der bl.a. ikke forklarede den noget dunkle hentydning til borgen Hundsborg, der findes i brevet.
Betydningen af denne iagttagelse udvikledes af v. Buchwald i en afhandling i Zeitschr. d. Gesellsch. f. Schlesw.-Holst. u. Lauenb. Gesch. VIII (1878) 103-133. Borgen Hundborg lå udenfor Rostock på landsbyen Schmarls mark og tilhørte oprindelig fyrst Valdemar af Rostock; den beherskede staden og var som følge heraf ildeset af borgerne. Efter stridigheder blev borgen nedrevet; og 1278 21. december solgte fyrst Valdemar voldstedet til Rostock, Mekl. UB. II nr. 1474. Nogle år i forvejen, 1269 24. maj, havde fyrst Valdemar givet dronning Margrete tilladelse til at købe 4 ploves land i hans fyrstendømme, Dipl. Dan. 2. rk. II nr. 144. Hun købte landsbyen Schmarl og skænkede den 1272 2. juni til Hellig-Kors nonnekloster i Rostock, ibid, nr. 183. Dette sidstnævnte brev, der foreligger i original og utvivlsomt er ægte, har nu ligeledes været genstand for en forfalskning, idet der foruden den bevarede original findes en afskrift i Schwerin efter et nu tabt forlæg (i indledningen ovf. kaldt Aa), hvor der efter non latere, Dipl. Dan. II p. 167 l. 26, findes en større interpolation: cum nos in dei patris et gloriose uirginis ac in cultum ligni sancte crucis, ob remedium peccaminum nostrum progenitorum, claustrum sanctimonialium sancte Crucis in Rostock fundauimus literis desuper confectis, quarum is tenor est. ♦ In nomine sancte et indiuidue trinitatis (etcetera=teksten til foreliggende uægte brev, hvorefter der fortsættes): Uolumus nunc per presentes constare fidelibus, quod nos ad honorem (etcetera= Dipl. Dan. II p. 167 l. 26).
Som sagt lå voldstedet Hundsborg på Schmarls mark og tilhørte efter 1278 staden Rostock, mens selve landsbyens marker ifølge dronning Margretes gavebrev af 1272 tilhørte klostret. 1307 27. august købte klostret voldstedet af staden Rostock, Mekl. UB. V nr. 3184. v. Buchwald forklarer derfor falsknerierne som et led i denne erhvervelse, idet klostret ved hjælp af det falske Margretebrev har søgt at lægge et moralsk pres på staden.
Det kan vel være tvivlsomt om brevets noget uklare formulering om borgen Hundsborg kan siges at have været formålstjenlig i så henseende. Derimod fremgår det klart af den store interpolation i Margretes ægte, men sagligt så nøgterne gavebrev af 1272, at man i generationen efter hendes død har ønsket at fastslå, at både klostrets navn, dets relikvier og dets økonomiske grundlag skyldtes dronning Margretes virksomhed.