Tekst og udgave
forrige næste

Wir Ludowig von gots genaden R{oe}mischer keiser ze allen ziten merer des richs. bekennen offenlichen mit disem brief. das wir vnser gunst/ vnd willen dar zů geben haben/ daz vnser lieber sun/ vnd f{ue}rst. Ludowig margraf ze Brandenburg. oder wen er auz sinem rat dar zů nimt/ oder von sinen wegen enphilhet/ macht vnd kraft haben sullen/ ze teidingeny mit .. den Tutschen herren. vmb das land Ryueli. ♦ Vnd swie si dar vmb teidingent. oder endent/ daz ist vnser gůt wille. vnd wellen ez stet haben. mit vrk{ue}nd diss briefs. der geben ist ze Lantzhůt. an sunntag. Letare. nach Christus geburt driuzehen hundert iar. vnd in dem vierzigstem iar. in dem sechsvndzweinzigstem iar vnsers richs. vnd in dem drizehenden des keisertůms\

Vi Ludvig, af Guds nåde romersk kejser, til alle tider Rigets forøger, erkender åbenbart ved dette brev, at vi har givet vor gunst og vort minde til, at vor kære søn og fyrste Ludvig, markgreve af Brandenburg, eller den, hvem han udtager af sit råd hertil eller overdrager det til på sine vegne, skal have magt og myndighed til at forhandle med den tyske orden om landet Reval. Og alt hvad de forhandler og kommer overens om i den sag, har vor billigelse, og vi vil stedse have det således med dette brev som vidnesbyrd, der er givet i Landshut, på søndagen Lætare i året 1340 efter Kristi fødsel og i vort herredømmes 26. år og vort kejserdømmes 13. år.