Tekst og udgave
forrige næste

Wy Hinrik vnd Clawes van godes gnaden greuen to Holzsten bekennet vnd tughet openbare in dissem breue. dat wi deghedinghet hebben mit dem edelen vorsten hertogen Erike van Sassen dem iunghen in disser wis. ♦ Wat scelinge is twischen em vnd den van Mekelenborch dat scal stan vp vs vnd vppe Marquarde van Stoue. ♦ Wi scolen woldich wesen minne oder rechtes. vmme alle de scelinge de twischen en is. ♦ Vortmer vmme de scelinge de se is twischen Woldemare dem koninge van Denemarken af ene sid vnd vs af ander sid. der scole hertoge Erich van Sassen macht hebben van vser wegene minne oder rechtis. dar scal he vmme arbeyden so he best mach. ♦ Were auer dat eme de koninch nicht horen wolde/ so mach he dem koninch behulpe wesen buten landes sunder wit. vse lant vse slote vse man. scolen af beyde sit vp en dregen binnen landes. ♦ Were ok dat he in des koninges denste ienigen scaden neme van vs ode wi van des hertogen wegene buten landes/ den scal malk beholden ane haat vnd ane wrake. dar scolen vse lant vse slote vnde vse man. vnbeworen mede wesen binnen landes. ♦ Were dat men den vorscreuenen hertogen vorvnrechten wolde vnd wi eme minne oder rechtes nicht helpen k{ov}nden. so scole wi eme behulpe wesen wor wi it van ere wegene d{ov}n moghen mit aller truwe vnd mit aller macht. ♦ Ok scolen disse deghedinge de olden deghedinghe de de olde hertoge Erich van Sassen mit vsen vadere vnd mit vs <hadde> nicht ergeren men beteren in allen stucken. ♦ Vppe alle disse degedinge stede uast vnd vntobroken to holdende loue wi uorsprokenen Hinrik vnd Clawes greuen to Holzsten. in truwen mit ener samenden hant den edelen vorscreuenen heren Erike dem olden vnd Erike dem iunghen hertogen to Sassen vnd hebben to groter bekantnisse vse ingesegele hencht to dissem breue de is screuen vnd geuen to Molne na Cristus bort dritteynhundert iar in dem virtigistem iare in dem sondage na paschen wam men singht Misericordias domini.

26 wesen)] det første e o.lin. A.

3 koninch] det sidste n forskrevet A.

13 (hadde) mgl. A.

Vi Henrik og Klaus, af Guds nåde grever af Holsten, erkender og bevidner åbenbart ved dette brev, at vi har indgået følgende aftale med den ædle fyrste hertug Erik den Yngre af Sachsen: Hvad der er af mellemværende mellem ham og fyrsten af Mecklenburg og hans mænd, det skal afgøres af os og Markvard v. Stove. Vi skal have magt til at afgøre alle deres mellemværender med det gode eller ved retsafgørelse. Fremdeles skal hertug Erik af Sachsen have magt til på vore vegne med det gode eller ved retsafgørelse at afgøre mellemværender mellem kong Valdemar af Danmark på den ene side og os på den anden side; det skal han udvirke, som han bedst formår det. Men hvis kongen ikke vil høre ham, så kan han ubebrejdet stå kongen bi udenlands; vore lande, vore borge, vore mænd på begge parters side skal forliges indenlands. Og hvis han i kongens tjeneste udenlands skulde lide nogen skade fra vor eller vi fra hertugens side, skal enhver bære den selv uden had og uden hævn, og vore lande, vore borge, vore mænd skal indenlands ikke være besværet dermed. Skulde det også ske, at man øver uret mod fornævnte hertuger, og vi ikke kan hjælpe ham til en mindelig ordning eller ad rettens vej, så skal vi støtte ham i troskab og af al vor magt, hvor vi kan optræde på deres vegne. Og denne aftale skal ikke forringe den gamle aftale, som hertug Erik af Sachsen havde med vor fader og med os, men forbedre den på alle punkter. Vi fornævnte grever af Holsten Henrik og Klaus lover i fælleskab på vor tro de fornævnte ædle herrer Erik den Ældre og Erik den Yngre, hertuger af Sachsen, stedse at holde alle disse aftaler fast og ubrydeligt, og vi har til fuld vitterlighed hængt vore segl under dette brev, som er skrevet og givet i Mölln i året 1340 efter Kristi fødsel på den søndag efter påske, da man synger Misericordias domini.