Magnus, af Guds nåde Sveriges, Norges og Skånes konge, til alle, som får dette brev at se eller hører det læse, hilsen med alles frelser. Det er i overensstemmelse med kongelig færd i fred at fremme sine undersåtters vel og især at udmærke dem med store nådesbevisninger, begunstigelser og privilegier, som ofte har vist sig som de mest tro med hensyn til påskønnet lydighed og lydig tjenstvillighed. Derfor har vi fundet det passende at bekræfte de nedenfor skrevne artikler for vore hengivne undersåtter, den ærværdige fader i Kristus herr Peder, ærkebiskop af Lund, Sveriges primas, hans kapitel i Lund, riddere, væbnere, klostre, stæder og de øvrige indbyggere i vort land Skåne, gejstlige og lægfolk, på grund af den oprigtige troskab, som de har behaget os med under udførelsen af vore befalinger, både med råd og dåd, og at stadfæste dem som bevis på deres særlige forret til vor kærlighed, skønt de vides at være privilegerede af vore forgængere, Danmarks konger. (1) For det første, at den herre ærkebiskop, han som nu er eller til enhver tid vil være det, hans kirke og kapitel, riddere, klostre, borgere og indbyggerne i købingerne og i det øvrige Skåne, enhver gejstlig og lægmand, frit skal nyde alle de friheder, nådesbevisninger, rettigheder, love og anerkendte sædvaner, som de nogensinde i frihed og med nytte har brugt, således som det er udtrykt i vort i Kalmar udstedte brevN. (2) Fremdeles at de, der hører under den herre ærkebiskop og herrerne i kapitlet i Lund og under dem, der har beneficium i samme kirke, eller under klostre, riddere og væbnere ingenlunde skal tynges med redskud, medmindre deres særlige velvilje hertil opnås. (3) Fremdeles at enhver sognepræst i landet Skåne skal have en hovedtoft, som kirken har haft fra sin stiftelse, fri og undtaget for inne, stud og alle kongelige rettigheder sammen med sit tyende, som daglig spiser og bor på denne toft. (4) Fremdeles at riddere og væbnere frit skal oppebære tremarksbøden af deres egne undergivne på tinge eller udenfor, undtagen hvis de selv begår denne forseelse eller har givet befaling til dens udførelse ved egne folk, eller også hvis de trodsigt sidder vore breve overhørige. Men heri skal vore retterting være undtagne, dog under stadig iagttagelse af de privilegeredes ret, som de med rimelighed har opnået hos vore forgængere og os. Men hvis nogen bliver anklaget for, at han personligt har begået disse forseelser, eller at de er sket efter hans befaling, skal han bevise sin uskyld efter landet Skånes lov. (5) Fremdeles skal de, der hører under ærkebispen, kapitlet i Lund og under dem, der har beneficium ved domkirken, på ingen måde søge verdslig domstol — undtagen om arvejord — men alene gejstlig; dog skal de give møde på vort retterting, der, som skik er, skal overværes af to kanniker fra Lund, som på deres herrers vegne skal oppebære alle bøder, som falder af disse undergivne. (6) Fremdeles skal ingen fængsles eller fordrives fra landet Skåne uden først at være lovligt overbevist, eller efter fri tilståelse for domstolen, eller efter at være grebet på fersk gerning (7) Fremdeles skal der ikke blive bedt om kirketiender, og de skal ikke blive oppebåret i vort navn af vore mænd, men skal frit sælges til bedste pris og til kirkernes bedste, undtagen hvis påtrængende og åbenbar nød tvinger os dertil; og selv da skal vi ikke tage dem eller lade dem tage, uden at der er stillet tilstrækkelig sikkerhed for dem. Tidligere taget tiende skal udredes fuldt ud. (8) Fremdeles skal vor gælker eller hans mænd eller nogen anden ikke gæste nogen utilbørligt. (9) Fremdeles skal ingen indfødt i landet Skåne stævnes uden for dette land i nogen sag, men til hans rette og sædvanlige ting. (10) Fremdeles skal ingen ridder eller væbner på nogen måde kaldes i udbud udenfor landet Skåne uden på vor omkostning, idet der skal stilles tilstrækkelig sikkerhed af os for løsepenge og tab af ting. (11) Fremdeles skal vi udnævne 12 af landets mægtigste mænd til med deres ed at afgøre, hvad der er retfærdigt med hensyn til det gods, som siges urigtigt at være blevet tilvurderet den forhenværende konge af Danmark, herr Kristoffer. Endvidere har vi Knut Jonsson, Lars Ulfsson, Nils Abiörnsson, Gisle Elineson, Gustav Tunesson, Knut Folkesson, Karl Näskonungsson, Ulf Abiörnsson, Peter Jonsson, Ulf Gudmarsson, Karl Tukesson og Gustav Nilsson, riddere og vor nævnte herre konges råder, sammen med vor konge på vor tro lovet, een for alle og alle for een, for den faste og ubrydelige overholdelse af alt dette. Derfor har vi kong Magnus ladet vort segl sammen med segl tilhørende vor elskede hustru Blanca og de ærværdige fædre og herrer Peter, ærkebiskop af Uppsala, og Styrbiörn, biskop af Strängnäs, og vore fornævnte råder hænge under dette brev til vidnesbyrd om alt dette og til større sikkerhed. Givet i Helsingborg i det Herrens år 1340 dagen før de hellige apostle Petrus' og Paulus' dag.