Peder, af Guds miskundhed ærkebiskop i Lund, Sveriges primas, Holger, provst, KnudN, ærkedegn og hele kapitlet i Lund, Peder af VäN, Peder i Allehelgenskloster i Lund, Mikkel »de Gøtho« i Tommerup, præmonstratenserabbeder, Peder, prior for de regelbundne kanniker i Dalby samt konventerne for de nævnte klostre, Niels Kyrning, Niels Hak, riddere, Erik Pedersen, Åge Pedersen, Åge Jensen, væbnere, og rådmænd og bymænd i købingerne Helsingborg, Malmø og Vä til alle, som ser dette brev, hilsen evindelig med Gud.

Vi vil, at det med dette brev skal være klart for alle, såvel nulevende som fremtidige, at efter at herr Kristoffer, fordum Danmarks konge, som følge af sit åbenbare og vitterlige vanstyre var blevet fordrevet fra riget, sat fra styret og omsider gået al kødets gang, begyndte nogle højst ugudelige og grusomme fremmede fra Tyskland de facto at bemægtige sig landet Skåne med købingerne samt alle borge og befæstninger der, at sætte sig fast og at vise et så stærkt og grumt tyranni over for os og landets øvrige indbyggere, idet de umenneskeligt og på mangfoldig måde undertrykte os og disse indbyggere, at vi ikke på person, tjenere eller gods kunde nyde fred, frihed, sikkerhed eller nådesbevisninger, idet alle vore rettigheder, love, privilegier og sædvaner blev gjort fuldstændigt kraftesløse. Af den grund begyndte vi, da vi ved vold og af mangel på forsvarere som sagt blev så undertrykte og udmarvede på person, gods og ting, at tænke på mulige udveje og fremgangsmåder, ved hvilke vi kunde undgå den utålelige grusomhed og leve og begunstiges i fred og ro. Idet vi derfor i betragtning af det forudskikkede rettede vort øjes attrå mod den glorværdige fyrste, vor kære herre, herr Magnus, af Guds nåde Sveriges, Norges og Skånes berømmelige konge, sendte vi efter vort fælles ønske og enstemmige samtykke den ærværdige fader, herr Karl, forhen ærkebiskop af Lund, og adskillige andre prælater, adelsmænd og stormænd samt borgere, bymænd i købinger og bønder fra Skåne til ham, som da personligt var i Kalmar i fornævnte Sveriges rige. De bad ham ydmygt om, at han barmhjertigt vilde værdiges at have velvillig medlidenhed med os i vor nød og forladthed og udrive os af de nævnte tyranners magt og give os friheden og for fremtiden tage os i sit værge og værn for særligt at forsvare os som sand fyrste og herre. Ligeledes aflagde vore fornævnte udsendinge sammesteds straks frivilligt troskabsed til ham som vor sande konge og herre. Af den grund begyndte vor fornævnte konge, vor herre, ledet af medynk med vor og vore folks umenneskelige undertrykkelse, mandigt og kraftigt med sine mænds råd at arbejde på at genskabe lykkelige tilstande i landet Skåne og på helt at udrydde dets grusomme undertrykkere, ikke uden tab af tro mænds liv og uden overordentligt store udgifter; tilsidst betalte han for hurtigere at komme i besiddelse af fornævnte borge og befæstninger en stor sum sølv under alvorlig belastning af sine undersåtter i Sverige og Skåne, idet han derved vilde undgå yderligere krigsonder, overgreb og fortsat umenneskelig undertrykkelse af indbyggere i landet Skåne. Og derefter sendte vi, for at samme vor herre konge kunde nære så meget større kærlig hed til os og sætte os så meget højere i sin gunst, jo nøjere vi knyttedes til ham i et fast forbund, vore særlige udsendinge til ham ved Sveriges grænse, hvilke udsendinge derefter under skyldige hæders- og æresbevisninger førte ham til staden Lund, hvor vi på et særligt i den anledning sammentrådt landsting valgte ham til vor sande konge, herre og forsvarer og i fællesskab og enstemmigt antog ham uden indsigelse fra nogen, idet vi bandt os til at tjene og adlyde ham i fremtiden som vor sande konge og herre ved højtidelig troskabsed, og idet vi til evig tid indgik union med riget Sveriges mænd og krone. Men på grund af mange store og svære omstændigheder, som da stillede sig hindrende i vejen, blev det omhandlede ikke bekræftet med noget, som har evig gyldighed, og da det ærlige troskabsbånd, ved hvilket undersåtterne er knyttet til deres herrer, forlanger og kræver, at hengivne undersåtter snart ved mundtligt løfte snart ved skriftlig forpligtelse forsikrer deres herrer om vedvarende og ærlig troskab, for at de desto mere, jo mere trofaste de er, kan glæde sig over fredens skønhed og begunstiges med hans rettigheder og privilegier, forpligter vi os alle og enhver især af os og vore børn fast og uløseligt med dette brev til troskab og til æres- og tjenesteydelser, idet vi opfylder de krav, som den af os til nævnte konge aflagte mandsed, der før er omtalt, forlanger af os, hvilken mandsed vi med dette brev stadfæster og godkender samt fornyer overfor ham, den høje frue, dronning Blanca, hans hustru, og deres søn, junker Erik, og overfor deres andre børn, som Gud give måtte blive født, på det, at vi må elskes desto højere af dem. Vi lover på vor tro at styrke deres og rigerne Sveriges og Skånes ret og rettigheder af al vor evne imod hvemsomhelst på bedste måde og at vise dem den skyldige ære og yde dem tjenester, således som tro undersåtter er forpligtet til at vise deres sande herre. Men hvis vor fornævnte herre og konge, herr Magnus, i vor levetid skulde gå bort fra denne verden — hvad Gud forbyde — skal vi i troskab være til fornævnte frues, vor dronning Blancas og deres børns tjeneste og fast stå sammen med dem om deres rettigheder af al vor kraft og evne og ikke hjælpe nogen til det svenske riges krone undtagen nævnte junker Erik eller en anden af nævnte herre konges børn, som måtte blive født i fremtiden, og som efter Guds tilskikkelse måtte være dygtigere og mere egnet. For dette vil og skal vi mandigt arbejde med ord og gerning, råd og dåd i velvilje, troskab og yndest. Men hvis vor nævnte herre konge skulde bortrives fra denne verden uden børn — det ske ikke — eller også hvis disse lever, men der ikke er børn efter deres død — hvad Gud forbyde — lover vi på vor tro, at vi ikke vil vælge, antage eller på nogen måde offentligt eller hemmeligt samtykke i nogen som konge over Sverige og Skåne, som vi erklærer for fremtiden i al evighed skal have en og samme konge, uden den som i fællesskab og enstemmigt bliver valgt og antaget af riget Sveriges og Skånes råder eller af den største og fornuftigste del af dem i overensstemmelse med riget Sveriges og Skånes anerkendte love, som er overholdt i fornævnte lande fra arilds tid. Vi erkender, at vi ikke er blevet narret eller tvunget til denne underkastelse, dette løfte og denne forpligtelse, men først og fremmest er blevet ledet af vor fri vilje, vor fulde troskab og vor oprigtige kærlighed. Vi giver offentligt og udtrykkeligt afkald på enhver indsigelse om svig og på al tilflugt til kanonisk og borgerlig ret, hvorved der kan rejses indvendinger mod dette brev, og på den retsnorm, der siger, at et almindeligt afkald ikke har gyldighed. Til vidnesbyrd om alt dette og til vitterlighed har vi ladet vore segl hænge under dette brev. Givet og forhandlet i år 1340. Vi...N, som udtrykkeligt og frivilligt har tiltrådt dette brev, har ladet vore segl hænge under.