Tekst og udgave
forrige næste

Hier. Cypræus:

Hic episcopus noster motus fuit, dum ageret Lubecæ (nam propter diutina bella, quæ gessit Hinricus Ferreus ob interfectum insidiose patrem, in Selandia et Nicolaus frater eius in Iutia, secesserat hinc) erga suos canonicos cognita illorum inopia ac præbendarum tenui[tate]. quare æquissimum esse duxit illorum subleuare indig[en]tiam et ministros suæ ecclesiæ, quantum status illorum requirat, ampliter enutriendos esse. ♦ Quare præbendarum unam de octo per illustrem principem dominum Woldemarum, quondam regem Daniæ fundatam auxit, habita prius deliberatione cum capitulo suo dilecto, annectens ei ecclesiam Drelstorp perpetuis temporibus in ecclesia Slesuicensi ad illud beneficium uel præbendam spectandam, erepta collatione iuris patronatus suis successoribus, ut cultus diuinus augeretur, ea tamen conditione, ut possessor illius præbendæ in die sanctæ Elizabet annuatim in choro ecclesiæ Slesuicensis curet processionem cum cruce per cemiterium, sermone infra summam missam duntaxat prætermisso (certe hoc est non necessaria sequi et negligere maxime necessaria) fieri, et ut canonicis et uicariis ibidem largiatur tres marcas Lubicenses, duas distribuendas canonicis et unam uicariis. ♦ Esse enim iniquum eos, qui diuinis intersint officiis, stipendio fraudare et mercede.

Povl Cypræus:

Sed et canonicorum tenuitatem et inopiam miseratus, de illorumque prouentibus augendis dispicere cæpit. ♦ Quare ecclesiam Drelstorpianam, in qua Helimbertus ius patronatus habuit, annexuit præbendæ Slesuicensi quam olim rex Daniæ Waldemarus fundauerat, de consilio et consensu capituli, idque in perpetuum nullo iure suis successoribus reseruato: Ea tamen lege ut possessor illius præbendæ die sanctæ Elizabethæ, quotannis in choro ecclesiæ Slesuicensis processionem fieri curet cum cruce per cæmiterium, sermone infra summam missam duntaxat prætermisso, et ut tres marchas Lubecenses ibidem diuidat et distribuat. idque quod æquum sit ut qui altari inseruiat habeat unde uiuat duas marcas canonicis et unam uicartiis. ♦ Acta hæc sunt anno 1340. pridie Michaelis.

19 Sed et] i umiddelbar fortsættelse af Dipl.Dan. 2.rk. XI nr. 249.

21-27 quam olim .…—… unde uiuat] er tilf.imarg.;iden oprindeligetekst stod: ita ut eius possessor duas marcas canonicis diuideret et unam uicariis.

1. Referat af Hieronimus Cypræus.

Denne vor biskop blev, medens han måtte opholde sig i Lübeck (thi på grund af de langvarige krige, som Jernhenrik i anledning af sin faders snigmorderiske drab førte på Sjælland og hans broder Klaus i Jylland, var han draget herfra) bevæget af medfølelse med sine kanniker, da han kom til kendskab om deres armod og præbendernes ringhed, hvorfor han anså det for ret og rimeligt at hindre deres fattigdom, og at hans kirkes tjenere i overensstemmelse med deres stilling burde have et rundeligt underhold. Derfor øgede han, efter først at have haft samråd med sit elskede kapitel, een af de otte præbender, indstiftet af den berømmelige fyrste, herr Valdemar, forhenværende konge af Danmark, idet han under fratagelse af patronatsretten for sine efterfølgere henlagde kirken i Trelstorp til denne og idet kirken til evig tid skulde høre til dette beneficium eller præbende ved kirken i Slesvig, for at gudstjenesten kunde øges, dog på den betingelse, at præbendens indehaver årligt på St. Elisabeths dag skulde foranstalte en procession med korset i spidsen fra koret i domkirken udover kirkegården, dog med undladelse af prædiken under højmessen (dette er sikkert at følge, hvad der ikke er nødvendigt, og at forsømme det mest nødvendige), og at der skulde foræres kannikerne og vikarerne sammesteds tre mark lybsk, to at fordele blandt kannikerne og en blandt vikarerne. Thi det vilde være ubilligt overfor dem, som overværer de guddommelige handlinger, at bedrage dem for sold og løn.

2. Referat af Povl Cypræus.

Men han begyndte også af medfølelse med kannikernes fattigdom og armod at overveje en forøgelse af deres indtægter. Af den grund henlagde han med råd og samtykke af kapitlet kirken i Trelstorp, til hvilken Hellembert havde patronatsret, til en præbende i Slesvig, som fordum var indstiftet af Valdemar, konge af Danmark, og det til evig tid uden forbehold af nogen rettigheder for hans efterfølgere, dog med den bestemmelse, at præbendens indehaver hvert år på St. Elisabeths dag skulde foranstalte en procession med korset i spidsen fra koret i domkirken og udover kirkegården, dog med undladelse af prædiken under højmessen, og at han delte og fordelte 3 mark lybsk og det med 2 mark til kannikerne og 1 mark til vikarerne, fordi det vilde være rimeligt, at den, som betjente alteret, skulde have, hvad han kunde leve af. Forhandlet er dette i det Herrens år 1340 dagen inden Mikkelsdag.