Jeg Jakob Basse hilser alle, der ser dette brev, evindeligt med Gud.

I skal vide, at min hustru Margrete, salig ihukommelse, i sin sidste stund og på sit yderste som sjælegave til præstens bord i Snøde på lovlig vis skænkede alt sit gods i Lille Snøde, som ligger til St. Andreas' kirke sammesteds, idet hun på det bestemteste forbød, at nogen af hvad stilling han end er eller kunde være, skulde befatte sig med det fornævnte gods uden samme sognepræsts vilje og samtykke, således som det indeholdes udførligere i hendes testamenteN. Og eftersom hun ydmygt i Herren har formanet mig, at jeg for Guds kærligheds skyld og for den kærlighed, som har været mellem os, skulde tage de tjenere, som sidder på samme gods, under min frihed og beskyttelse, imens og så længe som jeg personligt var bosiddende der, så er det i overensstemmelse dermed, at jeg indtil denne dag alene af hensyn til Guds kærlighed og på grund af hendes bøn og begæring har ordnet alting vedrørende dette gods, hvorforN jeg med dette beseglede brev skøder og overdrager samme gods frit til den beskedne mand, sognepræsten herr Niels, således at hver sognepræst, som skal have det sogn, frit skal have nævnte gods i sin hævd og som sin besiddelse råde derover, indsætte tjenere og årligt oppebære landgilde og afgift samt alle andre rettigheder, som hører dertil. Dog på den betingelse, at den tilbørlige gudstjeneste til hendes minde skal stå ved magt til evig tid og ikke undlades. Til yderligere vidnesbyrd herom er mit segl hængt herunder. Givet i det Herrens år 1340 på St. Mikkels dag.