Tekst og udgave
forrige næste

Tekst efter Aa, lakunerne udfyldt efter de ligelydende formler i et brev af 1395 23. februar Danm. Gl. Købstadlovg. III 182 nr. 4.

Waldemar, aff guds naade Danmarchis och Sclauers konning och hertug till Estland, alle, som dette wores obne breff seer, helsen med gud euindelig. ♦ Giøre wetterligt for alle, att wii haffue antaget neruerende breffs frembuiszere ossz elschelige borger wdi Roeschilde med alle deres goeds och dennom thilhørende wnder worres naadige protection och forsuahr, loffuendes dennom at maa niude och beholde alle priuilegier, rettigheder, friheder och naader, som de kand eragtes at haffue hafft aff wores forfedre, och samme med neruerende breff bekreffter. ♦ Her foruden beuisszer wi dennom denn serdeeles naade, att di inden worres rigets grentser alle weigne maa werre quit och frii for ald told. ♦ Thi forbiude wii strengeligen wnder worres hyldest och naade, att ingen aff worres dertil forordnede embetsmend eller nogen anden, aff huad stand och wilckor hand werre kand, schall giøre forne [wo]res borgere eller nogen aff dennom enten paa dere[s goe]t[s] eller person effter neruerende breffs l[iudelse nogen for]hindring i ringeste maader, saa frem[bt de icke will] falde i worres vnaade och str[aff, som wedbør. ♦ Dessz] thill wetterlighed haffu[e] wii heng[t worres indsegell her]neden vnder. ♦ Gif[fuet ..... i R ..... paa st. Mickels [dag] ....

Valdemar, af Guds nåde de Danskes og Venders konge og hertug af Estland, til alle, som ser dette vort åbne brev, hilsen evindelig med Gud.

Vi gør vitterligt for alle, at vi har taget nærværende brevvisere, vore elskede borgere i Roskilde sammen med alt deres gods og undergivne under vor nådige beskyttelse og i vort værn, idet vi lover dem, at de må nyde og bevare alle de privilegier, rettigheder, friheder og nådesbevisninger, som de vides at have haft af vore forfædre, og vi stadfæster dem med dette brev. Desuden viser vi dem den særlige nåde, at de overalt indenfor vort riges område må være kvit og fri for al told. Vi forbyder derfor strengt ved vor gunst og nåde, at nogen af vore dertil beskikkede fogeder eller nogen anden, af hvad stand eller stilling han end er, på nogen måde hindrer vore fornævnte borgere eller nogle af dem på deres gods eller person imod dette brevs ordlyd, såfremt de ikke vil falde i vor unåde og rammes af tilbørlig straf. Til vitterlighed har vi hængt vort segl under dette brev. Givet i R(oskilde). ... på St. Mikkelsdag.