© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Wi Waldemar van godes gnaden en koning der Denen vnde der Wende Wind en herthoghe tho Estlande bekennen openbarliken in dessem breue dath wi den edelen luden Hinrike vnde Clawese greuen tho Holsten vnde tho Stormeren vsen omen vnde eren reghten eruen hebben gheuen vnde laten tho eyneme reghten eruen. dath land tho Fyne in desser wis. ♦ Weret dath wi vorstoruen ane eruen. so scolen se. dith land beholden vnde besitten ewighliken tho reghtem erue mith aller nůth. mith aller vrught. mith alleme reghte. mith aller vriheyt. vnde mith al den øøn de dar tho horen. vnde tho lighen. also vse vorvaren. de koninghe van Denemarken. dath land bruglikes vnde vrighes besethen hebben. ♦ Weret ogh dath wi dath land tho Fyne loseden vnde vs erfnamen worden de scolen den vorbenomeden greuen. vnde eren reghten eruen. dith land vorth laten in desser suluen wise vnde scolent en nyes bebreuen. ight se ogh vorstoruen sunder eruen. dath de greuen dath land beholden scolen tho eyneme reghten erue also hir vorscreuen is. ♦ Vnde vse houethlude den wi de slothe beualen vppe dem lande tho Fyne wanne wi dath land losen. scolen den greuen vnde eren eruen dath vorwissenen mith eren vrenden. ight wi. oder vse erfnamen vorstoruen sunder eruen. dath se de slothe. antwerden. den greuen vnde eren eruen. ♦ Ogh ight de houethlude storuen oder wandelet worden. de in ere stede treden. de scolen de sulue wisheyt důn den greuen vnde eren reghten eruen de de anderen vore dan hebben. ♦ Vorthmer weret dath wi vorstoruen. er wi dat land tho Fyne loseden vse erfnamen de scolens maght. hebben. na vs dith land tho losende. ♦ Tho eyneme orkunde al desser dinghe hebbe wi vse ingheseghel. hethen ghehenghet tho dessem breue tho Helcingborgh na godes borth dusent drehundert iar in dem eyn vnde vertheghestem iare, des mandaghes na twelfthen.
Vi Valdemar, af Guds nåde de Danskes og Venders konge og hertug af Estland, erkender åbenbart ved dette brev, at vi har givet de ædle herrer, vore onkler Henrik og Klaus, grever af Holsten og Stormarn, og deres rette arvinger landet Fyn, og at vi overlader det til dem som retmæssig arv på følgende måde. Hvis vi dør uden arvinger, så skal de beholde dette land og besidde det evigt som retmæssig arv med al nytte og al frugt, med al rettighed, med al frihed og med alle de øer, som hører dertil og ligger dertil, således som vore forfædre, kongerne af Danmark har besiddet landet til fri og uindskrænket benyttelse. Og hvis vi indløser landet Fyn, og vi får arvinger, skal de lade de fornævnte grever og deres rette arvinger beholde dette land på selvsamme måde og skal påny give dem brev på det. Men hvis de dør uden arvinger, skal greverne beholde landet som en ret arv, således som står skrevet her foran. Og vore høvedsmænd, som vi giver slottene på landet Fyn i varetægt, når vi indløser landet, skal med deres frænder tilsikre greverne og deres arvinger, at de vil overdrage borgene til greverne og deres arvinger, hvis vi eller vore arvinger dør uden arvinger. Men hvis høvedsmændene dør eller bliver udskiftet, så skal de, der træder i deres sted, give greverne og deres rette arvinger den samme tilsikring, som de andre tidligere har givet. Fremdeles, hvis vi dør, før vi indløser landet Fyn, skal vore arvinger have ret til at indløse dette land efter os. Til vidnesbyrd om alle disse ting har vi ladet vort segl hænge under dette brev, i Helsingborg år 1341 efter Guds byrd mandagen efter tolvtedagen.