Tekst og udgave
forrige næste

Uniuersis ad quos presentes littere peruenerint. Waldemarus dei gracia Danorum Sclauorumque rex et dux Estonie. salutem in domino sempiternam. ♦ Nouerint uniuersi tam posteri quam presentes/ quod recognoscimus nos a reuerendo patre domino fratre Iohanne episcopo Roskildensi et ecelesia sua/ ab hoc die ad diem beati Nicholai episcopi/ proximum/ et ab ipso die beati Nicholai per unum annum continuum/ castrum suum Hafnense cum uilla ibidem solummodo/ nobis per ipsum dominum Roskildensem gratuite concessum habere et tenere. ita quod ipse dominus Roskildensis/ de singulis bonis insule seu terre sue Augmaghæ et uiciniorum duorum hæreth libere/ secundum quod de aliis bonis suis/ ubicumque sitis in nostro regno/ ordinabit. ♦ De quibus/ uidelicet terra Augmaghæ/ et bonis suis/ in predictis hæreth/ cui dictum castrum interim per nos commissum fuerit/ uel suus officialis se nullatenus intromittet. sub hiis condicionibus quod uillani Hafnenses minime ullo colore uel palliacione aggrauentur. uel tallien tur/ capiantur/ uel intruccentur/ qui/ circumscriptis omnibus oneribus/ seruicia debita ab antiquo/ episcopo consueta per ipsos exhiberi/ cui nos dictum castrum cum uilla commiserimus/ interim exhibebunt. nec canonici ibidem neque alii clerici quicunque per quempiam de ipso castro/ iuribus suis/ nec libertatibus debeant pregrauari. et quod nullum spolium/ uel rapina/ nec ad terram/ nec ad mare/ a tenentibus ipsum castrum/ attemptetur. ♦ Item quod familia sua in Augmaghæ et in predictis duobus hæreth per neminem de ipso castro tallietur/ nec alicui talliam seu tributum interim exsoluat nisi domino episcopo Roskildensi/ siue in placito generali Syellandie siue prouinciali imponatur. nisi ad usum nostrum pro communi deliberacione et redempcione terre Syellandie exsoluendum impositum fuerit/ et communiter per dominum Roskildensem et terrigenas acceptatum. ♦ Transacto uero dicte concessionis termino/ nos prenominatum castrum cum uilla Hafnensi domino episcopo Roskildensi/ et ecclesie sue ibidem/ uel sibi/ qui protunc eidem ecclesie prefuerit in spiritualibus/ absque omni contradictione nostri et nostrorum/ indempnitatis peticione/ expensarum refusione/ absque omni guerre expedicione/ et pecunie exactione/ restituere teneamur indilate. ♦ Ad que omnia et singula inuiolabiliter obseruanda sub fide nostra data nos firmiter obligamus in hiis scriptis. sigillo nostro/ et sigillis uenerabilis patris domini Swenonis Arusiensis episcopis nobilium uirorum dominorum. Petri Wendælbo. et Vffonis Niclæsun/ militum/ Petri Laurenssun. Iohannis Laurenssun. Nicholai Erikssun dicti Røthæ. et Iohannis Bygheræ/ armigerorum/ qui huic placitacioni et concessioni presentes interfuerunt/ in testimonium et cautelam sigillatis. ♦ Actum et datum Roskildis. anno domini. m.ccc. quadragesimo. primo. feria tercia proxima ante diem beate Prisce uirginis.

1 intruccentur = intruncentur.

4 alii] på rasur i A.

22 Bygheræ] Beghære Aa.

Valdemar, af Guds nåde de Danskes og Venders konge og Estlands hertug, til alle, hvem dette brev når, hilsen evindelig med Gud.

Alle, såvel fremtidige som nulevende, skal vide, at vi erkender at have og holde borgen København med byen sammesteds — men ikke andet — af den ærværdige fader og herre, broder Jens, biskop af Roskilde, og af hans kirke fra denne dag af og indtil den kommende St. Nikolaidag og derefter fra denne St. Nikolaidag et helt år, og at dette er tilstået os uegennyttigt af den herre bispen af Roskilde, således at den herre bispen af Roskilde frit skal råde over godset på sin ø eller sit land Amager og i de to nærmestliggende herreder på samme måde som over hans andet gods overalt i vort rige. Den, hvem vi i mellemtiden betror nævnte borg, eller hans official, skal på ingen måde befatte sig med landet Amager eller hans gods i fornævnte herreder. Betingelserne er, at indbyggerne i Køben havn på ingen måde under noget påskud eller foregivende tynges eller beskattes, fængsles eller spærres inde. De skal med udelukkelse af alle tynger yde den skyldige tjeneste, som det fra arilds tid er sædvane, at de yder bispen, til den, hvem vi i mellemtiden betror nævnte borg med byen. Ej heller skal kannikerne der eller andre gejstlige anfægtes i deres rettigheder og friheder af nogen fra borgen, og ej heller skal der gøres noget forsøg på plyndring eller rov, hverken tillands eller tilvands, af dem, der har borgen i len. Fremdeles at hans undergivne på Amager og i fornævnte to herreder ikke skal beskattes af nogen fra borgen, ej heller skal de i mellemtiden betale skat eller bede til nogen undtagen til den herre bispen af Roskilde, hvadenten den pålægges på Sjællands landsting eller på herredsting, medmindre den bliver pålagt til vort brug til den almindelige befrielse og indløsning af landet Sjælland og i fællesskab er godkendt af den herre bispen af Roskilde og landets beboere. Men når tiden for nævnte overdragelse er udløbet, er vi forpligtet til ufortøvet at tilbagegive føromtalte borg med byen København til den herre bispen af Roskilde og hans kirke sammesteds eller til den, som da forestår denne kirke i de åndelige ting uden al indsigelse fra vor og vores side, uden at kræve skadeserstatning, godtgørelse for udgifter, uden al krigsforpligtelse til leding og afgift til foged. Vi forpligter os fast med dette brev under aflagt ed til at overholde alt og hvert af dette ukrænkeligt og har til vidnesbyrd og sikkerhed herfor beseglet det med vort segl og med segl tilhørende den ærværdige fader, biskop Svend af Århus, de velbyrdige mænd, herr Peder Vendelbo og herr Uffe Nielsen, riddere, Peder Larsen, Jens Larsen, Niels Eriksen, kaldet Røde, og Jens Bæger, væbnere, hvilke har overværet denne forhandling og overdragelse. Forhandlet og givet i Roskilde i det Herrens år 1341 tirsdagen før jomfruen St. Priscas dag.