Peder, af Guds miskundhed ærkebiskop i Lund og Sveriges primas, til sin elskede søn Gerlak Thomsen, kannik i Lund, hilsen og kærlighed med Gud.

Du har i Din ydmyge ansøgning påvist over for osN, at Din præbende, som Du for tiden sidder inde med på kanonisk vis ved vor kirke i Lund, i den grad er ussel og fattig med hensyn til sine indtægter, at Du ikke kan have et sømmeligt underhold af dem. Da det imidlertid er rimeligt og nødvendigt for samme Lundekirke, som overgår de øvrige kirker i kirkeprovinsen Lund ved sin fornemheds og rangs værdighed, at have velegnede kanniker, der udmærker sig både ved sædernes renhed og kyndighed i videnskaben, og da det er med god grund, at der tildeles dem passende og de bedst mulige kirkelige embeder, henlægger vi til evig tid efter omhyggeligt at have overvejet samme kirkes tarv og nytte, med vort Lundekapitels råd og samtykke af vort kapitel i Lund sognekirken i Branstad i vort stift med alle dens rettigheder og tilliggender med hensyn til tiende, indtægter og oppebørsler efter præsentation og enstemmigt samtykke af patronerne og sognefolkene sammesteds, dog med forbehold af den ærkebiskoppelige ret for os og vore efterfølgere i samme kirke, til Din fornævnte præbende, som Du for tiden sidder inde med i vor kirke i Lund, og vi forordner og befaler, at den til evige tider skal være henlagt til præbenden, dog at sjælesorgen skal være forbeholdt nævnte kirke med et hæderligt underhold for en egnet vikar, som skal indsættes sammesteds på kanonisk vis. Til vidnesbyrd herom er vort segl tillige med vort fornævnte kapitels segl hængt under dette brev. Givet i Lund i det Herrens år 1341 på søndagen Quasimodogeniti.