© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter Lüb. UB.:
Wy Iohan greue van Holtzsten vnde van Stormeren. bekennen in desser ieghenwordeghen scrift, dat wi ghedeghedinghet hebbet vnde vs vorbvnden hebbet mit erbaren wisen mannen, dan ratmannen der stat tho Lubeke, in desser wise, dat wi en helpen scolen vppe alle deghene, de den køningh van Denemarken voruanghen hebbet vnde noch voruan eder vorunrechten willet, vte deme lande tho Holzsten vnde inte deme lande tho Holzsten, tuischen deme Denewerke vnde der stat tho Lubeke, vnde alse wyt alse is dat lant tho Holzsten vnde tho Stormeren. ♦ Des gelyk hebbe wy vs vorbunden, dat wy den vorbenomeden ratmannen vnde der stat tho Lubeke helpen schølen vppe alle deghene, de se voruanghen hebbet vnde noch vorvan eder vorunrechten willet bynnen der vorbenomeden schede vnde den vorbenomeden landen. ♦ Vnde vmme desse were vnde helpe en tho donde, so scøle wy holden en tho helpe hvndert man mit helmen vnde hvndert man mit platen vppe hinxsten vppe vse kost vnde vse eghene wyn vnde vorlust. Worden se auer ghedrenghet, dat se mer were behoueden, wes wy dar vmme mit den vorbenomeden ratmannen vnde se mit vs ouer en dreghen, dar scal dit bi blieuen. Were ok dat en stryt worde, dar wi tho samene weren, wat dar vromen erworuen worde, den scal men like delen vnde buthen na mantalen. ♦ Vortmer alle vordingnisse de scal wesen half vnde half. ♦ Worden ok slote ghewunnen, de scolen ok des syluen ghelik wesen half vnde half. ♦ Ok scolen en open stan vse slote Pløne vnde de Kyl vnde alle vse slote, de en euene komen, wor dat wi se hebben. ♦ Were ok sake dat de van Lubeke wene sculdegheden, de se vorvanghen hedde, dar scole wi en van helpen mynne eder rechtes binnen vier weken, eder helpen en vppe de, alse hir vore screuen is. ♦ Vortmer is dat also dat de van Lubeke willen vtmaken enen hercoggen in de see, so scole wi des ghelik ok enen coggen vtmaken mit werafteghem volke vppe vse eghene kost, mer de van Lubeke scolen vs den coggen dar tho lenen. ♦ Desse vorbenømede vorbindinghe scal stan van der tho komenden hochtyt tho Pinxsten vortouer en iar. ♦ Vnde alle de vmmot, de der stat tho Lubeke ensteyt van desser vorbindinghe, dar scøle wi vs nicht vmme daghen eder sonen, se en hebben des ene sone vnde enen ghantzen ende. ♦ Vortmer vmme de breue des lantfredes de scolen mit dessem bande vntobroken wesen, wente men de io holden scal, also alse de thospreken. ♦ Dat desse vorbescreuene stucke alle stede vnde vast bliuen, so hebbe wi ghelouet den vorbenømeden ratmannen vnde louet en bi vsen truwen in desser scrift, alse wi tho ener opembaren betughinghe vse yngheseghel hebbet laten ghehenghet tho dessem breue. ♦ Ghedeghedinghet vnde ghegheuen to Lubeke, na godes bort dusent drehundert in deme twe vnde verteghesten iare, des ersten sondaghes in der Vasten.
Vi Johan, greve af Holsten og Stormarn, erkender med dette brev, at vi har forhandlet og sluttet forbund med de ærlige vise mænd, rådmændene i staden Lübeck på den måde, at vi skal hjælpe dem mod alle dem, som har voldt kongen af Danmark skade, eller endnu vil volde ham skade eller tilføje ham uret uden for landet Holsten eller inden for landet Holsten, mellem Danevirke og staden Lübeck, så vidt landet Holsten og Stormarn rækker. På samme måde har vi forpligtet os til, at vi skal hjælpe de fornævnte rådmænd og staden Lübeck mod alle dem, som har voldt dem skader og endnu vil volde dem skader eller tilføje dem uret indenfor fornævnte grænse og fornævnte lande. Og vi skal til dens understøttelse på vor bekostning og på egen vinding eller eget tab holde 100 hjelmklædte mænd og 100 mænd i plade til hest for at yde dem dette værn og denne hjælp. Men hvis de kommer i nød, således at de behøver stærkere værn, så skal det blive ved det, som vi kan komme overens om med fornævnte rådmænd og de med os. Skulde det ske, at vi kommer til at stå sammen i et slag, så skal man dele og skifte lige i forhold til mandtallet, hvad der bliver vundet af bytte. Fremdeles skal enhver løskøbelsessum deles halvt og halvt. Og bliver der erobret borge, skal de også på samme måde deles halvt og halvt. Fremdeles skal vore slotte Plön og Kiel og alle vore borge, som er dem belejlige, hvor vi end har dem, stå åbne for dem. Skulde det også forholde sig så, at de fra Lubeck beskylder nogen for at have fortrædiget dem, så skal vi inden fire uger hjælpe dem ud af det med det gode eller ved retsafgørelse, eller hjælpe dem mod disse, således som det er skrevet her foran. Fremdeles, hvis det forholder sig så, at de fra Lübeck vil udruste en søgående orlogskogge, så skal vi også på samme måde udruste en kogge med krigsdygtigt mandskab på vor egen bekostning, men de fra Lübeck skal låne os koggen dertil. Dette fornævnte forbund skal bestå fra den førstkommende pinsehøjtid fremover et år. Og alle stridigheder, som påføres staden Lübeck som følge af dette forbund, dem skal vi ikke forhandle om eller bilægge, medmindre de opnår en sone og endegyldig afslutning herpå. Fremdeles skal brevene om landefreden være ubrudt ved dette forbund, fordi man stedse skal holde dem, således som de lyder. At disse fornævnte punkter alle forbliver gyldige og faste, har vi lovet de fornævnte rådmænd og lover dem ved vor tro ved denne skrivelse, ligesom vi til et offentligt vidnesbyrd har hængt vort segl under dette brev. Aftalt og givet i Lübeck år 1342 efter Guds byrd, den første søndag i fasten.