Tekst og udgave
forrige næste

Tekst efter Bunge:

Uniuersis Christi fidelibus praesentia uisuris uel audituris, Olauus miseratione diuina ecclesiae Reualiensis episcopus, Gotfridus, decanus, totumque capitulum ibidem, frater Gobelinus, abbas monasterii Rumae in Gothlandia ordinis Cisterciensis, frater Nicolaus, abbas in Pades eiusdem ordinis, frater Wifbrandus, gerens uices prioris conuentus Reualiensis, Iohannes Sorsevere, Hermannus de Tois, Otto de Rosen, Hinricus et Iohannes Parenbeke, Hinricus de Virkes, Hinricus de <L>ode, Tidericus Tolk, milites, Iohannes de Mekes, Iohannes Wacke, Robertus de Alwen, Christianus de Scherenbeke, Asserus de Noua Curia, Tilo de Sorsevere, Hinrike de Bickshovede, armigeri, consiliarii domini regis Daciae, in Estonia commorantes, necnon uniuersitas uasallorum suorum ibidem, proconsules et consules ciuitatis Reualiae seruitium debitum et paratum. ♦ Ne ea, quae bono animo et quacunque necessitate ineuitabili, quae legem non habet, fiunt, per iniquam detrahentium malitiam calumniari possint falsi admixtione, expedit, ut per scripturae et ueridicorum testimonia memoriae commendentur. ♦ Recognoscimus igitur per presentes et publice protestamur, quod post inuasionem Estonum infidelium, depraedationem et interfectionem dominorum suorum, spoliationem bonorum eorundem, necnon et maleficia eorum quam plurima, nos, qui eramus adhuc superstites, eosdem rebelles ad dominorum suorum subiectionem et ad ecclesiae unitatem cogere et reuocare non ualentes, ob meram necessitatem, nos urgentem, honorabiles et religiosos uiros magistrum et fratres hospitalis sanctae Mariae ordinis domus Theutonicorum Ierusalemitanae in Liuonia, sine quorum praesidio haec nouella orientalis ecclesiae plantatio defensari non possit, omni instantia rogauimus, ut diuinae remunerationis intuitu nobis ad compescendum et reuocandum dictos perfidos ab infidelitatis errore dignarentur subsidium repartiri, protestantes praesentibus, quod quaecunque per dictos magistrum et fratres una nobiscum contigerint et contingant ad nostras instantias euenire, quia timetur uerisimiliter, quod, nisi celeriter eorum tirannidi occurratur, ipsorum infide- lium numerus nimium augmentetur, maxime quia alii huius prouinciae neophiti, eorum exemplo prouocati, iam incipiunt uacillare. ♦ Si quis autem uniuersitatis uestrae auribus aut alias cuiuscumque contrarium instillauerit, in conscientiis nostris audemus dicere, quod causa odii et inuidiae contra omnimodam hoc faciant ueritatem, ut filii diaboli zizaniam seminantes, nam astamus eis et astare uolumus coram quocumque, quod ad supplicationes nostras multiplices et necessarias dicti magister et fratres in defensando nos, terram et castra, et ad faciendum praemissa sibi assumpserunt sollicitudines, curas et labores. ♦ In quorum omnium testimonium euidens sigilla nostra praesentibus duximus apponenda. ♦ Datum et actum Reualiae anno domini millesimo tricentesimo quadragesimo tertio in uigilia Simonis et Iudae apostolorum.

11 <Lyode] Rode ms., men cf. Bunge l.l. og ibid. p.799.

Oluf, af Guds miskundhed Revalkirkens biskop, Godfred, dekan, og hele kapitlet sammesteds, broder Gobelin, abbed i klosteret Gudvalla på Gotland af cistercienserordenen, broder Nicolaus, abbed i Padis af samme orden, broder Wifbrand, stedfortræder for prioren for konventet i Reval, Johan Sorsever, Herman v. Tois, Otto v. Rosen, Henrik og Johan v. Parenbeke, Henrik v. Virkes, Henrik v. Lode, Dikrik Tolk, riddere, Johan v. Mekes, Johan Wacke, Robert v. Alwen, Kristian v. Scherenbeke, Asser von Neuhof, Tile v. Sorsever, Henrik v. Bekeshovede, væbnere, herr kongen af Danmarks råder, boende i Estland, og desuden alle hans vasaller sammesteds, borgmestre og rådmænd i staden Reval til alle troende kristne, der får dette brev at se eller hører det læse, skyldig og redebon tjeneste.

For at ikke det, som sker i en god mening og i medfør af uundgåelig nødvendighed, som ikke kender til nogen lov, ved falsk fordrejelse skal kunne gøres til genstand for trætte ved bagtalernes nedrige ondskab, er det gavnligt, at det overgives til erindringen ved skriftens og sanddru folks vidnesbyrd. Vi erkender derfor med dette brev og erklærer offentligt, at efter de vantro esters angreb, plyndring og drab på deres herrer, udplyndring af sammes gods samt efter mangfoldige andre misgerninger, har vi, som endnu er overlevende, og som ikke kan tvinge samme oprørere til underkastelse under deres herrer og kalde dem tilbage til kirkens enhed, så indstændigt, som vi kan, på grund af den hårde nød, der tvinger os, bedt de hæderværdige og fromme mænd ordensmesteren og brødrene af St. Marie hospitalsorden i Livland, uden hvis beskyttelse denne den østlige kirkes nye udplantning ikke kan værnes, om at de med henblik på den guddommelige gengældelse vilde værdiges at yde os undsætning til at tøjle og kalde nævnte troløse tilbage fra vantroens vildfarelse, idet vi erklærer med dette brev, at alt, hvad nævnte ordensmester og brødre måtte foretage i fællesskab med os, sker efter vor indtrængende anmodning, eftersom det med al sandsynlighed må befrygtes, at antallet af disse vantro forøges overvættes meget, hvis ikke deres tyranni hurtigt imødegås, især fordi andre af denne kirkeprovins' nyomvendte, lokket af deres eksempel, nu begynder at vakle. Men hvis nogen hvisker det modsatte i Eders øren — i Eders alles eller hvem som helsts — vover vi på vor samvittighed at sige, at de i modstrid med al sandhed gør dette af had og vrangvilje, idet de som djævelens sønner sår ugræs; thi vi bistår dem og vil bistå dem overfor enhver, fordi nævnte ordensmester og brødre på vore mangfoldige og nødtvungne bønner har påtaget sig bekymringer, omsorg og møje for at værne os, landet og borgene og for at gøre det fornævnte. Til klart vidnesbyrd om alt dette har vi ladet vore segl hænge under dette brev. Givet og forhandlet i Reval i det Herrens år 1343 dagen før apostlene Simons og Judas' dag.