© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
In nomine domini quod est salus et honor uniuersi populi amen. ♦ Uniuersis et singulis ad quorum notitiam peruenerit presens scriptum, nos Waldemarus dei gratia Danorum Sclauorumque rex et dux Estonie, ad perpetuam rei mature per nos geste memoriam uolumus esse notum. quod nos predecessorum nostrorum regum Dacie clare memorie pia facta recensentes, qui sollempnem ecclesiam cathedralem Roskildensem eximie fundauerunt, et magnificis dotibus excellenter dotauerunt, adeo, quod deo benedicto laus diuina inibi dietim laudabilis et festiua celebretur, in ipsorum et omnium fidelium defunctorum gloriam et salutem, necnon successorum suorum et omnium uiuorum prosperitatem et pacem. quam diuinam laudem nos in nullo minorare, immo quantum possumus ampliare cupientes, ut ipsorum quorum hereditatem capimus in terris, simus etiam in celesti patria coheredes. inuenimus igitur unam de precipuis dignitatibus, uidelicet preposituram ecclesie Roskildensis, in redditibus temporalibus tenuem, et respectu aliarum dignitatum minus locupletem, quam suo modo ceteris parificare secundum sui decentiam affectantes, ius patronatus ecclesie sancti Michaelis archangeli in opido nostro Slaulosia dyocesis Roskildensis, eidem preposi- ture et preposito qui nunc est uel qui pro tempore fuerit, gratanter donamus, incorporamus, annectimus et unimus perpetuis temporibus duraturum, ita quod idem prepositus per idoneum uicarium dicte ecclesie prouideat, ipsamque officiari faciat sicut decet, et de ceteris obuentionibus ultra de dicta ecclesia prouenientibus undecunque, suos et prepositure sue supportet onera et honores; omne ius quod predecessoribus nostris in preterito tempore competebat, nobis uero nunc in presenti tempore competit, heredibus aut successoribus nostris competere poterit tempora post futura, in preposituram et prepositum plene et absolute transferimus antedictos. ♦ Pro quo gratuito dono prepositure et preposito dictis per nos facto, honorabiles uiri decanus totumque capitulum Roskildensis ecclesie concorditer nobis, coniugi nostre Heylewigi regine Dacie, predecessoribus nostris regibus et reginis Dacie, et ipsorum liberis sexus utriusque, necnon successoribus et heredibus nostris regibus et reginis Dacie similiter sexus utriusque, duos anniuersarios dies quolibet anno perpetuis temporibus duraturos, de consensu sui episcopi, constituerunt sollempniter et fide media, suis patentibus litteris desuper nobis datis, pepigerunt deuote celebrandos, pro ipsorum et nostra memoria sempiterna sub tali forma, quod ipso die sanctorum apostolorum Philippi et Iacobi de uespere, sollempnes uespere cum officio nouem lectionum pro defunctis, presentibus canonicis uicariis et scolaribus qui commode poterunt interesse, debent in choro distincte decantari, et sancta sanctorum sicut in magno die festo cum sanctuariis luminaribus et aliis insigniis decenter exornari. ♦ Simili modo sequenti die, de mane missa pro defunctis in choro cantabitur, cum ministris ad epistolam et euangelium, presentibus canonicis et ornamentis adhibitis ut est dictum. Et extra chorum eadem die in singulis altaribus misse legentur pro defunctis, in quibus tali die misse legi sunt consuete. ♦ Quibus sic cantatis et lectis, officium diuinum diei proprium in nullo uolumus pretermitti. ♦ Secundum uero anniuersarium diem, primo similem, ipso die sancti Dionysii martyris et sociorum eius proxime subsequente de uespere et sequenti mane, debent in omnibus et per omnia sicut premissum est, reuerenter celebrare. ♦ Et si aliquis anniuersarius dies cuiuscunque uel quoruncunque hiis diebus concurrit celebrandus, talis eradicari non debet, set in alium diem transponi, qui plene uacat ad ipsum complete peragendum. ♦ Inhibemus igitur omnibus personis ecclesiasticis uel mundanis nobis subiectis, cuiuscunque conditionis aut status existant, sub regalis edicto maiestatis, ne prepositum presentem uel futurum, aut ipsorum uicarios in ecclesia predicta, iuribus et pertinentiis ad ipsam in bonis uel personis presumant molestare, sicut ultionem regiam cum sequela uindicte debite, in qua nulli parcere uolumus regium edictum transcendenti, satagunt euitare. ♦ In cuius rei testimonium, sigillum nostrum <cum sigillis> uenerabilis Swenonis Arusiensis episcopi, honorabilium uirorum Roskildensis ecclesie capituli, religiosi uiri fratris Gheuehardi cancellarii nostri, Nicholai de Lembeke militis, capitanei nostri per Syelandiam, Pauli Gloop, et Gyncekini senioris ciuis Roskildensis, presentibus pariter sunt appensa. ♦ Actum et datum Roskildis anno domini millesimo trecentesimo quadragesimo quarto, duodecima die mensis februarii. de nostra certa scientia et in nostra presentia.
6-7 <cum sigillis>] mgl. Aa.
I Herrens navn, som er alt folkets frelse og pris, amen.
Vi Valdemar, af Guds nåde de Danskes og Venders konge og hertug af Estland, vil, at det til evig erindring om, hvad vi efter modent overlæg har gjort, skal være vitterligt for alle og enhver, til hvis kundskab dette brev når, at vi har efterprøvet de fromme handlinger, som vore forgængere, kongerne af Danmark — berømmelig ihukommelse — har øvet, de, som på fortrinlig vis grundlagde den hellige domkirke i Roskilde og på fremragende måde udstyrede den med prægtige gaver, så at der, lovet være Gud, daglig finder priselig og højtidelig lovprisning af Gud sted, til ære og frelse for dem selv og alle troende afdøde samt til fremgang og fred for deres efterfølgere og alle levende, og denne lovprisning af Gud ønsker vi på ingen måde at formindske, men tværtimod efter evne at forøge, for at vi også i det himmelske fædreland må være deres medarvinger, hvis arvinger vi er på jorden. Vi har nu fundet, at en af de fremstående digniteter, nemlig provstiet ved Roskildekirken, er fattig på timelige indtægter og i sammenligning med de andre digniteter mindre rig, og da vi efter denne dignitets art, og som det sømmer sig for den, ønsker at sidestille den med de øvrige digniteter, lader vi af et taknemmeligt sind patronatsretten til St. Mikkels kirke i vor by Slagelse i Roskilde stift skænke til, inkorporere i, henlægge til og forene for bestandigt med samme provsti og dettes indehaver, den til enhver tid værende provst, således at samme provst skal forsyne nævnte kirke med en velegnet vikar, skal lade afholde gudstjeneste ved den, som det sømmer sig, og af den overskydende indtægt af nævnte kirke, uanset hvorfra, bestride sine og provstiets byrder og forpligtelser; vi overfører helt og holdent al ret, som i fortiden tilkom vore forgængere, men nu for nærværende tilkommer os, eller i fremtiden vil tilkomme vore arvinger eller efterfølgere, til førnævnte provsti og provst. Til gengæld for denne uegennyttige gave, som vi har givet nævnte provsti og provst, har de hæderværdige mænd, dekanen og hele kapitlet ved Roskilde kirke, med deres biskops samtykke endrægtigt og højtideligt fastsat og med håndslag samt yderligere ved deres åbne brev, som de har givet os, fromt lovet at ville holde to årtider hvert år til evig tid for os, vor hustru Helvig, dronning af Danmark, vore forgængere, kongerne og dronningerne af Danmark, og disses børn af begge køn, samt for vore efterfølgere og arvinger, kongerne og dronningerne af Danmark, ligeledes af begge køn, til disses og vor evige ihukommelse, på følgende måde: på apostlene St. Filips og St. Jakobs dag om aftenen skal der i koret med klar røst afsynges en højtidelig vespersang med læsning af ni lektioner for de afdøde i nærværelse af de kanniker, vikarer og peblinge, som uden besvær kan deltage, og det allerhelligste skal som på store festdage på sømmelig vis udsmykkes med de hellige ting, kærter og andre prydelser. På lignende måde skal der den følgende dag om morgenen i koret synges en messe for de afdøde med medhjælpere ved epistel og evangelium i nærværelse af kannikerne og med udsmykning som nævnt, og samme dag skal der uden for koret læses messer for de afdøde ved de altre, ved hvilke der den dag plejer at læses messer; men vi vil ikke, at dagens egentlige gudstjeneste tilsidesættes ved det således sungne og læste. Men den anden årtid, den første lig, skal de ærefrygtsfuldt holde den følgende St. Dionysius og hans fællers dag om aftenen og næste morgen, i eet og alt som ovenfor nævnt. Og hvis afholdelsen af en årtid, det være sig for hvem som helst eller hvilke som helst, falder på disse dage, så bør en sådan ikke ophæves, men flyttes til en anden dag, som er helt ledig og tillader dens fuldstændige gennemførelse. Vi forbyder derfor alle personer, gejstlige såvel som verdslige, der er os undergivet, af hvad stand eller stilling de end er, mod vort kongelige forbud at fordriste sig til at forulempe den nuværende eller fremtidige provst eller deres vikarer ved fornævnte kirke i deres rettigheder og i det, der hører kirken til med hensyn til gods eller personer, såfremt de ønsker at undgå den kongelige harme med den derpå følgende tilbørlige straf, for hvilken vi ikke er til sinds at ville skåne nogen, der trodser det kongelige bud. Til vidnesbyrd herom er vort segl tillige med segl tilhørende den ærværdige Svend, biskop af Århus, de hæderværdige mænd i Roskildekirkens kapitel, den fromme mand broder Gebhard, vor kansler, Klaus Limbek, ridder, vor høvedsmand over Sjælland, Povl Glob og Gynceke den ældre, borger i Roskilde, hængt under dette brev. Handlet og givet i Roskilde i det herrens år 1344 den 12. februar med vor sikre viden og i vor nærværelse.