Tekst og udgave
forrige næste

Tekst efter Mekl. UB.

Wy Alberd vnde Johan, van der godes gnade heren tho Mekelenborch, tho Stargarden vnde tho Rozstok, bekennen vnde bethughen openbare in desseme breue, dat wi mid gůden willen vnde na rade vser trwen man hebbet ghedeghedinghet mit vsen leuen bølen iungheren Claweze vnde Bernde, heren tho Werle, also alse hyr na beschreuen steyt. ♦ Thome ersten, dat wi en vnde eren rechten erfnamen laten de slote, stede, land vnde man, de hyr na beschreuen stan: thome ersten Bard, stad, land vnde manscap, vnde allet, dat dar binnene is, Ribbenitze, stad, land vnde man, Marlowe, stad, land vnde man, Tessyn, stad, land vnde man, Sylten, stad, land vnde man, Sternenbergh, stad, land vnde man, dat hus thor Eldeneborch, land vnde man, Bucowe, stad, land vnde man, Cropelin, stad, land ynde man, menliken vnde besunderen alle desse stede vnde land hyr vore benomet, also, alse se begreben sind in erer schede langh vnde breed, vnde mid der manscap, vortmer dat hus tho Stekeborch, stad, vnde dat land tho Møne, als id licht an siner schede, mit aldusdaner beschedenheyth: were, dat wi afghinghen ane erue, so scølen vse wyph ere liflike dingh besitten mid vreede ane ienegherleyge hynder. ♦ Vortmer, were, dat vs ieneghe land edder sløte vnde man na desser thid anvillen edder anstoruen, de late wi en vnde se schølen en na h{y/}lden, also desse vore dan hebbet, de hir vore benomed sind. ♦ Vortmer, mid wene id vsen vorebenomeden bølen schelet, des schole wi weldich wesen minne edder rechtes binnen ver wekenen; kunde wi des nicht don, so schole wi en behulpen wesen mid ganzer macht. ♦ Vortmer, were, dat wi to samende wat toworuen, des schal vns wesen de twe del vnde vser bølen dat driddendel. ♦ Hyr hebbet ouer wesen: her Johan Kosse, her Lyppold Beere, her Johan Vmmereyzeghe, riddere, Clawes Hane, Hinrik van B{y/}lowe, Arnd Lewitzowe, knapen. ♦ Tho ener bethughinghe al desser voreschreuener stucke so hebbe wi vse ingheseghele henghet vor dessen breef, de gheschreuen is tho Gnøyen, na godes boorth dritteynhundert iar in deme vervndeverthigesten iare, des dingsedaghes vor s{y/}nte Marien Magdalenen daghe.

Vi Albrecht og Johan, af Guds nåde herrer af Mecklenburg, Stargard og Rostock, erkender og bevidner åbenbart med dette brev, at vi frivilligt og efter vore tro mænds råd har truffet aftale med vore kære slægtninge junkerne Nicolaus og Bernhard, herrer af Werle, således som det herefter står skrevet. For det første, at vi skal overlade dem og deres rette arvinger de slotte, stæder, lande og mænd, som herefter står skrevet: for det første Barth, stad, land og mænd og alt, som findes inden for området; Ribnitz, stad, land og mænd; Marlow, stad, land og mænd; Tessin, stad, land og mænd; Sülz, stad, land og mænd; Sternberg, stad, land og mænd; borgen i Eldenburg, land og mænd; Bukow, stad, land og mænd; Kröpelin, stad, land og mænd; alle disse her foran nævnte stæder og lande, således som de i længde og bredde ligger inden for deres grænsemærker, tilligemed vasallerne skal de samlet og enkeltvis have; endvidere borgen i Stegeborg, staden og landet Møn, således som det ligger inden for sin grænse, på slig vilkår: sker det, at vi dør uden arving, så skal vore hustruer besidde deres livgeding i fred uden hindring af nogen art. Fremdeles, ifald der efter denne dag hjemfalder lande eller slotte og mænd til os, eller de tilfalder os ved dødsfald, overlader vi disse til dem, og vedkommende skal derefter hylde dem på samme måde som de, der er nævnt her foran, forud har gjort det. Fremdeles hvis vore førnævnte slægtninge kommer i strid med nogen, så skal vi have magt til inden fire uger at bringe et mindeligt forlig i stand eller dømme herom. Hvis vi ikke formår dette, så skal vi stå dem bi med al vor magt. Fremdeles hvis vi i fællesskab erhverver noget, skal to tredjedele deraf være vor, og en tredjedel vore slægtninges. Til stede ved dette har været: ridderne herr Johan Koss, herr Lippold Behr, herr Johan Ummereiseke, væbnerne Nicolaus Hahn, Henrik v. Bülow, Arnold Levetzow. Til vidnesbyrd om alle disse foran skrevne bestemmelser har vi hængt vore segl under dette brev, som er skrevet i Gnoien, år 1344 efter Guds fødsel tirsdagen før St. Maria Magdalenas dag.