Tekst og udgave
forrige næste

Tekst efter A:

Wir Karl von gots gnaden Romischer kung zů allen zeiten merer des reychs/ vnd kung zů Beheim. veriehen vnd tůn kunt offenlich mit disem brieue/ daz wir mit wolbedachten můte/ vnd mit rate der hochgebornen Ludwiges vnd Ludwiges des Romers gebruder marggrauen zů Brandenburg/ vnd zů Lusitz. Ruprechts pfaltzgrafen bey Reyn vnd hertzogen in Beyern kurfursten/ vnd auch andirer fursten/ vnd herren/ vnsirer vnd des heyligen Romischen Reychs getrewen dem durchlwchtigen Woldmar kunge zů Dennenmarkten/ vnserm besundern lieben fr{ue}nd durch dienstes willen/ den er vns vnd dem reyche getan hat/ vnd noch getůn wil vnd mag in kunftigen zeiten sechstzehentusent mark l{oe}tiges silbers Kolnischer gewicht geben haben/ vnd geben von besundern vnsern kunglichen gnaden/ vnd der selbin wellen wir in sicher/ vnd gewis machen/ als daz wol recht vnd zimlich ist/ vnd dovon setzen wir dem obgenanten kunge zů Dennenmarkten/ vnd seynen erben zů rechtem pfande/ die ierliche stewir vnd gulte/ die wir vnd daz reych haben vff der stat zů Lubek/ daz er vnd seyn erben/ die selbin stewir vnd gulte innehaben n{ue}tzen vnd niezzen sullen/ on abslak/ vnd vngehindert mit allem rechte/ vntz an die zeit/ daz wir oder vnsir nachkomen/ an dem reych/ im oder seynen erben kungen zů Dennenmarkten/ die obgenanten sechstzehentwsint mark silbers/ gar vnd gentzlich verrichten vnd betzalhen/ an der stat/ do in daz selbe gelt vnempfert ist. also bescheydenlichen/ daz alle brieue/ die vormals von seliger gedechtniss vnsern furfarn an dem reych/ oder von des reychs wegen/ vnd von vns selbir/ beynamen marggrauen Ludwigen zů Brandenburg/ der sich sulcher brieue/ fur vnsir kunglichen gegenwertikeit/ vertzigen hat/ mit gůtem willen/ oder {ye}mand anders wie der genant sey geben oder wurden seyn/ gentzlichen abseyn sullen/ vnd keyne craft/ oder macht haben indheyneweis/ on dise brieue/ die der vorgenante kung von Dennenmarkten/ darvff hat/ die sullen ire macht gentzlich behalten. ♦ Mit vrkund ditz briefs/ versigelt mit unserm kunglichen ingsigel/ der geben ist zů Budissin. nach Crists geburt druzenhundert iar/ vnd in dem funftzigstem iare. des nehsten freytages nach sant Valentins tag. in dem virden iar vnsirer reyche.

Vi Karl, af Guds nåde romersk konge, til alle tider øger af riget, og konge i Bøhmen, bekræfter og kundgør offentligt med dette brev, at vi med velbetænkt sind og med råd fra de højbårne Ludvig og Ludvig Romeren, brødre, markgrever i Brandenburg og Lausitz, Ruprecht, pfalzgreve ved Rhinen og hertug i Bayern, kurfyrster, og også fra andre fyrster og herrer, vore og det hellige romerske riges trofaste mænd, ved vor særlige kongelige nåde har givet og giver den højfornemme kong Valdemar af Danmark, vor særlige og kære ven, 16.000 mark lødigt sølv efter kølnsk vægt for den tjeneste, som han har ydet os og riget og endnu vil og kan yde i fremtiden. Vi vil tilsikre og garantere ham disse, som det er ret og rimeligt, og derfor pantsætter vi til den fornævnte konge af Danmark og hans arvinger som et ret pant den årlige byskat og afgift, som vi og riget har af staden Lübeck, således at han og hans arvinger skal have, udnytte og nyde samme afgift og ydelse uden afslag og uhindret, med alle rettigheder, indtil det tidspunkt, hvor vi eller vore efterfølgere i riget helt og holdent udreder og betaler ham eller hans arvinger, konger i Danmark, de ovennævnte 16.000 mark sølv, på det sted, hvor samme betaling kan ske risikofrit for dem, under den betingelse, at alle breve, som tilforn af vore forgængere — salig ihukommelse — i riget eller på rigets vegne, og af os selv er givet til eller er kommet til navnlig markgrev Ludvig af Brandenburg, som i vor kongelige nærværelse frivilligt har givet afkald på sådanne breve, eller til nogen anden af hvilket som helst navn, skal være helt ugyldige og ikke på nogen måde skal have nogen kraft eller magt, bortset fra netop de breve, som fornævnte konge af Danmark har derpå; de skal bevare deres fulde gyldighed. Med vidnesbyrd i dette brev, som er forseglet med vort kongelige segl, og som er givet i Bautzen år 1350 efter Kristi fødsel, første fredag efter St. Valentins dag i vort fjerde regeringsår.