© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Witlich si dat/ allen den. de dessen breef seen. edder horen. dat ghe degedinget is twisgen dem hochgeborn vorsten. hern Alberte. van godes gnaden herthoghen thů Mekelenborch. heren thu Stargard vnd thů Rozstok. vnd sinen eruen. up en sid. vnd vns. her Woldemare choning/ der Denen vnd der Wende. vnd vnsen eruen/ vp andere sid. in desser wis. dat wi de vorbenomede chonig vnse dochter Ingheborge. sime sone herthoghen Hinrike van Mekelenborch geuen sullen. tu eynem echten wiue/ in so daner wis. alse de medegift des geldes. vnd de bewaringe des lifgedinges/ als de. vor begrepen/ mit vnsere anderen dochter Margareten. der god gnedich si/ was\ ♦ Bouen alle desse vruntscapt/ so verbinde wi vns. her Woldemar. chonigh tů Denemark. vnd vnse rehten eruen/ mid dem vorbenomeden. herthogen. Alberte van Mekelenborch vnd sinen eruen/ ener gantzen broderliker truwe thů behelpene. wor em edder sinen eruen dat werende is/ nu/ edder na desser tit. vnd dat van vns esgende is. so schole wi. vnd vnse erue<n>/ em/ vnd sinen eruen truweliken beholpen sin/ mid rade/ vnd mid dade. als eyn truwe broder/ dem anderen helpen schal. thu allen den stucken. dar he vnd sine eruen/ vnser/ vnd vnser eruen thů bedarf\ ♦ Dorch desser vruntschaft vnd broderschap willen. so schal. herthoghe Albert vnd sine eruen vns/ vnd vnsern eruen. helpen. dat rike/ vnd al de lant. de dar thů horen/ alse de edelen herren. chonig Erik. vnd chonig Cristoffer. in eren weren hadden. weder in vnse hant. vnd vnser eruen/ bringen. mid gantzen truwen/ eft dat en suluen anginge. mid gantzer maht. vnd sines sulues liue. sunder allerley argelist. ♦ Dar sint vtgenomen de lant. vnd de slote. de se van der cronen/ vnd van vns tů lene hebben. de uppe gene sid der see liget ♦ De suluen leen. scholen se beholden/ vmb sulken denst. als de breue spreken. de se vore uppe de leen hebben\ ♦ Vnd desse hulpe als hir uor screuen steyt. de schal wesen up alleswen. sunder up den R{oe}mesgen chonig/ sal vns. hertoge Albreht von Mekelenborg/ niht denen.noch helpen.in sinem lande thů Beemen/ vnd up genesid deme Doringesken walde\ ♦ Vortmer wanne de. vorbescreuen hertoge Albreht/ vnd sine eruen. vnser/ vnd vnser eruen. dienstes/ vnd helpe bedarf. so scholen wi\ vnd vnse eruen/ eme/ vnd sinen eruen. denen/ vnd beholpen sin/ mid gantzer maht vnd mid vses sulues liue. als ein truwe broder/ dem anderen. vnd hir schal men keinerleye dink an teyn. dar men mede de vorbenomeden broderschaft. vnd vruntschap. scheden moghe edder breken\ ♦ Vortmer welker eyn deme anderen volghet/ so schal de. de der volge begeret/ edder bedarf/ deme anderen de koste geuen. ♦ Alle desse vorschreuene deghedinge vnd rede. de loue wi. her Woldemar choning thu Denemark dem vorbenomeden. herthoghen Albert van Mekelenborch in truwen. in eines eedes stede. thů holdende/ stede vnde vast. sunder gingerley argelist. ♦ Thu thuge aller desser dinge. so is vnse ingesegel. an dessen breef gehenget. ♦ Desse breef is ghe geuen vnde screuen. thu Dorneborch na godes bort. drutteynhundert iar. in deme veftigesten iare. des sonauendes/ vor sunte Symon. vnde Iudas daghe. ♦ Hir ouer hebben gewesen. der edel herre/ her Swen. byschop thů Arusen. her Claus van Lembek. her Erik vnse marschalk. her Benedictus van Anefelde/ rittere vnd Růdolph/ vnser heimeliker schriuer. vnse lieuen/ vnd getruwen\
2 dat wi] skrevet sammen, men skilt ved en (næsten) lodret streg A.
11 erue(n)] eruem A.
Det skal være vitterligt for alle, som ser eller hører dette brev, at der er dagtinget og truffet aftale mellem den højbårne fyrste herr Albrecht, af Guds nåde hertug af Mecklenburg, herre i Stargard og Rostock, og hans arvinger på den ene side, og os, herr Valdemar, de Danskes og Venders konge, og vore arvinger på den anden side således, at vi fornævnte konge skal give vor datter Ingeborg som ægtehustru til hans søn Henrik af Mecklenburg på samme vilkår, som før var fastsat for vor anden datter Margrete — hvem Gud er nådig — med hensyn til medgiften i penge og sikring af livgedinget. Foruden alt dette, som har med frændskabet at gøre, binder vi, herr Valdemar, konge af Danmark, og vore rette arvinger os til fornævnte hertug Albrecht af Mecklenburg og hans arvinger i fuld broderlig troskab, at hjælpe, når der nu eller senere opstår vanskeligheder for ham eller hans arvinger; og når han kræver det af os, så skal vi og vore arvinger i troskab hjælpe ham og hans arvinger med råd og dåd, således som en trofast broder skal hjælpe den anden i alle de forhold, hvor han og hans arvinger trænger til hjælp fra os og vore arvinger. For dette frændskabs og broderskabs skyld skal hertug Albrecht og hans arvinger i fuld troskab, som om det angik ham selv, af al magt og med hans eget liv, uden svig hjælpe os og vore arvinger til atter at bringe riget og alle de lande, som hører dertil, således som de ædle herrer kong Erik og kong Kristoffer havde dem i deres værge, i vor hånd. Undtaget herfra er de lande og de slotte, som de har i len af kronen og af os, og som ligger hinsides havet. Disse len skal de beholde med sådanne forpligtelser, som de breve fastsætter, som de i forvejen har på disse len. Og denne hjælp, som er omtalt her foran, skal ydes mod alle og enhver undtagen mod den romerske konge; mod denne skal hertug Albrecht af Mecklenburg ikke tjene eller hjælpe os i dennes land Bøhmen og hinsides Thüringerwald. Fremdeles, når foromtalte hertug Albrecht og hans arvinger trænger til vor og vore arvingers tjeneste og hjælp, så skal vi og vore arvinger tjene og hjælpe ham og hans arvinger af al magt og med vort eget liv, som en trofast broder skal hjælpe den anden. Og heri skal man ikke påberåbe sig noget forhold, hvormed man kunde splitte eller bryde fornævnte broderskab og frændskab. Fremdeles, hvis nogen af os yder den anden følgeskab, så skal den, som anmoder om eller trænger til følgeskab give den anden underhold. Alle disse foranstående aftaler og løfter lover vi herr Valdemar, konge i Danmark, stadig, fast og uden svig at holde overfor fornævnte hertug Albrecht af Mecklenburg på vor tro og ære i stedet for ed. Til vidnesbyrd om alt dette er vort segl hængt under dette brev. Dette brev er givet og skrevet i Tårnborg år 1350 efter Guds fødsel, lørdag før St. Simon og Judas' dag. Til stede har været den ædle herre herr Svend, biskop af Aarhus, ridderne herr Klaus v. Limbæk, vor marsk herr Erik, herr Benedikt v. Ahlefeld samt vor hemmelige skriver Rudolf, vor kære og trofaste mænd.