Tekst og udgave
forrige næste

Tekst efter A, udfyldt med støtte i Sverges Traktater og Mekl. UB.:

Uniuersis presentes litteras inspecturis Ericus dei gracia Sweorum GoEj thorumque rex ac dominus terre Scanie salutem in domino sempiternam. ♦ Constare uolumus euidenter. quod nos matura deliberacione prehabita et consiliariorum nostrorum ac tocius regni Swecie et Scanie adhibitis beneplacito et assensu. inclitis principibus consobrinis nostris carissimis. dominis Henrico et Alberto. ducibus Magnopolensibus. et eorum ueris heredibus nedum iure naturali quo coniuncti sumus sed et ut caris paternis meritis. filii proficiant et lucrentur. cum quibus etenim utraque racione amicicie fedus. ac seruande mutue fidelitatis obsequium perpetuo stabilimus ducatum Sundræhalland. et duas prouincias in Scania. uidelicet Bierghæhærædh. et Norr[a]Asbohærædh. quas prouincias ipsi ducatui inseparabiliter duximus annectendas. cum omnibus et singulis dicti ducatus ac terre Sundrahalland. necnon et ipsarum prouinciarum appendiciis et connexis. nullis penitus exceptis. et quibuscunque nominibus censeantur/ cum omni plenitudine iuris dominii et regalis inpheodauimus. et donauimus ac presentibus pleno iure ut premittitur inpheodamus donamus tradimus et scotamus cum sollempnitate debita et consueta prout terre seu dominia in pheodum tradi et assignari consueuerunt perpetuis temporibus possidendas. nullo nobis iure in dictis ducatu et prouinciis nominatis uel nostris successoribus penitus reseruato. nisi quod dictum ducatum et prouincias predictas illi subiectas a nobis. nostrisque heredibus et successoribus regibus Swecie in pheodum recipere debeant et tenere. ♦ De quibus quidem ducatu Sundrahalland et prouinciis supradictis. ipsi domini ac consobrini nostri. H. et A. eorumque ueri heredes. duces et principes. sunt. nominabuntur. et erunt. ♦ In ipsos eciam et quemlibet eorum in solidum et eorum ueros heredes transtulimus et transferimus omnem proprietatem et possessionem dicti ducatus et prouinciarum predictarum cum omni iure regio et dominii. inpheodacione uasallorum. seruicio dextrariorum. et presentacione beneficiorum ecclesiasticorum ac cum omni libertate et proprietate. usu. usufructu et commoditate ac omnibus emolimentis et circumstanciis uniuersis. quibuscumque eciam nominibus nuncupentur. ♦ Pro quibus ducatu et prouinciis memorati domini duces et principes. H. et. A. se et suos heredes coniunctim et diuisim. firmiter obligarant. quod nobis. nostrisque heredibus. et successoribus ac regno nostro Swecie et Scanie fideliter. uelint et debeant in quacunque necessitate assistere et contra quoscumque nos aut regnum nostrum molestantes seu turbantes auxilium facere cum effectu et in omni iure et iusticia fideliter conseruare. et si necesse fuerit cum ipsorum amicis et uasallis nobis et regno nostro cum omni fidelitate seruire. ipsosque ad seruicium nostrum attrahere omni fraude et dolo et quibusuis circumuencionibus proculmotis\ ita tamen quod ipsorum amicis et uasallis. quos ad seruicium nostrum attraxerint et adduxerint. pro salario et dampnis. ac aliis prestacionibus. faciemus id quod iustum fuerit. et consonum racioni. ♦ Nichilominus tamen memorati domini duces. H. et A. eorumque ueri heredes nobis. et nostris heredibus et successoribus ac corone regni Swecie fideliter seruire debent cum triginta galeatis quandocumque a nobis nostrisque heredibus ad usum regni nostri fuerint requisiti; et quandocumque districtus proprios exierint et nostros attigerint tunc ipsis de expensis debemus prouidere\ sed pro dampno racionabili. si quod incurrerint a tempore quo domos suas exierint. et quoadusque redierint ipsis stabimus et stare debemus et hoc racionabiliter ipsis refundere et ab illo ipsos indempnes reddere uolumus et tenemur. ♦ Insuper supradicti domini duces .H. et .A. et eorum ueri heredes necnon et aduocati et officiales eorundem meram habere debent et omnimodam potestatem in dictis ducatu et prouinciis percipiendi ac omnia et singula faciendi et dimittendi quemadmodum nos. progenitores. aduocati. et officiales nostri liberius habuimus temporibus retroactis. ♦ Hiis siquidem adiectis condicionibus quod si sepedictis dominis ducibus .H. et .A. consobrinis nostris. alias [terras] in [re]dditibus equebonas assignauerimus aut in tanto meliores. quod de recompensato et satisdato ad plenum reddiderint se contentos et gratanter uoluerint contentari. uel si forsan nobis aut successoribus nostris regibus Sw[eorum ac] consiliariis regni talis incumbat necessitas uel suadeat utilitas quod uelimus uel debeamus uelint aut debeant ducatum terre predicte et prouincias predictas ipsi regno Swecie et Scanie reunire\ tunc illud in potestate nostra [et] nostrorum successorum et consiliariorum existat quod sepedictas terram et prouincias taliter recuperare aut pro ea summa argenti nobis et ipsis redimere libera sit facultas qua cum ipsis dominis ducibus et utriusque eorum consiliariis [quos ad hoc decreuerint assumendos] poterimus uel nostri successores poterunt concordare. ♦ Si uero prefectus eorum generalis aut eorum officiales contra tenorem legum patrie aut bonam consuetudinem. uel indulta principum quempiam inhabitancium [terre et prouinciarum predictarum grauare] contingat. et grauamen ipsum prefati domini duces scientes. in irritum non reuocauerint aut correxerint. tunclicebit sic grauatis [ad] tribunal nostrum regium et ad nostram et consiliariorum [nostrorum audienciam absque metu quocunque] in iuris subsidium libere prouocare\ ♦ Prouiso semper quod hii qui in dicto ducatu et prouinciis habitantes. *bona sua per seruicia libere emere consueuerunt. ac populus uniuersus suis [libertatibus et antiquitatibus] libere perfruantur. ♦ Si uero quod absit quisquam cuiuscunque status potencie aut auctoritatis existat. memoratos dominos duces H et A aut eorum heredes in predictis ducatu et prouinciis [molestauerit seu molestare] attemptauerit\ nos et successores nostros ad hoc presentibus obligamus. quod eorum aduersarios eisque iniuriari uolentes propulsabimus eos in suis iuribus et iusticiis pro posse nostro contra quemcunque hominem [protegendo. ♦ In] quorum omnium euidenciam et roboris firmitatem. sigilla nostrum et dilecte consortis nostre ac sigilla uenerabilium. patrum et dominorum. Iacobi Lundensis. Petri Upsalensis. dei gracia archiepiscoporum. Nicolai Lincopensis. Nicolai Scarensis. [Magni Arosiensis.] Thyrgilli Strengnensis. Hemmingi Aboensis. et Thome Vexionensis ecclesiarum episcoporum\ item dominorum Eringislonis comitis Orchadensium. Nicolai Abiornssun. Nicolai Thurissun. Kætilli Glysingh. [(Guzstaui Aruidzsun. Benedicti] Philippessun. Laurencii Karlsun. Karoli Vlfsun. Magni Niclissun. Iohannis Geet. Iohannis Erikssun. Nicolai Achasun. Petri Stigxsun. Nicolai Thrugutzsun. Iohannis Thrugutzsun et Tuchonis [Galen Holmgeri Gregerssun et Absolonis Achason.] militum/ Iohannis Cristinsun. Nicolai Magnussun. Benedicti Thuressun. et Sunonis Haquonssun. armigerorum et consiliariorum nostrorum presentibus sunt appensa. ♦ Datum [apud castrum Wardhbergh anno domini meccc.]Jl. sexto in die beati Iohannis apostoli et ewangeliste.

30 *bona] qui bona A, rettet i Sverges Traktater og Mekl. UB.

5 protegendo, Sverges Traktater; Mekl. UB. læser protengendo.

Erik, af Guds nåde de Svenskes og Goters konge og herre over landet Skåne, til alle, der får dette brev at se, hilsen evindelig med Gud.

Vi ønsker, at det skal være klart og vitterligt, at vi efter forudgående moden overvejelse og efter at have indhentet vore råders og hele riget Sveriges og Skånes bifald og samtykke har forlenet og skænket hertugdømmet Sønderhalland og to herreder i Skåne, nemlig Bjäre og Norra Åsbo herreder, hvilke herreder vi uadskilliligt har ladet henlægge til dette hertugdømme, som len til de berømmelige fyrster, vore meget kære fætre, de herrer hertuger Henrik og Albrecht af Mecklenburg og deres rette arvinger, med hvem vi nemlig af to grunde — ikke blot fordi vi er forbundet med dem ved naturens bånd, men også for at sønnerne kan få gavn og nytte af deres faders kærkomne fortjenester — knytter et fast og evigt venskabsforbund, at overholde i gensidig troskab og lydighed, og vi har forlenet og skænket det med alle tilliggender og tilbehør til nævnte hertugdømme og land Sønderhalland samt til disse herreder, intet overhovedet undtaget, uanset dets benævnelse, med al herlighedsret og kongelig retsbeføjelse, og med dette brev forlener, skænker, overgiver og skøder vi det med den fulde ret, som forudskikket, og under skyldig og gængs højtidelighed, således som lande eller herligheder plejer at overdrages og oplades til len, at besidde til evindelig tid, uden at nogen rettighed i nævnte hertugdømme og omtalte herreder overhovedet er forbeholdt os eller vore efterfølgere, undtagen at de skal tage og holde nævnte hertugdømme og de fornævnte herreder, som er lagt dertil, i len af os og vore arvinger og efterfølgere, kongerne af Sverige. Disse herrer, vore fætre Henrik og Albrecht og deres rette arvinger, er, skal kaldes og skal være hertuger og fyrster af dette hertugdømme Sønderhalland og de ovennævnte herreder. Ligeledes har vi overdraget og overdrager vi dem og enhver af dem in solidum samt deres rette arvinger al ejendom og besiddelse i nævnte hertugdømme og fornævnte herreder med al kongelig ret og al herlighedsret, med forlening af vasaller, med rostjeneste og med præsentationsret til kirkelige beneficier og med enhver frihed og ejendom, brug, brugsret, nytte og med alle oppebørsler og alle vilkår, uanset deres benævnelse. Til gengæld for dette hertugdømme og disse herreder har de omtalte herrer hertuger og fyrster Henrik og Albrecht bestemt forpligtet sig og deres arvinger i fællesskab eller hver for sig til, at de trofast vil og skal hjælpe os og vore arvinger og efterfølgere og vort rige Sverige og Skåne i enhver nød og virkningsfuldt yde hjælp mod alle, der fortrædiger eller forstyrrer os eller vort rige, og trofast iagttage vore rettigheder i alle retsspørgsmål og under alle retstrætter samt, hvis det måtte være nødvendigt, med al troskab tjene os og vort rige med deres venner og vasaller og hverve dem til vor tjeneste uden al svig og list og uden nogen som helst omgåelser, dog således, at vi med hensyn til de venner og vasaller, som de måtte hverve og føre i vor tjeneste, træffer sådanne bestemmelser, som er retfærdige og stemmer med fornuft med hensyn til sold, erstatning for tab og andre ydelser til dem. Desforuden skal omtalte herrer hertuger Henrik og Albrecht og deres rette arvinger trofast tjene os og vore arvinger og efterfølgere og Sveriges riges krone med 30 hjelmklædte mænd, når som helst de til vort riges gavn bliver bedt derom af os og vore arvinger; når som helst de forlader deres eget område og kommer i berøring med vort, da skal vi sørge for dem med hensyn til udgifter; og vi vil og skal stå til ansvar over for dem med hensyn til rimeligt tab, hvis de pådrager sig et sådant fra det tidspunkt, da de forlader deres bopæl, og indtil de vender tilbage, og vi vil og skal erstatte dem dette på rimelig vis og holde dem skadesløse derfor. Ydermere skal ovennævnte herrer hertuger Henrik og Albrecht og deres rette arvinger og desuden sammes fogeder og officialer have udelt fuldmagt til på enhver måde at oppebære afgifterne af nævnte hertugdømme og herreder og til at gøre og undlade at gøre alt på samme måde, som vi, vore forfædre, fogeder og officialer frit har haft beføjelse til i forgangen tid. Følgende betingelser er tilføjet, at hvis vi oplader oftnævnte herrer hertuger Henrik og Albrecht, vore fætre, andre lande lige så gode med hensyn til indtægter eller så meget bedre, at de tilfulde stiller sig tilfreds med vederlaget og erstatningen og med glæde vil være tilfredse, eller hvis en sådan nød påkommer os eller vore efterfølgere, de Svenskes konger, og rigets råder, eller vore tarv i den grad tilråder, at vi og råderne vil og må genforene fornævnte land og hertugdømme og de fornævnte herreder med Sveriges og Skånes rige, så skal vi, vore efterfølgere eller råder have magt og fri myndighed til at generhverve ofte nævnte land og herreder på nævnte måde eller for den sum penge, som vi eller vore efterfølgere vil kunne komme overens om med de nævnte herrer hertuger og deres begges råder, som de måtte bestemme at tage til sig i den sag. Men hvis deres høvedsmænd eller deres officialer i modstrid med indholdet af landets love eller mod god sædvane eller fyrstelige bevillinger skulde beskatte nogen af indbyggerne i fornævnte land og herreder, og fornævnte herrer hertuger i viden herom ikke tilbagekalder denne tynge som ugyldig eller berigtiger den, da skal det være de således beskattede tilladt til opnåelse af retslig beskyttelse frit at appellere til vor kongelige domstol og til vor og vore råders påhøren uden nogen som helst frygt. Det skal altid være en forudsætning, at de, som bor i nævnte hertugdømme og herreder og har været vant til at frikøbe deres gods ved tjenester, samt hele folket frit skal nyde deres friheder og gamle rettigheder. Men hvis nogen, hvilken stilling, magt eller myndighed han end har eller indtager. skulde fortrædige eller forsøge at fortrædige — det ske ikke — omtalte herrer hertuger Henrik og Albrecht eller deres arvinger med hensyn til fornævnte hertugdømme eller herreder, forpligter vi med dette brev os og vore efterfølgere til at fordrive deres modstandere og dem, der vil tilføje dem uret, og efter vor evne beskytte dem i deres ret og rettigheder mod ethvert menneske. Til vitterlighed om og fast forvaring af alt dette er vort og vor elskede hustrus segl hængt under dette brev tillige med segl tilhørende de ærværdige fædre og herrer Jakob og Peder, af Guds nåde ærkebisper af Lund og Uppsala, Niels, biskop af Linköping, Nils, biskop af Skara, Magnus, biskop af Västerås, Torgils, biskop af Strängnäs, Hemming, biskop af Åbo, og Thomas, biskop af Växjö kirker, fremdeles de herrer Eringisl, jarl af Orkneyøerne, Nils Abjörnsson, Nils Turesson, Kjeld Glüsing, Gustav Arvidsson, Bengt Filipsson, Lars Karlsson, Karl Ulfsson, Magnus Nilsson, Jens Ged, Jens Eriksen, Niels Ågesen, Peder Stigsen, Niels Truedsen, Jens Truedsen og Tue Galen, Holger Gregersen og Absalon Ågesen, riddere, Jon Kristineson, Nils Magnusson, Bengt Turesson og Sune Håkonsson, væbnere og vore råder. Givet på borgen Varberg i det Herrens år 1356 på apostelen og evangelisten St. Johannes' dag.