© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter A:
In nomine domini amen ♦ Anno natiuitatis eiusdem millesimo trecentesimo quinquagesimo nono indiccione duodecima mensis iunii die decima hora meridiana uel quasi pontificatus sanctissimi in Christo patris ac domini nostri domini Innocencii diuina prouidencia pape Sexti anno septimo. in dote ecclesie parrochialis .Vilmnitze in terra [Ru]ye Roskildensis dyocesis. in mei notarii publici subscripti. testiumque infrascriptorum presencia personaliter constitutus commendabilis uir frater Wilhelmus Longus ordinis sancti Augustini. Viennensis/ ut asseruit/ dyocesis procurator curie sancti Anthonii in Temmescyn. Zwerinensis dyocesis. una cum domino Iacobo Sartoris presbitero dicte dyocesis Roskildensis in negociis sancti Anthonii quondam commissario et nuncio dicti Wilhelmi procuratoris. eidem procuratori ad infrascripta cooperante. in presencia discreti uiri. domini Helm boldi presbiteri rectoris ecclesie in Vilmnitze supradicte. requisiuit eundem dominum Helmboldum Houeschen rectorem ecclesie ut premittitur quondam officialem uenerabilis in Christo patris domini Hinrici episcopi Roskildensis per terram Ruye predictam super restitucione octo marcarum denariorum Sundensium quas recepit idem Helmboldus ut. dicitur a prefato domino Iacobo commissario. ut prefertur. quodam tempore tunc expresso. quo idem commissarius. ut asseruit in negocio sancti Anthonii parrochias seu parrochiales ecclesias per terram Ruye predictam ex commissione et mandato dicti Wilhelmi procuratoris uisitaret eidem domino Helmboldo cum instancia supplicando. quatinus sibi huiusmodi pecuniam superius expressam et per ipsum Helmboldum detentam restitueret. ♦ Prefatus uero Helmboldus proposuit et dixit. quod auctoritate domini sui episcopi Roskildensis talem pecuniam arrestasset et recepisset. et ad dicendum et explicandum quo iure fecisset allegauit. unam decretalem. uidelicet illam Si presul. ♦ Ceterum allegauit. quod ea de causa fecisset. quia predictus commissarius non habebat de licencia dicti domini sui episcopi Roskildensis huiusmodi uisitacionem ut premittitur faciendi ♦ Cui predictus dominus lacobus commissarius. ut dictum est sic respondit ♦ Domine mi dilecte. ♦ Num quid ostendi uobis litteram domini episcopi Roskildensis adhuc uiuentis ex qua plenarie cognoscere potuistis et informari. quod habui plenam licenciam dicti domini episcopi. talem uisitacionem ecclesiarum parrochialium nomine quo supra faciendi. ♦ Ad que dictus Helmboldus respondit per ista uerba ♦ Litteram quidem uidi et illam legi sed auctoritate illius littere non potuistis talem uisitacionem ecclesiarum predictarum facere nec habuistis licenciam faciendi. quia illa littera non erat data illo anno uisitacionis uestre. sed erat data anno domini mocccoliio. et licencia uobis concessa per illam litteram iam dudum et inantea expirauit propter hoc dictam pecuniam nomine domini mei episcopi arrestaui et recepi et detinui. Predictus uero Wilhelmus procurator allegauit et dixit. quod quia predicte littere domini episcopi non erat in data ipsius appositum uel insertum. istud. post annum minime ualituri nec quidquam aliud destructionum ipsius propter hoc illa littera ualet per tempora uite ipsius domini episcopi Ros kildensis. eciam ex eo quia alii officiales eiusdem episcopi. antecessores Helmboldi predicti contentati erant in illa littera nec remouebant eam nec quouis modo inpediuerunt negocium sancti Anthonii occasione premissorum ipse Helmboldus eciam merito contentari posset in eadem ad quod dictus Helmboldus respondit sub hiis uerbis ♦ Si antecessores mei uoluerunt esse negligentes quid ad me. ♦ Ego uolui nec uolo esse negligens. prefatusque Wilhelmus procurator proposuit hec uerba. ♦ Domine mi ♦ Uoluistis occupare et impedire negocium sancti Anthonii et pecuniam eius arrestare. ♦ Debuissetis merito arrestasse pecuniam acquisitam et non acquirendam et non debuissetis admississe ut dictus commissarius meus ulterius aliquas ecclesias uisitasset ad colligendam uobis pecuniam talem. ♦ Cui idem Helmboldus respondit et dixit se nescire et oblitum esse an talem arrestam. ut premittitur fecisset in principio uisitacionis predicte uel in fine uel in medio. ♦ Prefatus autem dominus Iacobus commissarius proposuit et dixit quod prefatus Helmboldus postquam arrestasset apud eum partem pecunie predicte iussit eum ulterius uisitacionem sepedictam finaliter adimplere et sibi pecuniam inde tam colligendam quam collectam presentari. et sic arrestasset tam collectam pecuniam et acquisitam quam acquirendam\ et addidit idem dominus Iacobus. quod quam plures fidedigni. uiderunt et audiuerunt litteram supradictam. et non reprobauerunt eam sed dixerunt eam bene ualere. et adiunxit inter cetera quod dominus episcopus Roskildensis supradictus. personaliter fuisset quibusdam temporibus in quodam loco. uisitacionis sue <et> non contradixisset. non inhibuisset talem uisitacionem fieri nec quouis modo impediuisset. ♦ Quibus tractatibus inter ipsos alterutrum peractis prout superius est expressum prefatus frater Wilhelmus procurator quandam litteram apostolicam in pergameno scriptam non corruptam sed integram non rasam nec abolitam. non cancellatam non uiciatam. omni prorsus suspicione carentem. uera bulla plumbea. sanctissimi quondam in Christo patris ac domini domini Clementis pape Sexti. more Romane curie in filo canapi bullatam produxit et legi fecit cuius quidem littere tenor sic incipit ♦ Clemens episcopus seruus seruorum dei. uenerabilibus fratribus. archiepiscopis et episcopis ac dilectis fratribus abbatibus prioribus decanis archidyaconis archipresbiteris et aliis ecclesiarum prelatis ad quos littere iste peruenerint salutem et apostolicam benedictionem ♦ Non absque dolore cordis et plurima turbacione didicimus etcetera ♦ Sie incipit et sic finit ♦ Datum Auinione. ii. kalendas marcii pontificatus nostri anno octauo. ♦ Qua littera lecta. idem Wilhelmus quandam aliam litteram apostolicam in pergameno scriptam. integram non corruptam non rasam non abolitam et in nulla sui parte uiciatam. sed omni suspicione carentem. uera bulla plumbea sanctissimi in Christo patris ac domini nostri. domini Innocencii diuina prouidencia pape Sexti more Romane curie in filo cerici bullatam produxit et legi fecit cuius tenor sic incipit ♦ Innocencius episcopus seruus seruorum dei. dilectis filiis abbati et conuentui monasterii sancti Anthonii ad Romanam ecclesiam nullo medio pertinentis ordinis sancti Augustini Viennensis dyocesis salutem et apostolicam benedictionem, ♦ Cum a nobis petitur quod iustum est et honestum tam uigor equitatis quam ordo exigit racionis. ut id per sollicitudinem officii nostri ad debitum perducatur effectum etcetera. ♦ Sic incipit et sic finit. ♦ Datum Auinione quinto idus iunii pontificatus nostri anno secundo. ♦ Qua littera lecta prefatus dominus Helmboldus proposuit et dixit se uelle stare arbitrio pronunciacioni et decreto dicti domini sui episcopi Roskildensis et aliorum uirorum ydoneorum ut arbitrarentur in premissis et super premissis et pronunciarent an ipse Helmboldus teneretur ad restitucionem viii marcharum predictarum uel dictus procurator et sui. tenerentur ad restitucionem pecunie quam ipse et sui commissarii ex dicta terra Ruye sine scitu et licencia domini sui episcopi supradicti. ut asseruit. collegerunt atque receperunt. et adiecit quod si predictus Wilhelmus procurator apud prefatum dominum suum episcopum Roskildensem hoc procurare et efficere uellet siue posset quod ipse episcopus huiusmodi pecuniam iuberet sibi reddi. ipse pronus et paratus esset ipsam pecuniam dicto procuratori reddere totaliter et cum effectu. ♦ Quo facto prefatus dictus Iacobus commissarius quandam litteram in pergameno scriptam et sigillo ut asseruit officialatus dicti Helmboldi rotundi de uiridi cera et rubea mixtim compo sita sigillatam produxit et legit cuius tenor de uerbo ad uerbum fuit et est talis ♦ Nos Helmboldus Houesche uenerabilis patris ac domini (etcetera = nr. 92.)/ ♦ Littere uero circumferenciales sigilli huic littere appensi sunt iste ♦ S' officialis epi Roskildensis ♦ In medio uero eiusdem sigilli quedam ymago ad similitudinem ymaginis unius pape reclinantis se quasi ultra reclinatorium seu trabem cuius facies et corpus uideri posset usque ad partes corporis precordialis. habentisque in scapula sinistra quasi unam clauem erectam/ in sinistra uero scapula quasi et ad modum unius dimidii baculi pastoralis figuram continentis iuxta ymaginem hanc quedam littere circumferentialiter scripte erant et sunt iste. ♦ Beatus Lucius Papa. ♦ Acta sunt hec anno indictione mense die hora pontificatu et loco quibus supra presentibus honorandis uiris et dominis Pribone. Dubbermaro presbiteris et Petro Felicis layco dyocesis Roskildensis supradicte testibus ad premissa uocatis et rogatis\ (Notarmærke) Et ego Tzabellus de Horst clericus Verdensis dyocesis\ imperiali auctoritate notarius publicus\ premissis omnibus et singulis. dum sic fierent et agerentur prout superius est expressum una cum prenotatis testibus presens interfui et eaque sic fieri uidi audiui et in hanc publicam formam propria manu meam fideliter conscribendo redegi cum subscripcione mei nominis atque signi requisitus per honestum uirum fratrem Wilhelmum Longum superius annotatum et rogatus in testimonium omnium premissorum\ ♦ Et hanc dictionem interlinearem in xixo linea a fine. uidelicet reddere per me scriptum non uicio sed errore approbo et confirmo.
23 <et>] mgl. A.
10 cerici = serici.
29 reddere] tilf. o. l.
7 sinistra læs dextra.
21-22 in xixo linea] cf. s. 190 l. 29.
15: c. 6 in VIto De officio ordinarii I 16.
31: ikke identificeret.
11: Mekl. UB. V 512 nr. 3385, cf. XIII 489 nr. 7951.
I Guds navn, amen. I året 1359 efter Kristi fødsel, i den 12. indiktion, den 10. juni, ved middagstid eller deromkring, i den højhellige fader i Kristus og herre, vor herre af Guds forsyn pave Innocens 6.s syvende pontifikatsår var i præsteboligen ved sognekirken i Vilmnitz på øen Rügen i Roskilde stift i nærværelse af mig, nedennævnte offentlige notar, og nedennævnte vidner den rosværdige mand, broder Vilhelm Lange, af den hellige Augustinus' orden, efter hans eget udsagn i Vienne stift, befuldmægtiget for den hellige Antonius' ordenshus i Tempzin i Schwerin stift, til stede sammen med herr Jakob Schröder, præst i nævnte Roskilde stift, tidligere commissarius i ærinder for Antonitterordenen og sendemand for den nævnte befuldmægtigede Vilhelm, hvem han bistod i nedennævnte sag, medens den gode mand, herr Helmold, sognepræst ved ovennævnte kirke i Vilmnitz, ligeledes var tilstede. Samme Vilhelm anmodede nævnte herr Helmold Hövesche, sognepræst ved omtalte kirke og tidligere official på nævnte land Rügen for den ærværdige fader i Kristus herr Henrik, biskop af Roskilde, om at tilbagebetale 8 stralsundske mark, som samme Helmold siges at have modtaget af nævnte herr Jakob, commissarius som ovenfor nævnt, på et nærmere angivet tidspunkt, da nævnte commissarius, således som han hævdede, i Antonitterordenens ærinde og i opdrag og på befaling af nævnte befuldmægtigede Vilhelm foretog en visitatsrejse til sognene og sognekirkerne på nævnte ø Rügen, og han bad indtrængende samme herr Helmold om, at han vilde tilbagebetale ham den ovenfor angivne pengesum, som samme Helmold havde tilbageholdt. Men nævnte Helmold fremførte og sagde, at han med sin herre bispen af Roskildes myndighed, havde beslaglagt og taget denne pengesum, og for at formulere og forklare, med hvilken ret han havde gjort det, påberåbte han sig dekretalet: 'Hvis bispen'. Iøvrigt påberåbte han sig, at han havde gjort det af den grund, at nævnte commissarius ikke havde hans nævnte herre, bispen af Roskildes tilladelse til at foretage sådanne visitatsrejser som den nævnte. Nævnte herr Jakob, commissarius som ovenfor omtalt, svarede ham således: 'Min kære herre. Har jeg aldrig vist Eder et brev, udstedt af den herre bispen af Roskilde, som endnu er i live, hvoraf I fuldt ud kunde erfare og oplyses om, at jeg havde fuldmagt af nævnte herr biskop til at foretage en sådan visitatsrejse til sognekirkerne på deres vegne, som før er nævnt'. Hertil svarede nævnte Helmold med disse ord: 'Jeg har ganske vist set brevet og læst det, men i kraft af dette brev har I ikke kunnet foretage en sådan visitatsrejse til nævnte kirke, ej heller haft tilladelse til at foretage den, fordi omtalte brev ikke var udstedt det år, Eders visitatsrejse fandt sted, men var givet i det Herrens år 1352, og fordi den tilladelse, der ved brevet var tilstået Eder, allerede længe i forvejen var udløbet og fremdeles er udløbet. Derfor har jeg beslaglagt, taget og tilbageholdt nævnte sum i min herre og biskops navn.' Men den omtalte befuldmægtigede Vilhelm gjorde gældende og sagde, at eftersom hverken bestemmelsen om, at indholdet skal miste sin gyldighed efter et års forløb eller nogen anden annulleringsbestemmelse var indføjet eller indskudt i herr bispens brev ved dateringen, så har nævnte brev gyldighed for samme herre og biskop af Roskildes levetid, og at eftersom også andre officialer for nævnte biskop og omtalte Helmolds forgængere havde stillet sig tilfreds med nævnte brev og ikke tilsidesat det, lige som de på ingen måde lagde hindringer i vejen for Antonitterordenens virksomhed i denne sag, så kunde også Helmold med god samvittighed stille sig tilfreds med det, hvortil nævnte Helmold svarede med disse ord: 'Hvis mine forgængere har villet være efterladende, hvad angår det så mig? Jeg har ikke villet og ønsker ej heller nu at være efterladende.' Og nævnte Vilhelm, befuldmægtiget, fremførte følgende: 'Min herre, I har ønsket at fortrædige og hindre Antonitterordenens arbejde og beslaglægge dens penge. I burde efter ud gangspunktet have beslaglagt de penge, der allerede var skaffet tilveje, og ikke dem, der først senere vilde blive skaffet tilveje, og I burde ikke have tilladt, at min nævnte commissarius yderligere gæstede andre kirker for at samle disse penge sammen til Eder.' Nævnte Helmold svarede ham og sagde, at han var uvidende om og havde glemt, hvorvidt han havde foretaget den omtalte beslaglæggelse i begyndelsen af nævnte visitatsrejse, i slutningen eller midt under den. Men nævnte herr Jakob, commissarius, fremførte og sagde, at omtalte Helmold, efter at han hos ham havde beslaglagt en del af nævnte sum, havde befalet ham at gennemføre nævnte visitatsrejse til den sidste ende og overgive ham både de penge, han endnu ikke havde indsamlet, og dem, han allerede havde indsamlet. Og således havde han beslaglagt såvel det allerede indsamlede og fremskaffede beløb som det beløb, der senere fremskaffedes. Og nævnte herr Jakob tilføjede, at adskillige troværdige mænd havde set og hørt ovennævnte brev, og at de ikke havde indvendt noget imod det, men havde sagt, at det havde fuld gyldighed, og han tilføjede blandt andet også, at nævnte herre og biskop af Roskilde i egen person på et bestemt tidspunkt og på et bestemt sted under sin visitatsrejse ikke havde bestridt, ikke havde forbudt og ikke på nogen måde havde hindret, at en sådan visitatsrejse fandt sted. Da nu de to parter havde forhandlet indbyrdes, som det er angivet ovenfor, fremlagde nævnte broder Vilhelm, befuldmægtiget (af sin orden), og lod oplæse et apostolisk brev, skrevet på pergament, ikke ødelagt, men urørt, uskrabet, ustunget, ufordærvet, ubeskadiget, fuldstændig umistænkeligt og efter den romerske kuries sædvane beseglet med den ægte blybulle i hampesnor, der tilhører den højhellige fader i Kristus og herre, fordum pave, herr Clemens 6., hvilket brev begynder således: Clemens, biskop, Guds tjeneres tjener, til sine ærværdige brødre, ærkebisper og bisper, og sine elskede brødre, abbeder, priorer, dekaner, ærkedegne, ærkepresbytere og andre prælater ved kirkerne, til hvem dette brev når, hilsen og apostolisk velsignelse. Ikke uden hjertesorg og megen sindsbevægelse har vi erfaret o.s.v. Således begynder det, og det ender således: Givet i Avignon den 28. februar, i vort ottende pontifikatsår. Efter at dette brev var oplæst, fremlagde samme Vilhelm og lod oplæse et andet apostolisk brev, skrevet på pergament, urørt, ufordærvet, uskrabet, ustunget, ubeskadiget i enhver henseende, fuldstændig umistænkeligt og efter den romerske kuries sædvane beseglet med den ægte blybulle i silkesnor, der tilhører den højhellige fader i Kristus og vor herre, af Guds forsyn pave Innocens 6., hvilket brev begynder således: Innocens, biskop, Guds tjeneres tjener, til sine elskede sønner, abbeden og konventet i det direkte under pavestolen hørende St. Antoniuskloster af augustinerordenen i Vienne stift hilsen og apostolisk velsignelse. Når man beder os om, hvad der er ret og rimeligt, kræver både billighed og fornuft, at vi i kraft af vort embede omhyggeligt drager omsorg for, at det virkeliggøres på behørig måde, o.s.v. Således begynder det, og det slutter således: Givet Avignon 9. juni i vort andet pontifikatsår. Da dette brev var blevet læst op, fremførte og sagde nævnte herr Helmold, at han vilde underkaste sig sin nævnte herre, bispen af Roskildes og andre egnede mænds kendelse, afgørelse og beslutning, så at de skulde afsige kendelse med hensyn til og i anledning af denne sag, og erklære, om han, Helmold, var forpligtet til at tilbagebetale de omtalte 8 mark, eller om nævnte befuldmægtigede og hans undergivne var forpligtet til at tilbagebetale de penge, som han og hans commissarii efter nævnte Helmolds påstand havde indsamlet og oppebåret i nævnte land Rügen uden hans herre bispens vidende og tilladelse, og han tilføjede, at hvis nævnte Vilhelm, befuldmægtiget, vilde eller kunde fremskaffe og udvirke hos hans omtalte herre, bispen af Roskilde, at han, bispen, påbød, at omtalte pengesum skulde tilbagegives ham, så var han rede til at tilbagebetale nævnte befuldmægtigede vedkommende sum i dens helhed og øjeblikkeligt. Derefter fremlagde og oplæste nævnte Jakob, commissarius, et brev, skrevet på pergament, beseglet — efter hans udsagn — med nævnte Helmolds runde officialsegl i grønt og rødt voks, hvis indhold ord til andet var følgende: Vi Helmold Hövesche, den ærværdige faders og herres official på landet Rügen (o.s.v. = ovf. nr. 92). Men i omskriften af det segl, der var hængt under dette brev, fandtes følgende bogstaver: 'Roskildebispens officials s(egl)'. Og midt på samme segl fandtes et billede i lighed med et billede af en pave, som ligesom lænede sig ud over stolens armlæn eller armstød, hvis ansigt og legeme indtil brystet var synlige, og som ved venstre skulder havde ligesom en oprejst nøgle, men ved venstre skulder ligesom halvdelen af en hyrdestav, og ved siden af dette billede var der i omskrift skrevet følgende bogstaver: Den hellige pave Lucius'. Dette er forhandlet år, indiktion, måned, dag, time, pontifikatsår og sted som ovenfor, i nærværelse af de hæderlige mænd og herrer Pribe og Dubbermar, præster, og Peder Felix (Seleghe?), lægmand i ovennævnte Roskilde stift, hidkaldt og opfordret til at bevidne ovenstående. (Notarmærke). Og jeg, Zabel v. d. Horst, klerk i Verden stift, ved kejserlig bemyndigelse offentlig notar, var sammen med ovennævnte vidner tilstede, da alt og hvert af det ovenstående skete og forhandledes, som angivet ovenfor, og jeg har set og hørt, at det skete således, og jeg har med omhu skrevet og opsat det med egen hånd i denne offentlige form, og har underskrevet med mit navn og mærke, idet den hæderlige mand, den ovenfor omtalte broder Vilhelm Lange anmodede og bad mig om at bevidne alt ovenstående. Og jeg erkender og bekræfter, at udtrykket "tilbagebetale", som står mellem linjerne ved linje nitten fra slutningen, er tilskrevet af mig, ikke i svigefuld hensigt, men på grund af en fejltagelse.